INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Samarbejde, klubber og elektroniske dokumenter 3
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant 4
§ 2 Tillidsrepræsentantens virksomhed 6
§ 3 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v. 8
§ 5 Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger 11
§ 6 Ansættelse og opsigelse 12
§ 7c Arbejde i holddrift, skifteholdsarbejde 19
§ 8 Arbejdstidens overholdelse 19
§ 9 Almindelige timeløns- og pensionsbestemmelser 20
§ 10 Tilskadekomst, sygdom og barsel 24
§ 10a Seniorpolitik og ansættelse på særlige vilkår 27
§ 11 Produktivitetsfremmende lønsystemer 29
§ 12a Ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde 33
§ 14a Rejsearbejde i udlandet 41
§ 15 Søgnehelligdagsbetaling, feriefridage og fritvalgsordning 42
§ 18a Nyoptagne virksomheder 63
§ 19 Lokalaftale om funktionærlignende ansættelsesforhold 66
§ 20 Regler for behandling af faglig strid 72
§ 21 Overenskomstens varighed 78
Bilag 1 Rammeaftale for den månedslønnede elektriker 80
Bilag 1 a Protokollat om elektrikere med arbejdsområder inden for PC / IKT-
baserede installations-, styre- og kommunikationssystemer 86
Bilag 2 Protokollat om implementering af Ligelønsloven 87
Bilag 2 a Protokollat om etablering af ligelønsnævn 90
Bilag 4 Ansættelseskontrakt for månedslønnet elektriker 92
Bilag 5 Ansættelsesblanket efter Elektrikeroverenskomstens § 19 93
Bilag 6 Protokollat om udligningsordning til løn under barsel 95
Bilag 7 Protokollat om EU’s arbejdsdirektiv 96
Bilag 7 a Lægeundersøgelse og helbredskontrol, jf. bilag 7, pkt. 2.4. 99
Bilag 8 Protokollat om EU-implementering 100
Bilag 9 Protokollat om udvikling af akkordsystemer i Elektrikeroverenskomsten .102 Bilag 9 a Protokollat om projekt for udvikling af en priskurant baseret
på tidsstudier 102
Bilag 9 b Protokollat om produktivitet og samarbejde i byggeriet 106
Bilag 10 Protokollat om yderligere afspadseringsfrit overarbejde 119
Bilag 11 Protokollat om El-branchens Kompetenceudviklingsfond 120
Bilag 12 Protokollat om ledighedsprocent 122
Bilag 13 Aftale vedrørende udstedelse af feriekort 123
Bilag 14 Protokollat om aftale om udbetaling af overskud på
søgnehelligdagskontoen 124
Bilag 15 Protokollat om ikrafttrædelsesdatoer 125
Bilag 16 Protokollat om overenskomstparternes forudsætninger for overenskomstfornyelsen 2004 126
Bilag 17 Protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i
TEKNIQs virksomheder 127
Bilag 18 Aftale om ferieoverførsel 129
Bilag 19 Protokollat om forpraktik for elektrikerlærlinge 130
Bilag 20 Protokollat om visse forsikringsydelser til lærlinge 132
Bilag 21 Bidrag til uddannelsesfonde mv. 133
Bilag 22 Rammeaftale for arbejde offshore på mobile og stationære platforme 134
Stikordsregister 149
Samarbejde, klubber og elektroniske dokumenter
1.
Parterne er enige om, at et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i virksomheden er en væsentlig forudsætning for virksomhedens konkurrencekraft og udviklingsmuligheder. Derfor er samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsen- tanter af stor betydning. Elektrikere skal ved anmodning herom legitimere sig ved gyldig medlemsbog eller arbejdskort.
Ved afskedigelsen, som kun kan foretages personligt af arbejdsgiveren eller den- nes repræsentant, skal den, der foretager afskedigelsen, underskrive arbejdskortet med angivelse af dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning.
2.
Hvis elektrikerne på en virksomhed slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræ- sentanten være formand.
3.
Klublove og aftaler mellem elektrikerne indbyrdes eller mellem virksomhederne indbyrdes må ikke stride mod overenskomstens bestemmelser.
4.
Samarbejdsudvalg oprettes i henhold til de mellem hovedorganisationerne vedtag- ne regler i virksomheder med 35 ansatte og derover.
Organisationerne anbefaler, at der oprettes samarbejdsudvalg i alle virksomheder, hvor elektrikerne har dannet klub og valgt tillidsrepræsentant. En forudsætning for oprettelse er, at arbejdsgiver og elektrikere er enige om det.
5.
Hvor der ikke oprettes samarbejdsudvalg, anbefaler organisationerne ligeledes, at arbejdsgiveren én gang i kvartalet tilkalder tillidsrepræsentanten og informerer ham om virksomhedens fremtidige arbejdsmuligheder m.v.
6.
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort, lønsedler og even- tuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansæt- telsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks eller via privat e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Anm.:
Se endvidere protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i TEKNIQs virksomheder – bilag 17.
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant
1.
For hver virksomhed, der beskæftiger mindst 5 elektrikere – for større virksomhe- der inden for hver afdeling – skal elektrikerne, for så vidt en af parterne ønsker det, af deres midte vælge en tillidsrepræsentant, der som sådan er deres talsmand over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Valgbarhed 2.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige elektrikere (med- lemmer af Dansk El-Forbund), der har arbejdet mindst 1 år i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, supple- res op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. Der kræves dog mindst 6 måneders anciennitet for at være valgbar. Hvis arbejdsgiveren og elektrikere er enige om det, kan der dispenseres fra denne regel. På virksomheder med 4 elektrikere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant.
Valg af tillidsrepræsentant foretages af de elektrikere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling. Virksomhe- den kan kræve, at valget kun kan betragtes som gyldigt, når mere end halvdelen af de der beskæftigede elektrikere har deltaget i valget. I så fald skal virksomheden dog medvirke til, at det i praksis bliver muligt at gennemføre valghandlingen, her- under give de ansatte mulighed for at deltage i valget.
Godkendelse 3.
Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Dansk El-Forbund, og af Dansk El- Forbund meddelt TEKNIQ. Det påhviler Dansk El-Forbund at påse, at de i denne
§’s stk. 2 anførte betingelser er opfyldt.
4.
TEKNIQ har – når den finder eventuel indsigelse mod valg af tillidsrepræsentant for begrundet – ret til, inden 3 uger fra Dansk El-Forbunds anmeldelsesdato, at påtale valget over for Dansk El-Forbund.
Talsmand 5.
På virksomheder, hvor der ikke findes elektrikere med den ovenfor krævede anci- ennitet, og hvor der således ikke kan vælges en tillidsrepræsentant, er parterne enige om det hensigtsmæssige i, at de der beskæftigede elektrikere – når deres antal er 5 eller derover – af deres midte vælger en talsmand, som over for virk- somhedens repræsentant kan forhandle på elektrikernes vegne.
En sådan talsmand nyder ikke beskyttelse efter de gældende bestemmelser for tillidsrepræsentanter.
Når betingelser for valg af tillidsrepræsentant på en sådan virksomhed foreligger, skal valg samt anmeldelse af tillidsrepræsentant ske på normal måde.
6.
Dansk El-Forbund giver tilsagn om, at elektrikere, der vælges til tillidsrepræsentant, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt, efter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra TEKNIQ giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsen- tant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.
Anm.:
Se i øvrigt bilag 17 om uddannelsestilbud til nye tillidsrepræsentanter.
Fællestillidsrepræsentant 7.
I virksomheder, der har flere afdelinger, og hvor der for disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, i de tilfælde, hvor der er 3 eller flere tillidsmænd, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger.
8.
Fællestillidsrepræsentanten kan ikke deltage i behandlingen af spørgsmål vedrø- rende de enkelte tillidsmænds normale funktioner inden for deres respektive afde- linger medmindre arbejdsgiveren og de berørte tillidsmænd er enige herom.
