Projektet det i kravspecifikationen beskrevne projekt, jf. Bilag 1.
Projektet. Samlebetegnelse for de enkelte fysiske Projektanlæg i et konkret vandopland, som er beskrevet i vedlagte bilag 1. Projektanlæggene ejes enten af HOFOR eller af Kommunen. Projekt-anlæg: De fysiske anlæg, som ejes enten af HOFOR (HOFOR-anlæg) eller af Kommunen (Fællesfinansieret Anlæg) HOFOR-anlæg: Projektanlæg ejet af HOFOR. HOFOR finansierer og driver disse Projektanlæg.
Projektet er en forudsætning for at nå de mål, der fremgår af Københavns Kommunes Skybruds- og Klimatilpasningsplaner fra hhv. 2012 og 2011, hvor målet er max 10 cm vand på terræn under en 100 års regn. Aftalen mellem Parterne omfatter det samlede Projekt, idet gennemførelsen af de enkelte Projektanlæg er led i en sammenhængende løsning for området. Det samlede Projekt består af en række underprojekter (Projektanlæg), hvoraf hovedparten er indbyrdes afhængige i forhold til den hydrauliske funktion og kun kan opfylde deres formål, hvis de besluttes og gennemføres efter en samlet plan. Etableringen af Projektanlæggene bør i et vist omfang ske i en bestemt rækkefølge for at sikre den bedste udnyttelse af Projektanlæggene (Projektanlæg nedenstrøms i et område skal typisk etableres før ovenstrøms beliggende Projektanlæg etableres). For en nærmere redegørelse for Projektanlæggenes sammenhæng henvises til bilag 1. Aftalen indgås for det samledes Projekt, således at Kommunen kan opnå 100 % medfinansiering af samtlige Fællesfinansierede Anlæg omfattet af denne Aftale, uanset beliggenhed og etableringstidspunkt. Aftalen omfatter ikke anlæg ejet af andre end Parterne.
Examples of Projektet in a sentence
Projektet omfatter ombygning af Sønderborg Sygehus, Ambulatorietorvet ca.
More Definitions of Projektet
Projektet er nærmere beskrevet i bilag 7. Projektet finansieres via AUA-midlerne. Parterne er endvidere enige om i overenskomstperioden at drøfte den europæiske rammeaftale om digitalisering: ’European Social Partners Framework Agreement on Digitalisation’ fra juni 2020
Projektet er nærmere beskrevet i bilag 8. Der afsættes i alt 6,03 mio. kr.
Projektet. Fælles om fuldtid i regionerne” bygger videre på de erfaringer, der er høstet gennem mange års fælles samarbejde om fuldtidsindsatsen, og der sættes fokus på fortsat udvikling af materialer, metoder og videndeling. Vores erfaringer har vist os, hvad der virker for at få flere op i tid: Det handler fx om indflydelse på, hvornår man skal møde ind på jobbet, om medinddragelse, forankring i ledelsen mv. Erfaringerne viser endvidere, at der lokalt findes gode løsninger på fuldtid, som er mulige inden for eksisterende rammer og aftaler, og samtidig, at det giver mening – fra centralt hold – at understøtte videndeling og udvikling af inspirationsmateriale. I det opdaterede projektet vil der ske fortsat videndeling og udveksling med de relevante nordiske lande og ske fortsat udvikling fra parternes side – eller initieret herfra – af materiale og værktøjer, som kan inspirere og anvendes lokalt og publiceres på formidlingsplatformen xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Projektet lægger samtidig op til yderligere at styrke tværregional videndeling om gode eksempler og lokale erfaringer, fx ved at ledere, der har skabt resultater på fuldtidsområdet, giver do-how herom videre til inspiration i andre regioner. Det skal derudover ske fx ved, at der etableres et tværregionalt team af facilitatorer. Sådanne konsulenter har til opgave fx at bistå med at etablere og følge op på prøvehandlinger eller pejlemærker, formidle god praksis og gode erfaringer. Teamet kan ligeledes inddrage eksterne kyndige, og samlet set understøtte udvalgte afdelinger og områder.
Projektet er en del af initiativet ”Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser”. Den eksisterende struktur med en regional følgegruppe vedr. fuldtid fortsætter. Derudover udgør det lokale hovedudvalg en styregruppe i hver region.
