Common use of Affald Clause in Contracts

Affald. Parterne er enige om, at By&Havn i udbygningsfasen reserverer areal til udlejning til en genbrugsstation på minimum 8.000 m2 med anlæg til nedknusning af bygningsaffald, så materialer fra nedrivning af eksisterende bygninger kan transporteres hertil, nedknuses og genanvendes. Anlægget, der placeres i Ydre Nordhavn, vil være simpelt med fokus på funktionen. På sigt erstattes denne forpligtelse af forpligtelse til at reservere til areal udlejning til genbrugsstation på 5-6.000 m2, der evt. placeres ved rampen til den kommende Nordhavnsvej. Her indrettes pladsen mere ”borgerrettet”. Den permanente genbrugsstation drives af KK, som enten ejer eller lejer arealet. Der var også enighed om, at By&Havn i Indre Nordhavn reserverer et areal til udlejning til en nærgenbrugsstation på op til 600 m2. Nærgenbrugsstationer indrettes normalt på baggrund af lokale ønsker, hvor der fx kobles mødelokaler, cykelværksted og lignende til. Der vil være behov for et mandskabsrum og en mindre overdækning til fx elektronikskrot. Skal kunne tømmes af lastbil, der afhenter genanvendelige fraktioner i området. Muligheden for en midlertidig placering på metroarbejdspladsarealerne undersøges. By & Havn reserverer et areal til nærgenbrugsstationen og KK finansierer etablering og drift af nærgenbrugsstationen. Derudover skal der etableres storskraldsrum i bebyggelserne. Tommelfingerreglen er at der skal skaffes plads til 0,5 m2 pr. bolig. Der er dog en vis fleksibilitet. Parterne er enige om at målet er etablering af energirigtige affaldssug som bæredygtige affaldsløsninger for dagrenovationsaffald og evt. papir fra boliger og dagrenovationslignende affald fra erhverv. By & Havn under søge r mulighederne for etablering af et energirigtigt affaldssug. Containere til genanvendelige fraktioner placeres på privat areal. Glascontainere opstilles dog på offentligt areal, som det er tilfældet i den øvrige del af København.

Appears in 2 contracts

Sources: Byudviklingsaftale, Byudviklingsaftale