§ 2 Tillidsrepræsentantens virksomhed
1.
Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til over for TEKNIQ respektive Dansk El-Forbund samt mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.
2.
Når en eller flere elektrikere, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde, ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for arbejdsgiveren, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet til- fredsstillende ved dennes repræsentant.
3.
Tillidsrepræsentanten kan endvidere rejse klage og rette henstilling til arbejdsgive- ren med hensyn til hygiejniske forhold og sikkerhedsforanstaltninger.
Herudover er organisationerne enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø, herunder klager fra elektrikere, bør indbringes til behandling mellem organisatio- nerne.
4.
Tillidsrepræsentanten har endvidere pligt til inden for sit område at medvirke til løsning af spørgsmål vedrørende lærlingenes uddannelses- og arbejdsforhold i henhold til § 17, stk. 1.2. Ligeledes kan tillidsrepræsentanten én gang årligt optage drøftelser med arbejdsgiveren omkring antallet af beskæftigede lærlinge i forhold til beskæftigede elektrikere.
5.
Opnås der ikke, ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren, en til- fredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode Dansk El- Forbund om at tage sig af sagen, men arbejdet må fortsættes uforstyrret, indtil an- den bestemmelse træffes af organisationens ledelse.
6.
Tillidsrepræsentanten orienteres om foretagne antagelser af elektrikere, og tillids- repræsentanten har påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved an- tagelse og afskedigelser.
Anm.
TEKNIQ er indforstået med at tage en drøftelse med Dansk El-Forbund af sådanne spørgsmål, som er rejst i henhold til stk. 6, når Dansk El-Forbund skønner, at særlige forhold gør det rimeligt.
7.
Når tillidsrepræsentanten for at varetage sit hverv er nødsaget til at forlade sit ar- bejde, skal han give arbejdsgiveren eller dennes repræsentant underretning her- om, forinden arbejdet forlades.
8.
Hvis der på arbejdsgiverens foranledning afholdes møde i arbejdstiden, betales tillidsrepræsentanten for den til mødet medgåede tid med sin gennemsnitsfortjene- ste for akkord og timeløn tilsammen. Uden for arbejdstiden betales yderligere over- tidstillæg i henhold til § 13.
Der kan lokalt træffes aftale om fornøden tid til tillidsrepræsentantarbejde. Denne bør i givet fald fastsættes under hensyntagen til det antal elektrikere, som tillidsre- præsentanten er valgt for.
9.
I virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan det aftales mellem arbejdsgiveren og ansatte, at man inddrager den lokale afdeling i drøftelser forud for indgåelse af lokalaftaler om fleksibel arbejdstid og funktionærlignende ansæt- telsesforhold.
Virksomheden kan kræve, at en repræsentant fra TEKNIQ deltager i sådanne for- handlinger.
Anm.:
Se endvidere protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i TEKNIQs virksomheder – bilag 17.
§ 3 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.
1.
Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og ar- bejdsgiveren har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder.
Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
2.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne §’s stk. 1, men tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 ka- lenderdages opsigelsesvarsel medmindre vedkommende i henhold til § 6, hvis reg- ler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.
3.
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne §’s stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal vedkom- mende rette henvendelse til TEKNIQ, der herefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglingsbe- gæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest mu- ligt.
4.
Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan vedkommendes arbejdsfor- hold i varselsperioden ikke afbrydes, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.
5.
Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillidsre- præsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.
6.
En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal elektrike- re, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis elektrikerantallet i en periode af 3 måneder har været 4 eller derunder, og arbejdsgiveren skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker stillingen som tillidsrepræsentant opretholdt.
7.
En elektriker, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 6. Denne regel gælder ale- ne fratrådte tillidsrepræsentanter. Det længere varsel kan dog højst svare til opsi- gelsesvarslet for en tillidsrepræsentant.
§ 4 Efteruddannelse
1. Uddannelsesplanlægning 1.
Overenskomstparterne er enige om, at både virksomheder og medarbejdere har en forpligtelse til at sørge for en løbende kompetenceudvikling. Virksomhederne bør give medarbejderne de fornødne uddannelsesmuligheder, ligesom medarbej- derne bør deltage i den fornødne uddannelse. Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at foretage en systematisk uddannelses- og kompetenceplan- lægning.
For at fremme mulighederne for at leve op til disse forpligtelser etableres en Kom- petenceudviklingsfond for el-branchen.
2. Efteruddannelse 1.
Organisationerne er enige om, at elektrikerne skal kunne opnå den fornødne frihed til at deltage i tekniske efteruddannelseskurser under hensyn til virksomhedens arbejdsmæssige forhold. Når arbejdsgiveren forud har godkendt, at en elektrikers deltagelse i et teknisk efteruddannelseskursus er formålstjenligt for virksomheden, betales sædvanlig tidløn for kursustimer af den normale ugentlige arbejdstid. Even- tuel løntabsgodtgørelse tilfalder i så fald virksomheden.
2.
Medarbejdere med minimum 9 måneders anciennitet gives årligt ret til maksimalt 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse, der er brancherelevant i bred forstand.
Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentligt regi og relevante private tilbud.
Med virkning fra 1. januar 2013 har medarbejdere ret til at afvikle ikke forbrugt fri- hed til uddannelse efter dette stk. fra de foregående to kalenderår. De ældste uger bruges først.
Hvis medarbejderen er i opsagt stilling, gælder dette kun, hvis virksomheden og medarbejderen før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.
Der er enighed om, at den akkumulerede uddannelse tilrettelægges under hensyn- tagen til virksomhedens arbejdsmæssige forhold.
3. Efteruddannelse i forbindelse med opsigelse 1.
Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er efter anmodning herom beretti- get til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løn- tabsgodtgørelse på dagpengeniveau, medmindre medarbejderen inden for de se- neste 2 år har gennemført 2 ugers efter- og videreuddannelse.
Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden, såfremt der udbetales løn til medarbej- deren under uddannelsen.
Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling på op til maks. 1.500 kr.
Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.
Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.
2.
Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomhe- den beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.
Bestemmelsen gælder for opsigelser afgivet 1. maj 2014 eller senere.
NB.
Der henvises til Protokollat om El-branchens Kompetenceudviklingsfond – bilag 11
§ 5 Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger
1.
Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger må ikke stride mod bestående over- enskomster.
2.
Udvalgte bestemmelser i Elektrikeroverenskomsten kan dog tilpasses/fraviges ved lokal aftale. Det er en forudsætning, at lokalaftalen er indgået med en tillidsrepræ- sentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.
Hvor der er lokal enighed, og dette udmøntes i en lokalaftale, kan afsnittet om Samarbejde og Klubber og §§ 1, 2, 3, 7, 7a, 7b, 7c og 13 i Elektrikeroverenskom- sten tilpasses lokale forhold.
Lokalaftaler, der indgås i overensstemmelse med ovenstående, skal respektere den gældende relevante lovgivning.
§ 20 om regler for behandling af faglig strid i Elektrikeroverenskomsten finder an- vendelse på sådanne lokalaftaler.
Lokalaftaler indgået efter ovenstående regler skal sendes til overenskomstparterne til orientering.
3.
Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger kan opsiges fra begge sider med 2 måneders varsel til den 1. i en måned – medmindre anden aftale er truffet.
4.
I tilfælde af sådan opsigelse er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, eventuelt timandsmøde, jf. bestemmelserne i § 20.2.4.
5.
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale eller kutyme, før disse almindeli- ge regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.
Arbejdstiden
§ 6 Ansættelse og opsigelse
1. Ansættelsesblanket 1.
Ved ansættelse skal elektrikeren oplyses skriftligt om ansættelsesvilkårene.
2.
Ansættelsesblanket udleveres ved ansættelsen og senest i løbet af 5. ansættel- sesdag.
3.
Ansættelsesblanketten skal som minimum indeholde de samme oplysninger, som er markeret med *).
4.
