Egnethedstest eksempelklausuler
Egnethedstest. Når ▇▇▇▇▇ Investment udøver kapitalforvaltning, portefølje- eller investeringsrådgivning, skal Scope Investment indhente de nødvendige oplysninger om en Kundes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant i den konkrete situation, således at Scope Investment kan anbefale Kunden den værdipapirhandel og de finansielle instrumenter, der egner sig for vedkommende. Ved udøvelse af kapitalforvaltning, portefølje- og investeringsrådgivning skal Scope Investment på baggrund af ovennævnte oplysninger, under hensyntagen til den leverede tjenesteydelses art og omfang, sørge for at den specifikke transaktion, der anbefales eller udføres, opfylder følgende kriterier:
a) ▇▇▇▇▇▇▇ investeringsformål
b) ▇▇▇▇▇▇ er finansielt i stand til at bære de med handlen forbundne investeringsrisici, der er i overensstemmelse med den pågældendes investeringsformål.
c) ▇▇▇▇▇▇ har den nødvendige erfaring og det nødvendige kendskab til at kunne forstå risiciene ved transaktionen eller porteføljeplejen.
Egnethedstest. 3.8.1 Ved porteføljepleje, er Selskabet forpligtet til at indhente forskellige oplysninger om den enkelte kunde og dennes individuelle forhold. Formålet hermed er at fastslå kundens kendskab til, og erfaring med de leverede Investeringsservices samt investeringsformål og finansielle situation, hvorved Selskabet kan fastlægge den bedst egnede investerings- og risikoprofil (egnethedsvurdering), således Selskabet har mulighed for at handle i kundens bedste interesse.
3.8.2 På ovennævnte baggrund, skal Selskabet ved udøvelse af porteføljepleje, under hensyntagen til den leverede Investeringsservices art og omfang sørge for, at denne opfylder følgende kriterier:
I. At den leverede Investeringsservice opfylder kundens formål, herunder risikovillighed samt eventuelle bæredygtighedspræferencer.
II. At den leverede Investeringsservice er i overensstemmelse med kundens finansielle situation, herunder kundens evne til at bære et eventuelt tab.
III. At den leverede Investeringsservice ydes i overensstemmelse med kundens erfaring med det investeringsområde som er relevant for den specifikke type Investeringsservice og finansielle instrumenter.
3.8.3 Hvis porteføljeplejen leveres til en professionel kunde, er Selskabet berettiget til at antage, at pkt. II og III ovenfor er opfyldt.
Egnethedstest. Hvis Accunia yder investeringsrådgivning, kapitalforvaltning eller porteføljerådgivning, skal Accunia indhente de nødvendige oplysninger, jf. MiFID II, om kundens viden om og erfaring inden for investeringsområdet, som er relevant for det specifikke type produkt eller service samt for kundens økonomiske situation og investeringsmål, således at Accunia er i stand til at opstille den mest hensigtsmæssige risikoprofil og anbefale kunden, hvilken type handels- og finansielle instrumenter, der passer bedst til den enkelte kunde. Ved udførelse af porteføljerådgivning og investeringsrådgivning skal Accunia på baggrund af ovennævnte oplysninger og under hensyntagen til arten og omfanget af den leverede ydelse sikre at den konkrete transaktion, som anbefales eller udføres, opfylder følgende kriterier:
a) At det opfylder kundens investeringsmål og villighed til at tage risici.
b) At kunden er i en finansiel stilling, der sætter ham/hende i stand til at bære de investeringsrisici, der er forbundet med transaktionen, og overholde kundens investeringsmål.
c) At kunden har den nødvendige erfaring og viden til at kunne forstå de risici, der er forbundet med transaktionen eller porteføljestyringen.
d) At det opfylder kundens mål med hensyn til bæredygtige investeringer (se nedenfor).