Projektet er startet op den 1. juli 2011 med 4 brugere, og der er i løbet af den første måned udvist positiv interesse fra yder- ligere 3 brugere. Der arbejdes fortsat på etablering af samarbejde med om- kringliggende kommuner i forhold til rekruttering af brugere. Projektets medarbejdere oplever generelt en meget positiv respons fra lokalområdet og de konkrete brugere i området. Projektet har pt. 7 brugere tilknyttet og det vurderes, at der er 1-2 personer på vej. Der er opnået enighed med Herlev Kommune om nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan et fremtidigt samar- bejde omkring beskyttet beskæftigelse mellem Ballerup og Herlev Kommuner kan se ud. Der arbejdes på etablering af garage/maskinhal med værksted i nærhed af Larsbjerggård i samarbejde med Skovlunde og Herlev Golfklubber. Både projektet på Larsbjerggård og Golf- klubben har brug for hal til opbevaring af maskinel. Ved etab- lering af fælles maskinhal opnås en betydelig reduktion i etab- leringsomkostninger for begge parter. Der påtænkes naturundervisning for brugerne på Larsbjerg- gård i vintermånederne mhp., at brugerne tilegner sig viden om naturen, så de bliver i stand til at agere ”naturhjælpere” for besøgende i området. Der er ansøgt midler fra Friluftsrådet til dette. 2.3.5 Fortsat udbygning af bofællesskaber for voksne handicappede Oni Skolehaven Renoveringen af husene er i gang. Indflytningsdatoen er nu fastsat til 1. juli 2011. For at inddrage de kommende beboere mest muligt, er der igangsat en proces for de 9 beboere, som skal flytte fra de to gamle bofællesskaber. Her drøftes bl.x. xxxxxxxxx mv. De øv- rige kommende beboere er løbende inddraget i processen, ef- terhånden som de er visiteret. Aktuelt er visitationsprocessen vedr. de 9 resterende boliger i gang. Er nu næsten tilende- bragt. Arbejdet med at tilbyde borgere, bosat i § 108/§107 tilbud i andre kommuner, en bolig i Skolehaven har været pri- oriteret. Indtil nu, er det imidlertid kun en person som passer til målgruppen, og som har sagt ja til en flytning. Pt. er to bor- gere visiteret, og en tredje er under visitation. Der arbejdes p.t. med afklaring af 2-3 andre mulige beboere fra § 108 til- bud. Pt. samarbejdes der med Herlev Kommune om salg af én plads til en borger derfra. De resterende boliger tilbydes andre hjemmeboende i Ballerup. Indflytningen er nu næsten tilendebragt. Sidste borger flytter ind pr. 1.9.2011. Byggeriet er stadig ikke helt tilendebragt. Bl.a. vil fællesrummene herunder fælleskøkkenet først blive f...
Projektet er opdelt i 3 delleverancer, som kan idriftsættes successivt og med selvstændig forret- ningsmæssig værdi. Delleverance 1 omhandler digitalisering af grundregistreringen, som ikke er digital i dag. Det dre- jer sig blandt andet om indberetning af selskabernes ind- og udtræden af sambeskatninger mv. og visning af koncernforhold for administrationsselskaber og datterselskaber. Indberetning af grundregi- strerings-forhold nedbrudt på datterselskabsniveau er en forudsætning for de efterfølgende to delle- verancer vedrørende etablering af underskudsregistret og for at hele den nye selvangivelsesløsning kan gøres obligatorisk digital. Funktionalitetsmæssigt vil delleverance 1 kunne sættes i drift uafhængigt af, hvornår de efterføl- gende delleverancer sættes i drift. I tilfælde af at de efterfølgende delleverancer forsinkes, vil indbe- retning af selskabsselvangivelsen således kunne foretages på samme måde som i dag. Delleverance 2 og 3 omhandler selvangivelsen med underskudsregister mv. for henholdsvis særbe- skattede og sambeskattede selskaber. Bortset fra at delleverance 1 udgør fundamentet for delleverance 2 og 3, vil der ikke være nævne- værdige økonomiske gevinster forbundet med idriftsættelsen af delleverance 1. De økonomiske ge- vinster er primært knyttet an til indberetning af selvangivelsen i delleverance 2 og 3. Delleverance 1 vil dog give en række ikke-økonomiske gevinster, som har høj forretningsmæssig værdi isoleret set. Selskaberne og rådgiverne vil indenfor den samme elektroniske løsning få et sam- let overblik over selskabets grundregistreringsoplysninger samt sambeskatningsforhold med mulig- hed for at foretage ændringer heri. Samtidig vil de kunne søge om og modtage godkendelser f.eks. vedr. omlægning af regnskabsperiode samt anmode om/afvise anmodninger om sambeskatning. Endvidere vil opsplitning af grundregistreringsforhold på datterselskabsniveau give bedre mulighed for at øge regelefterlevelsen, idet der skabes bedre overblik og gennemsigtighed for såvel selskaber- ne selv som for SKAT. F.eks. vil selskaberne have mulighed for at se hvad der er registreret hos SKAT og kan rette eventuelle fejl i grundregistreringen, og med øget overblik over grundregistre- ringsforholdene vil en af fejlkilderne til at selskaberne kommer til at anvende det samme underskud to gange blive minimeret. Den fulde gevinst vedrørende reduktion af skattegabet vil imidlertid først komme, når underskudsregistret etableres og anvendes med idriftsættelsen af delleveranc...