Organisationerne har udarbejdet en ansættelsesblanket, der kan anvendes. Blanketten er vist i bilag 3.
5.
Ved ændring af de på ansættelsesblanketten med *) markerede oplysninger, skal elektrikeren skriftligt have besked, som anført i denne §’s stk. 1.2.
NB.
Der henvises til de særlige regler i § 19 for funktionærlignende vilkår og bilag 1 for den månedslønnede elektriker.
Manglende ansættelsesblanket 6.
Såfremt ansættelsesblanket ikke er udleveret til elektrikeren inden udløbet af de i denne §’s stk. 1.2, 1.5 og anmærkningen givne frister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid. På tilsvarende vis kan spørgsmål om fejlagtige eller mangelfulde ansættelsesblanketter behandles efter denne bestemmelse.
Bod 7.
Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere eller rette fejlagtige eller mangelfulde ansættelsesblanketter, har opfyldt dette pålæg, medmindre der fore- ligger gentagne påtaler om brud på bestemmelserne i denne paragraf, eller even- tuelle mangler og fejl har påført den ansatte konsekvenser i ansættelsesforholdet.
Anm.
Hvis en elektriker, der er ansat før den 1. Juli 1993, ønsker oplysninger om ansættelsesvilkårene, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter elektrikerens anmodning efterkomme dette ønske.
2. Ansættelse og opsigelsesvarsler Ansættelse
1.
Ansættelse af elektrikere finder fortrinsvis sted ved arbejdstids begyndelse man- dag.
Varighed
2.
Ingen elektriker kan antages til arbejde under 1 normal dags varighed.
3.
Såfremt en elektriker forlader arbejdet uden aftale med arbejdsgiveren og inden 1 normal dags arbejde er udført, fortaber han retten til den dags løn.
Resterende løn udbetales på sædvanlig måde i virksomheden og i henhold til § 9, lønperioder og lønudbetaling.
Afskedigelse 4.
Ved afskedigelse af elektrikere kan fratræden ske til en vilkårlig dag i ugen.
5.
Afskedigelse skal altid ske skriftligt. Det anbefales at anvende de af organisatio- nerne udarbejdede opsigelsesblanketter.
6.
Når en elektriker afskediges, betales løn til normal arbejdstids ophør. Lønudbeta- ling finder sted på sædvanlig måde i virksomheden og i henhold til § 9, lønperioder og lønudbetaling.
I modsat fald skal virksomheden betale ham den tid og de evt. rejseudgifter, der måtte være forbundet med senere afhentning af tilgodehavende løn.
Opsigelsesvarsler 7.
For elektrikere, der har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum (evt. læretid tæller med), gælder følgende opsigelsesvarsler:
Fra arbejdsgiverside:
efter 3 måneders beskæftigelse 5 arbejdsdage
efter 2 års beskæftigelse 15 arbejdsdage
efter 5 års beskæftigelse 20 arbejdsdage
efter 8 års beskæftigelse 25 arbejdsdage
Fra elektrikerens side:
efter ½ års beskæftigelse 2 arbejdsdage
efter 2 års beskæftigelse 5 arbejdsdage
efter 5 års beskæftigelse 10 arbejdsdage
Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte op- sigelsesvarsler.
Optjent anciennitet bortfalder ved arbejdsophør.
Fodnote:
Der kræves ikke opsigelsesvarsel til en uddannelsesaftales udløb.
Akkordarbejde
8.
Ved akkordarbejde står det arbejdsgiveren og akkordindehaveren frit med hensyn til forannævnte opsigelsesvarsler. Forudsætningen herfor er, at det er påført ak- kordsedlen.
NB:
Der henvises i øvrigt til de særlige regler for ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde i § 12a.
Opsigelse under sygdom eller tilskadekomst 9.
En elektriker, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 1 år, kan ikke opsiges inden for de første 3 måneder af en fraværsperiode, der skyldes sygdom eller tilskadekomst.
For elektrikere med under 1 års anciennitet gælder følgende:
Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herun- der erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virksom- hed, kan medarbejderen ikke opsiges indenfor de første 5 uger af fraværsperioden.
Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.
Erstatning 10.
Såfremt en elektriker, der har krav på opsigelsesvarsel, afskediges af en ham util- regnelig grund uden det ham tilkommende varsel, betaler virksomheden en erstat- ning.
Erstatningen svarer til elektrikerens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen varer.
11.
Såfremt en elektriker forlader virksomheden uden at give det varsel, han har pligt til, betaler han en erstatning til virksomheden.
Erstatningen svarer til elektrikerens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen varer.
12.
Uanset elektrikerens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke væg- re sig ved at træffe aftale med ham om straks at fratræde arbejdet.
Forudsætningen for dette er, at elektrikeren kan bevise, at han er tilbudt en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelse ikke gør det muligt for ham at overholde opsi- gelsesvarslet.
Genansættelse 13.
Såfremt en elektriker genansættes inden for opsigelsesvarslets løbetid, og han har modtaget eller betalt erstatning for manglende opsigelsesvarsel, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve tilbagebetaling.
Tilbagebetalingen kan ikke overstige det, der modsvarer den resterende del af op- sigelsesperioden.
§ 7 Den normale arbejdstid
Generelt 1.
I enhver virksomhed skal der findes et opslag, som angiver, hvornår den normale arbejdstid begynder og slutter.
2.
Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Spise- og hvilepauser skal så vidt muligt sam- les til én pause. Den må normalt tilsammen ikke udgøre mere end én time og ikke mindre end ½ time pr. dag.
Den normale daglige og ugentlige arbejdstid 3.
Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Lørdag mellem kl. 6 og kl. 13.
Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer.
På virksomheder, hvor den ugentlige arbejdstid fordeles på 5 dage, kan ingen ar- bejdsdag være kortere end 7 timer. Ved 6 dages uge kan ingen arbejdsdag være kortere end 7 timer på 5 af ugens dage.
Arbejdstiden kan fastlægges, så den har samme længde på 5 af ugens dage.
Varierende ugentlig arbejdstid 4.
Varierende ugentlig arbejdstid kan iværksættes, såfremt arbejdsgiveren og elektri- kere er enige om det.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer, og den må ikke over- stige 46 timer pr. uge.
Forudsætningen er endvidere, at det skriftligt forud fastlægges, hvorledes arbejds- tiden er fordelt over kalenderåret.
5.
Timer ud over forannævnte vil være at betale med overtidstillæg i henhold til § 13.
Forskudt arbejdstid 6.
Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvist uden for rammerne af den enkel- te elektrikers daglige arbejdstid.
Den forskudte arbejdstid betragtes som elektrikerens normale fastlagte arbejdstid.
Overarbejde i forbindelse hermed aflønnes med tillæg for forskudt tid og sædvan- ligt overtidstillæg.
Varsling af forskudt arbejdstid 7.
Virksomheden skal give et varsel på mindst 3 x 24 timer. Weekenddøgn (lørdag og søndag) og søgnehelligdagsdøgn kan ikke indgå i varselsperioden.
Såfremt varsel ikke er givet, betales overtidstillæg indtil varslets udløb for den tid, der falder uden for den pågældende elektrikers fastlagte arbejdstid.
Varighed af forskudt arbejdstid
8.
Arbejde på forskudt tid skal have mindst 1 uges varighed.
Arbejdstiden skal forskydes i forhold til den normale arbejdstid således, at der fore- kommer mindst 5 på hinanden følgende arbejdsdage på forskudt tid for den enkel- te elektriker. Disse 5 arbejdsdage kan placeres i mere end én kalenderuge, såle- des at forskudt tid kan varsles til påbegyndelse en dag i løbet af en kalenderuge.
Hvis en elektriker er tilsagt til arbejde på forskudt tid, men uden egen skyld og på arbejdsgiverens foranledning forhindres i at arbejde på forskudt tid i mindst 1 uge, skal de timer, der har ligget uden for elektrikerens normale arbejdstid, betales med overtidstillæg.
Forskudttidstillæg 9.
Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18.
Forskydes arbejdstiden således, at den slutter efter kl. 18 eller påbegyndes inden kl. 6, betales tillæg pr. time
Fra og med 1. marts 2014 kr. 44,50
Fra og med 1. marts 2015........................................................................... kr. 45,20
Fra og med 1. marts 2016 .......................................................................... kr. 46,00
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
Færre daglige timer eller dage 10.
Bestemmelsen om den normale arbejdstids længde udelukker ikke, at arbejdstiden på enkelte eller flere arbejdssteder kan afkortes til færre daglige timer eller færre dage pr. uge.
Forudsætningen herfor er, at der er enighed med elektrikerne på disse arbejds- pladser.
11.
På de steder, hvor denne overenskomst ifølge sagens natur ikke kan være be- stemmende for den normale arbejdstid, fastsættes arbejdstiden som hidtil i over- ensstemmelse med den, der er gældende for de øvrige arbejdere på den pågæl- dende virksomhed.
12.
En anden fordeling af den normale arbejdstid på ugens forskellige dage eller - f.eks. på grund af manglende dagslys - på de forskellige årstider kan kun finde sted under forbehold af organisationernes godkendelse.
13.
Såfremt Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark måtte vedtage en anden normal arbejdstid, er TEKNIQ og Dansk El-Forbund enige om, at denne også skal være gældende for nærværende overenskomst.
Anm.
Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
§ 7a Fleksibel arbejdstid
1.
Efter lokal aftale kan arbejdstiden lægges med varierende ugentlige arbejdstider for en arbejdsperiode på minimum 2 uger og maksimalt 52 uger, ekskl. ferie.
2.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal i perioden udgøre 37 timer, og den maksimale arbejdstid pr. uge er 46 timer.
3.
Den daglige arbejdstid skal være minimum 6 timer og maksimalt 10 timer.
4.
Den varierende ugentlige arbejdstid skal varsles med mindst 5 arbejdsdage.
5.
Placeres arbejdstiden eller dele heraf udenfor den i § 7, stk. 3 anførte normale daglige arbejdstid (kl. 6 og 18) betales et tillæg pr. time
Pr. 1. marts 2014 kr. 45,15
Pr. 1. marts 2015 ....................................................................................... kr. 45,90
Pr. 1. marts 2016 ....................................................................................... kr. 46,65
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
6.
Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søg- nehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time
Pr. 1. marts 2014 ....................................................................................... kr. 77,35
Pr. 1. marts 2015 ....................................................................................... kr. 78,60
Pr. 1. marts 2016 ....................................................................................... kr. 79,90
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
7.
Ved arbejde ud over den varslede arbejdstid betales overtidstillæg i henhold til § 13.
Anm.
Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
§ 7b Weekendarbejde
1.
Efter lokal aftale kan der etableres weekendarbejde.
2.
Der arbejdes indtil 24 timer – normalt 12 timer pr. dag lørdag og søndag. Placering af arbejdstiden aftales lokalt, men begyndelsestidspunktet kan dog normalt tidligst være kl. 6 lørdag morgen.
3.
Der ydes betaling svarende til en normal uges arbejde, svarende til 37 timer.
4.
Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfri dage, udbetales der fra den enkelte elektrikers søgnehelligdagskonto et beløb svarende til den enkelte elektrikers gennemsnitsfortjeneste for det antal ti- mer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Der kan dog ikke udbe- tales større beløb, end der til enhver tid indestår på den enkelte elektrikers søgne- helligdagskonto.
5.
For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales så- ledes ikke søgnehelligdagsforskud.
6.
Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til Xxxxxxxxxx samt Elektrikeroverenskom- stens § 16. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søndage.
7.
ATP-bidrag betales med fuldt bidrag.
8.
Ved sygdom betaler virksomheden i arbejdsgiverperioden det til enhver tid af Sy- gedagpengeloven fastsatte timemaksimum, således at 24 timers præsteret week- endarbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge.
9.
Den enkelte virksomhed forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til anden arbejdstid, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitetstilpas- ningsproblemer m.v.
10.
Elektrikere, der efter denne aftale udfører weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Elektrikere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis arbejde på ugens fem første dage og kun efter godkendelse i orga- nisationerne.
11.
I de tilfælde, hvor ansatte på weekendarbejde aflønnes med fast månedsløn, har sådanne ansatte ret til 2 friweekends med sædvanlig løn ved beskæftigelse i et helt år på weekendarbejde. Ved kortere perioder beregnes friheden forholdsvis.
Anm. Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
§ 7c Arbejde i holddrift, skifteholdsarbejde
1.
Efter lokal aftale kan der etableres arbejde i holddrift på virksomheder, der yder service for virksomheder, hvor der i forvejen er holddrift.
2.
Aftalen skal følge den mellem DI og CO-Industri gældende aftale for arbejde i holddrift.
Anm.
Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7. Bestemmelser om helbredskontrol fremgår af bilag 7, pkt.
2.4 samt bilag 7 a.
§ 8 Arbejdstidens overholdelse
1.
Elektrikerne må ikke forsømme uden gyldig grund.
Den fastsatte reglementerede arbejdstid, som er forhandlet mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationerne for de forskellige arbejdspladser, skal overholdes.
2.
Elektrikerne må efterkomme de foranstaltninger, som træffes af virksomheden ved- rørende kontrol med arbejdstidens påbegyndelse, afbrydelser og ophør.
Elektrikerne har påtaleret med hensyn til mulig tidsspilde og gene.
Lønforhold
Parterne er enige om, at anvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsy- stemer bør ske på en sådan måde, at den enkelte virksomheds produktivitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.
§ 9 Almindelige timeløns- og pensionsbestemmelser
1.
Mindstebetalingen, dvs. den mindste betaling ved timelønsarbejde, er pr. 1. marts 2014 pr. time kr. 109,05
Herudover forhøjes mindstebetalingen som følger:
Fra og med 1. marts 2015 pr. time ........................................................... kr. 110,70
Fra og med 1. marts 2016 pr. time ........................................................... kr. 112,50
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
2.
Hvor arbejdet ikke kan udføres i akkord efter priskuranterne eller efter aftale om blandet-akkord eller anden form for akkordaftale, betales et produktivitetsfrem- mende servicetillæg pr. time ....................................................................... kr. 12,70
Mindste timeløn ved tidlønsarbejde udgør således:
Fra og med 1. marts 2014 pr. time............................................................ kr. 121,75
Fra og med 1. marts 2015 pr. time............................................................ kr. 123,40
Fra og med 1. marts 2016 pr. time ........................................................... kr. 125,20
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
Servicetillægget vil være at modregne i et eventuelt personligt tillæg i henhold til denne §’s stk. 3 og 5. Servicetillægget kan ikke betales ved timelønstimer i forbin- delse med akkordarbejde, af hvad art dette måtte være.
3.
Lønnen for dygtige og mere betroede elektrikere aftales i hvert enkelt tilfælde mel- lem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og elektrikeren uden indblanding fra organisationernes og deres medlemmers side. Ved lønfastsættelsen skal der tages hensyn til faglig dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordarbejde for den pågældende elektriker.
Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert overens- komstår.
4.
Af eventuelle løntillæg aftalt som tillægsydelse, der udbetales efter særlige termi- ner, betales feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling.
5.
Når betalingen ved timelønsarbejde overstiger det i denne §’s stk. 1 angivne mind- steløntal, er det overskydende beløb at regne som et personligt tillæg i henhold til denne §’s stk. 3.
Forhøjelser af mindstebetalingen pr. 1 marts 2014, 2015 og 2016 medfører ikke regulering af de personlige timelønninger ved timelønsarbejde ud over tilfælde, hvor en forhøjelse op til ny mindstebetalingssats er nødvendig.
Forhøjelser af mindstebetalingen modregnes således i personlige tillæg.
6.
Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed taget skønnes at være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinan- den i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for behandling af faglig strid.
7.
Ventetid og flyttetid, der falder inden for den normale arbejdstid, betales med den for den enkelte elektriker gældende timelønsbetaling.
8.
Når en elektriker genantages til samme arbejde i en virksomhed, hvor han tidligere har været beskæftiget, og der ikke siden afskedigelsen er forløbet 1 år, aflønnes vedkommende med sin sidst oppebårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.
Lønperioder og lønudbetaling 9.
Lønperioden er 2 uger og regnes fra begyndelsen af en uge. Lønudbetalingen finder sted den første torsdag efter lønperiodens afslutning.
Lønudbetalingen kan finde sted den anden torsdag efter lønperiodens afslutning, hvor virksomheden og et flertal af elektrikerne er enige herom.
10.
4 ugers lønperiode kan etableres, hvor virksomheden og et flertal af elektrikerne er enige herom.
Den første torsdag efter de første 2 uger af en 4 ugers lønperiode udbetales et passende acontobeløb svarende til lønperioden uden lønspecifikation.
Den første torsdag – eller, hvor virksomheden og et flertal af elektrikerne er enige herom, den anden torsdag – efter de sidste 2 uger af lønperioden foretages ende- lig opgørelse og lønudbetaling for den forløbne 4-ugers lønperiode.
11.
Falder lønningsdagen på en søgnehelligdag, udbetales lønnen den forudgående hverdag. Virksomhederne er i sådanne tilfælde berettigede til at udbetale et rime- ligt forskud dagen før søgnehelligdagen og restudbetaling ved næste normale løn- udbetaling.
12.
Lønnen udbetales i kontanter eller ved indsætning på elektrikerens konto i et pen- geinstitut. Kontant betaling finder sted i arbejdstiden eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstidens ophør. Ved indsætning på elektrikerens konto i pengeinstitut skal lønnen være til rådighed ved arbejdstidens ophør på udbetalingsdagen.
13.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om, hvor meget af udbetalingen, der falder på akkord, tidløn, overtidsbetaling, søgnehelligdagsbetaling og feriepenge
m.v. samt hvilke fradrag, der er foretaget til skat, ATP, AMB, AMP m.v.
14.
Timeregnskabssedler skal være virksomheden i hænde senest ved arbejdstidens begyndelse hver mandag morgen. Foreligger timeregnskabssedlerne ikke rettidigt mandag morgen, er virksomheden berettiget til at udbetale et passende acontobe- løb således, at afregning først finder sted den efterfølgende lønudbetaling.
Kritik af opgørelsen på timeregnskabssedlerne skal fremføres af virksomheden senest samtidig med lønudbetalingen.
Anm.
Begge parter er enige om, at § 9 i denne overenskomst ikke er således at forstå, at de enkelte lønninger på det enkelte værksted eller i faget i det hele taget skal ligge på samme højde, hvorfor en organisationsmæssig indgriben, der sigter til at forhøje samtlige lønninger med et ensartet tillæg eller til samme højde, ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Parterne er endvidere enige om, at det står elektrikerne frit for at søge arbejde hos de enkelte virksomheder uden indblan- ding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
15.
Arbejdsmarkedspension (AMP) Formål
Pensionsordningens formål er at sikre medlemmet og dettes eventuelle efterladte i tilfælde af medlemmets død, invaliditet eller alderspensionering.
Pension
Lønmodtagere beskæftiget i henhold til Elektrikeroverenskomsten er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark ved ansættelsen.
Alders- og anciennitetskrav
Arbejdsgiveren betaler pension til lønmodtagere, der er fyldt 18 år - og som i 6 må- neder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Såfremt lønmodtageren er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelsesfor- hold, er lønmodtageren fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbidrag.
Registrering og dokumentation
Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lønmodtager har den fornødne anciennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det over- enskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.
Lønmodtageren skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen eller tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller er- klæringer fra tidligere arbejdsgivere.
Såfremt lønmodtageren kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgiveren indbetale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne anciennitet er optjent.
Pensionsbidrag
Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønindkomst. Arbejdsgiveren skal betale 2/3, og lønmodtageren skal selv betale 1/3 af bidraget.
Arbejdsgiveren skal tilbageholde lønmodtagerens eget bidrag og indbetale det samlede pensionsbidrag til PensionDanmark én gang hver måned, senest den 10. i efterfølgende måned.
Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag.
Bidraget udgør:
Arbejdsgiverbidraget 8,0 %
Arbejdstagerbidraget 4,0 %
Det samlede bidrag udgør 12,0 %
§ 10 Tilskadekomst, sygdom og barsel
1.
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen og ved sygdom, hvor elektrikeren efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales sædvanlig timeløn ved tidløns- arbejde for manglende arbejdstimer den pågældende dag.
2.
Ved fravær på grund af sygdom, som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet et beløb svarende til sædvanlig timeløn ved tidlønsarbejde til den pågældende elektriker i en periode på indtil 6 uger. Det er en forudsætning, at den pågældende har krav på opsigelsesvarsel på 5 ar- bejdsdage eller mere i henhold til § 6, stk. 2.7.
Ved fravær, der skyldes tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, betaler arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet et beløb svarende til sædvanlig timeløn ved tidlønsarbejde til den pågældende elektriker i en periode på indtil 6 uger.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 2 uger fra fraværsperiodens udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fra- værsperiode.
Betalingen under fravær på grund af tilskadekomst eller sygdom indeholder gæl- dende timesats i henhold til sygedagpengeloven.
Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.
Hvor der er indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56 betaler arbejdsgi- veren sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.
Sygeferiepenge beregnes i henhold til overenskomstens §16.
Barns sygdom 3.
Elektrikere kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/barn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sy- gedag.
Xxxxxxxx svarende til den pågældende elektrikers personlige timeløn, dog pr.
time maksimalt kr. 116,35
Fra og med den 1. juli 2014 ydes en betaling svarende til den pågældende elektri- kers personlige timeløn, dog pr. time ....................................... maksimalt kr. 121,35
Forudsætning for betaling er, at den dokumentation, virksomheden kræver, forelig- ger.
Frihed ved barns hospitalsindlæggelse 4.
Til elektrikere og lærlinge indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medar- bejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under
14 år. Det er en forudsætning, at sådanne medarbejdere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Elektrikeren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.
Xxxxxxxx svarende til den pågældende elektrikers personlige timeløn, dog pr.
time maksimalt kr. 133,00
Fra og med den 1. juli 2014 ydes en betaling svarende til den pågældende elektri- kers personlige timeløn, dog pr. time maksimalt kr. 138,00
Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra medarbejderens hjemkom- mune, kan TEKNIQ beslutte at refundere virksomhedens udgift.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
Xxxxxx og forældreorlov mv. 5.
Barsels- og fædreorlov
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før for- ventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barsels- orlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden – sva- rende til sædvanlig timeløn dog maksimalt kr. 138,00 pr. time.
Pr. 1. juli 2014 udgør satsen kr. 143,00 pr. time.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under „fædreorlov“.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
Forældreorlov
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.
Betalingen i disse 11 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. 133,00 kr. pr. time. Pr. 1. juli 2014 ændres denne sats til maks. 138,00 kr. pr. time.
De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet afta- les.
Arbejdsgivers betaling er betinget af, at medarbejderen på det forventede fødsels- tidspunkt har 9 måneders anciennitet.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Udgifterne til barsel i den enkelte virksomhed udlignes via den af TEKNIQ etable- rede barselsfond.
Med virkning fra 1. juli 2014 eller senere
Forældreorlov i indtil 11 uger – ændres til 13 uger.
Hver af forældrene har ret til at holde 4 uger – ændres til 5 uger. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
Pensionsbidrag under barselsorlov
Med henblik på at forøge kvindelige medarbejderes samlede pensionsbetaling for- højes pensionsbidraget under barselsorlov.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidraget pr. time kr. 7,00
Arbejdstagerbidraget pr. time.................................................................... kr. 3,50
Det samlede bidrag udgør pr. time ........................................................... kr. 10,50
Pr. 1. juli 2014 udgør pensionsbidraget:
Arbejdsgiverbidraget pr. time .................................................................. kr. 8,50
Arbejdstagerbidraget pr. time................................................................... kr. 4,25
Det samlede bidrag udgør pr. time .......................................................... kr. 12,75
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
§ 10a Seniorpolitik og ansættelse på særlige vilkår
Senioraftale
1.
1.1
Overenskomstparterne er enige om, at den enkelte elektriker kan vælge at indgå aftale om seniorordning. Ved en årlig samtale drøftes det, hvordan seni- orårene bedst gennemføres for elektrikeren, dette under hensyntagen til virk- somhedens driftmæssige behov.
Denne mulighed gælder fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensions- alder for den enkelte elektriker.
Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, kan denne være bisid- der ved drøftelsen.
1.2
Elektrikeren og virksomheden kan efter enighed indgå en skriftlig individuel aftale om elektrikerens egen betalte reducerede ugentlige eller månedlige ar- bejdstid.
Elektrikeren kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsreduktion vælge at konvertere løbende pensionsopsparing, jf. § 9, stk. 15, til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Med mindre andet aftales mellem elektrikeren og virksomheden anvendes føl- gende model til betaling af reduceret arbejdstid:
Det konverterede pensionsbidrag opspares løbende på SH-/fritvalgskontoen til dækning af den aftalte arbejdstidsreduktion.
Ved afholdelse af frihed efter senioraftalen afkortes lønnen tilsvarende og der udbetales i stedet et beløb fra SH-/fritvalgskontoen.
Ved afholdelse af en hel seniorfridag udbetales der et beløb svarende til en
dagløn med 7,4 timer pr. dag. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det til enhver tid opsparede beløb.
SH-/fritvalgskontoen behandles i øvrigt efter Elektrikeroverenskomsten § 15 og Bilag 1 pkt. 6, 6.
Når en aftale om reduktion af arbejdstiden er indgået, skal elektrikeren senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, i hvilket omfang elektrikeren i det kommende kalenderår ønsker pensionsbidrag og SH-
/fritvalgsopsparing konverteret til løbende udbetaling. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer i det kommende kalenderår.
Konverteringen ændrer ikke på det bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
1.3
Elektrikeren og virksomheden kan endvidere ved den årlige samtale drøfte og indgå en skriftlig individuel aftale om fastlæggelse af, hvordan elektrikerens arbejdsopgaver kan tilrettelægges med henblik på at fastholde elektrikeren på arbejdsmarkedet.
Medarbejdere på alderspension eller efterløn
1.4
For at give medarbejdere, som er på alderspension eller efterløn, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og elektrikeren om dennes ansættelsesvilkår, herunder om
• Arbejdstid
• Undladelse af opsparing af pensionsbidrag således, at dette i stedet lø- bende udbetales som løn
• Undladelse af opsparing af søgnehelligdags-/fritvalgsbetaling således, at denne i stedet løbende udbetales som løn
• Opsigelse af aftalen
Konverteringen ændrer ikke på det bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Ansættelse på særlige vilkår 2.
Ved forringet arbejdsevne på grund af sygdom eller invaliditet kan organisatio- nerne, efter indstilling fra pågældende elektriker og virksomhed, give dispen- sation fra overenskomstmæssige bestemmelser.
Anm. Organisationerne nedsætter et udvalg til revidering af vejledningen om ”Seniorpolitik” i overenskomstperioden.
§ 11 Produktivitetsfremmende lønsystemer
1.
Organisationerne er enige om, at alt arbejde bør udføres og afregnes i akkord efter priskuranterne eller efter aftalen om “blandet-akkord” eller anden form for akkordaf- tale i henhold til §§ 12 og 12a, eller produktivitetsfremmende lønsystem i henhold til denne §. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, henvises til bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3. Denne bestemmelse er gældende, indtil udfasning af Landspriskurant for Installationsarbejde, jf. bilag 9 a.
2.
Såfremt der lokalt er enighed om at udvikle og anvende et produktivitetsfremmen- de lønsystem for virksomheden eller for grupper i virksomheden, kan der ikke for det pågældende område samtidig anvendes akkord i henhold til priskuranterne, efter at et nyt lønsystem er sat i kraft, eller hvor der er enighed om at afprøve et sådant for en bestemt periode. Elektrikeroverenskomstens §§ 12 og 12a samt Landspriskuranten for Installationsarbejde er ikke gældende for sådanne lønsy- stemer, medmindre andet aftales.
3.
Det anbefales, at sådanne lønsystemer baseres på gennemskuelige og åbne prin- cipper. Et lønsystem bør være overskueligt at indføre, nemt at administrere og let at tilpasse ændrede forudsætninger – og herunder indeholde regler for opsigelse, jf. Elektrikeroverenskomstens § 5.
4.
Stillingsvurdering, personlige kvalifikationer, uddannelse, resultatløn, bonus, pro- jektløn m.v. kan være elementer, som indgår i et lønsystem.
5.
Betalingen af sådanne lønsystemer kan højst ændres én gang pr. overenskomstår. Eksisterende lokale lønaftaler for et nærmere fastsat projekt, som efter deres ind- hold ikke kan opsiges eller ophøre før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattet af denne bestemmelse.
NB!
Bestemmelserne i denne § erstattes af EBA-bestemmelserne i Bilag 9b på tids- punktet for EBA’s idriftsættelse – se bilag 9.
Bestemmelsen kan dog benyttes til færdiggørelse af igangværende projekter og projekter, der er kalkuleret efter Landspriskuranten for Installationsarbejde.
§ 12 Akkordarbejde
Generelt 1.
Bestemmelserne i §§ 12 og 12a er gældende for arbejde, der udføres og afregnes i akkord efter priskuranterne eller efter aftalen om ”blandet-akkord” eller anden form for akkordaftale.
2.
Ved påbegyndelse af alt akkordarbejde skal der udstedes akkordsedler med angi- velse af arbejdets art og udstrækning m.v. i den af TEKNIQ og Dansk El-Forbund udarbejdede form. Akkordsedlen udstedes i 2 eksemplarer, der begge underskri- ves af arbejdsgiveren - eller dennes repræsentant - og akkordindehaveren. Virk- somheden udleverer disse akkordsedler.
3.
Ved enhver akkord har akkordindehaveren (underskriveren af akkordsedlen) an- svaret for, at arbejdet udføres i henhold til tegninger og beskrivelser samt øvrige instrukser – der så vidt muligt bør gives skriftligt – for det pågældende arbejde.
4.
Den vedtagne Landspriskurant for Installationsarbejder er gældende for arbejder, der udføres for medlemmer af TEKNIQ, og begge parter forpligter sig til at overhol- de den. Den løber sideordnet med overenskomsten og opsiges samtidig med den- ne.
5.
Den vedtagne luftledningspriskurant løber ligeledes sideordnet med overenskom- sten og opsiges samtidig med denne.
6.
For sådanne arbejder, der ikke er optaget i de mellem organisationerne vedtagne priskuranter, fastsættes akkordpriser gennem fri forhandling mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den eller de elektrikere, hvem det pågældende ar- bejde tilbydes, uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side og under hensyn til reglerne i priskuranternes Almindelige Bestemmelser. Hvis der er tale om nye materialer eller nye byggemetoder, henvises problemerne til fagets prislisteudvalg, overensstemmende med bestemmelserne i landspriskuran- ternes Almindelige Bestemmelser – Forhandlingsregler.
7.
Opstår der spørgsmål om tilføjelser til eller om forandringer i sådanne akkordbeta- linger eller priskuranter, som oprindelig er fastslået ved forhandling mellem organi- sationerne, henvises sagen til disse.
8.
For akkordarbejde erholder enhver elektriker som forskud udbetalt sin sædvanlige timeløn (overarbejde, se §13.4).
9.
På større akkorder kan elektrikeren efter 6 ugers forløb forlange udbetalt et yderli- gere akkordforskud, når arbejdsgiver og elektriker er enige om, at det udførte ak- kordarbejde synes at kunne bære en sådan yderligere forskudsbetaling.
10.
Den tid, som uundgåeligt og uden elektrikerens egen skyld spildes for ham ved, at de af ham skriftligt og rettidigt – mindst 24 timer forud – rekvirerede materialer udebliver, godtgøres ham med den for ham gældende timelønsbetaling, såfremt udeblivelsen bevisligt har sinket arbejdets udførelse, og såfremt han ikke sættes til andet arbejde.
11.
Den tid, der spildes for elektrikeren ved at måtte vente på rettidigt rekvirerede ma- terialer eller besked fra overmontøren eller fra en anden repræsentant for arbejds- giveren, godtgøres med den for ham gældende timelønsbetaling – alt forudsat at der ikke på samme arbejdssted har været andet arbejde, der kunne udføres i den omtalte ventetid.
12.
Den tid, der medgår for elektrikeren ved flytning i den normale arbejdstid fra en ejendom til en anden ejendom, betales med den for ham gældende timelønsbeta- ling, hvor aftale om anden betaling ikke foreligger.
Akkordopmåling og kritik 13.
Aftale om, hvorledes akkordopmåling skal foretages, skal påføres akkordsedlen.
Hvis akkordopmålingen skal foretages med arbejdsgiveren eller dennes repræsen- tant, skal dette ske samtidig med akkordens afslutning, idet dog elektrikeren skal give mindst 1 uges varsel. Dersom opmålingen trods varsel ikke finder sted inden for nævnte tidsrum, har elektrikeren ret til at få opmålingen betalt med timeløn.
14.
Akkordindehaveren skal have kopi af opmålingen.
15.
Hvor opmålingen ikke skal foretages med arbejdsgiveren eller dennes repræsen- tant, vil akkordopmålingen være at indlevere til arbejdsgiveren senest den 15. ar- bejdsdag efter det pågældende akkordarbejdes afslutning, med mindre anden afta- le træffes i hvert enkelt tilfælde.
Aftaler om tidsfrister ud over de 15 arbejdsdage skal udfærdiges skriftligt og under- skrives af virksomhed og akkordindehaver. Hvis tidsfristerne – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skriftligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes, kan virksomhe- den fremføre krav om fagretlig behandling med mæglingsmøde afholdt senest den
3. arbejdsdag efter Dansk El-Forbunds modtagelse af mæglingsbegæringen.
Fastslår den fagretlige behandling, at akkordindehaveren er ansvarlig for overskri- delsen af den fastlagte tidsfrist, kan han helt eller delvis pålægges at dække virk- somhedens udgifter til opmålingsarbejde.
16.
Ved opmåling af akkordarbejde omfattet af Landspriskuranten for Installationsar- bejde kan såvel arbejdsgivere som elektrikere, der ikke mener at have tilstrække- ligt kendskab til priskuranten, forlange, at opmålingen foretages med erfaren assi- stance.
17.
Ved opmåling af akkorder, hvortil den ene part har ønsket assistance, har den an- den part eller en repræsentant for denne ret til at være til stede.
18.
Xxxxxxxx for assistance tilkaldt af den ene part er den anden part uvedkommende.
19.
Forhandlingerne om opmålingen sker direkte mellem virksomheden og den eller de pågældende elektrikere, der har udført akkordarbejdet, og ingen af parterne er for- pligtet til at forhandle med den anden parts rådgiver, der kun har adgang til at være til stede til assistance for den part, der har tilkaldt ham.
20.
Når arbejdet er opmålt og antaget, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt den følgende lønningsdag, dog senest den 15. arbejdsdag efter, at elektrikeren har afleveret opmålingen, medmindre anden aftale træffes i det enkelte tilfælde.
Aftaler om tidsfrister ud over de 15 arbejdsdage skal på arbejdsgiverens foranled- ning udfærdiges skriftligt og underskrives af virksomhed og akkordindehaver.
I tilfælde af vanskeligheder med overholdelse af denne frist på grund af uforudsete hændelser er der med organisationernes medvirken mulighed for at opnå dispen- sation for yderligere frist.
Dersom der opstår tvivl om rigtigheden af en eller flere i opmålingen indeholdte enkeltposter, skal afregningen dog finde sted i henhold til foranstående for den del af arbejdet, hvorom der er enighed. Når der er flere deltagere i akkorden, skal de have mulighed for at gøre sig bekendt med opmålingen og eventuelle der foretag- ne rettelser.
Hvis ovenstående regler for udbetaling og eventuel påtale af enkeltposter ikke er overholdt, bortfalder virksomhedens påtaleret, og udbetaling skal finde sted i hen- hold til den af akkordindehaveren fremsendte opmåling.
NB!
Bestemmelserne i denne § erstattes af EBA-bestemmelserne i Bilag 9b på tids- punktet for EBA’s idriftsættelse – se bilag 9.
Bestemmelsen kan dog benyttes til færdiggørelse af igangværende projekter og projekter, der er kalkuleret efter Landspriskuranten for Installationsarbejde.
§ 12a Ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde
1.
Bemanding af akkorden aftales så vidt muligt mellem virksomheden og akkordin- dehaveren med henblik på at få en hensigtsmæssig og effektiv bemanding. Ved uenighed kan arbejdsgiveren forøge eller reducere antallet af deltagere på akkor- den, hvis saglige grunde taler herfor. Hvis akkordindehaveren finder denne be- manding usaglig, kan spørgsmålet fagretligt behandles ved mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter TEKNIQs modtagelse af mæglingsbegæringen.
2.
Akkordindehaveren kan ikke afskediges, med mindre tvingende omstændigheder foranlediger dette. Som tvingende omstændigheder regnes f.eks. arbejdets afbe- stilling eller udsættelse i længere tid, eller en arbejdsstandsning godkendt af orga- nisationerne.
Ved arbejdets afbestilling opmåles det udførte arbejde, og eventuelt overskud ud- betales i henhold til optagne timer i akkorden.
Ved arbejdets udsættelse aftales i hvert tilfælde, hvorvidt det udførte arbejde skal opmåles, og eventuelt overskud udbetales.
Udsættelsen må ikke vare over 14 dage, med mindre anden skriftlig aftale er truf- fet. Parterne har hver for sig påtaleret, hvis arbejdets udsættelse varer længere end aftalt.
Ved godkendte arbejdsstandsninger måles i almindelighed ikke op, idet man går ud fra, at arbejdet fortsætter, når konflikten er ophørt.
3.
Ved uberettiget afsked har akkordindehaveren krav på den del af akkordsummen, der tilkommer ham i henhold til de af ham optagne timer. Yderligere har han krav på betaling af et beløb svarende til hele den på afskedigelsestidspunktet tilbage- stående del af akkordsummen – dog ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på pågældende akkord.
4.
Akkordindehaveren kan ikke – uden forudgående aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant – forlade arbejdet, forinden den pågældende akkord er fær- dig, med mindre tvingende omstændigheder foranlediger det. Som tvingende om- stændigheder regnes f.eks. sygdom, militærtjeneste eller en arbejdsstandsning godkendt af organisationerne.
5.
Hvis akkordindehaveren uberettiget forlader akkorden, fortaber han retten til reste- rende løn, dog højst for 9 dage, og andel i overskud på denne, endnu ikke afslutte- de*) akkord, dog i alt ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på den pågældende akkord.
6.
Hvis akkordindehaveren – efter aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsen- tant – forlader akkorden, beholder han retten til overskuddet i henhold til de af ham optagne timer. Overskud udbetales dog først, når akkorden er afsluttet og opgjort. Dette gælder også eventuelle andre akkorder, hvori pågældende har deltaget.
Pågældende har ret til forskudsbetaling i lighed med de øvrige akkorddeltagere i forhold til det af ham optagne antal timer.
Andre akkorddeltagere 7.
Når en akkorddeltager af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant flyttes til andet arbejde eller eventuelt afskediges på grund af arbejdsmangel eller andre tvingende årsager – beholder han retten til overskud, der udbetales i henhold til de af ham optagne timer, dog ikke før den enkelte akkord er afsluttet og opgjort.
8.
Når en akkorddeltager uden forudgående aftale eller uden mindst 14 dages skrift- ligt varsel – uberettiget – forlader en akkord, fortaber han retten til resterende løn, dog højst for 9 dage samt andel i overskuddet på denne endnu ikke afsluttede*) akkord, dog i alt ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på den på- gældende akkord. Andelen i overskuddet tilfalder de øvrige akkorddeltagere.
*) En afsluttet akkord er en akkord, for hvilken opmåling rettidigt er indleveret til virksomheden.
Anm.
Til bestemmelserne i § 12a bemærkes, at hvis en elektriker ønsker at forlade sin akkord og beviser, at det sker, fordi han tiltræder fast plads eller lignende, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe overenskomst med ham om bibeholdelse af ret til overskud
NB!
Bestemmelserne i denne § erstattes af EBA-bestemmelserne i Bilag 9b på tids- punktet for EBA’s idriftsættelse – se bilag 9.
Bestemmelsen kan dog benyttes til færdiggørelse af igangværende projekter og projekter, der er kalkuleret efter Landspriskuranten for Installationsarbejde.
§ 13 Overarbejde
1.
Når en elektriker tilsiges til at udføre overarbejde, betales dette med følgende til- læg pr. overtime:
Fra og med 1. marts 2014 betales tillæg pr. overtime:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid kr. 80,25
Alle overtimer derudover........................................................................... kr. 120,20
Fra og med 1. marts 2015 betales tillæg pr. overtime:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ................................. kr. 81,50 Alle overtimer derudover........................................................................... kr. 122,10
Fra og med 1. marts 2016 betales tillæg pr. overtime:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ................................ kr. 82,90 Alle overtimer derudover .......................................................................... kr. 124,15
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
2.
På virksomheder, hvor elektrikeren går hjem i spisepausen, skal meddelelse om overarbejde den pågældende dag senest afgives til ham før spisepausen.
3.
Ved arbejde på søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) betales normal timeløn samt overtidstillæg efter denne §’s stk. 1.
(Søgnehelligdagsforskud i henhold til § 15 udbetales, selv om der arbejdes helt eller delvis).
4.
Overarbejdstillæg udbetalt ved akkordarbejde holdes uden for akkordberegningen.
5.
Tid anvendt til spisning og hvile medtages ikke i opgørelsen af overarbejde.
Forsømmelser fra den normale ugentlige arbejdstid fradrages i overarbejdstiden, med mindre forsømmelsen ikke kan tilregnes elektrikeren. Forsømmelsen skal dog være anmeldt rettidigt til og godkendt af arbejdsgiveren.
Forud aftalt fritid samt afspadsering betragtes ikke som forsømt tid.
6.
TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at det inden for TEKNIQs område ikke kan undgås, at der forekommer forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedernes normale drift eller rettidige færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.
7.
Parterne er enige om at begrænse overarbejde mest muligt. Så længe overarbej- det for den enkelte elektriker ikke overstiger 8 timer i alt inden for 2 på hinanden følgende lønperioder, skal overarbejdet ikke afspadseres, medmindre den pågæl- dende elektriker og hans arbejdsgiver er enige herom.
Opmærksomheden henledes dog på Arbejdsmiljølovens § 50.
8.
Overarbejde ud over forannævnte grænse skal afspadseres inden 3 måneder efter overarbejdets udførelse, dog altid inden elektrikerens afgang fra virksomheden.
Overtidstillægget for samtlige overtimer udbetales på førstkommende lønudbeta- lingsdag.
Selve timebetalingen for afspadseringspligtige overtimer henstår, til afspadsering finder sted, og betales med den på afspadseringstidspunktet for vedkommende gældende timelønsbetaling ved timelønsarbejde.
9.
På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, kan de lokale parter beslut- te, om præsteret overarbejde - udover det i punkt 7 nævnte - skal afspadseres.
10.
Dispensationsansøgning skal være fremsendt senest 8 dage efter påbegyndelse af det udvidede overarbejde.
11.
Når arbejdsløshedsprocenten for elektrikere er 2 eller derunder, bortfalder enhver pligt til afspadsering af overarbejde.
12.
Når den nævnte arbejdsløshedsprocent bliver 3 eller derover, træder de i denne
§’s stk. 8, 9 og 10 indeholdte bestemmelser igen i kraft.
Anm.
Se endvidere protokollat om adgang til yderligere afspadseringsfrit overarbejde under særlige omstændigheder - bilag 10.
Anm.
Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
Anm.
Protokollat om ledighedsprocent - se bilag 12.
Udrykning 13.
Ved tilkaldelse fra hjemmet uden for normal arbejdstid betales ud over normal timelønsbetaling og overtidstillæg for arbejdstiden og transporttiden til og fra ar- bejdsstedet et udrykningstillæg pr. 1. marts 2014 på kr. 120,20
Fra og med 1. marts 2015 betales ............................................................ kr. 122,10
Fra og med 1. marts 2016 betales ........................................................... kr. 124,15
Udrykningstillægget betales dog ikke ved tilkaldelse i rådighedsvagt, jf. denne §’s stk. 14.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
Rådighedsvagt 14.
Når en elektriker efter aftale har pligt til under rådighedsvagt at opholde sig i hjemmet eller i nærheden af hjemmet, hvor den pågældende kan tilkaldes, betales for rådighedsvagt.
I vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller perioden fra normal arbejdstids ophør lørdag, respektive fredag, hvis frilørdagsordning er indført, til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales med virkning fra 1. marts 2014
pr. time kr. 19,65
Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales pr. time............ kr. 15,05
Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder betaling af rådighedsvagt, og der be- tales normal timeløn plus tillæg i henhold til denne §’s stk. 1.
Anm.
Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
§ 14 Rejse- og udearbejde
Arbejde 1.
Arbejde i indlandet betales efter §§ 9, 11, 12 og 13.
Kost og logi 2.
Såfremt overnatning er nødvendig, skal arbejdsgiveren sørge for:
• logi på anerkendt hotel, pensionat el.lign. eller betale efter godkendt regning
• betale fortæring efter godkendt regning.
Der udbetales et acontobeløb som forskud til dækning af udgifter til kost og logi.
Lokale ordninger 3.
Rejse- og udearbejde (ekskl. kost og logi) betales efter lokalaftale.
Såfremt en sådan aftale ikke foreligger, betales rejse og udearbejde i henhold til stk. 4 - 14 i nærværende paragraf.
Km afstande
Til og med 14 km 4.
Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt gælder følgende:
I en afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje betales ikke rejsetid og transportudgifter, når elektrikeren efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den af virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.
5.
Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej er mere end 16 km, beta- les i henhold til denne §’s stk. 6.
Over 14 km til og med 40 km 6.
Når afstanden fra virksomhedens hjemsted er mere end 14 km i luftlinje, betaler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.
Afstanden regnes altid fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute, uanset elektrikerens bopæl.
Rejsetid
Rejsetid betales inden for elektrikerens normale arbejdstid med den for elektrikeren gældende timeløn.
Uden for den normale arbejdstid betales pr. time kr. 46,40
Transportudgifter
Virksomheden godtgør elektrikeren udgifter til jernbane og skib 2. klasse, eller an- det offentligt befordringsmiddel, såfremt der ikke forud er truffet aftale mellem virk- somheden og elektrikeren om anden befordring.
Virksomhedens køretøj
Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgørelse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nød- vendigt motorudstyr for denne kørsel.
Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens vedkom- mende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende timelønsbe- taling og overtidstillæg i henhold til § 13.
Over 40 km
7.
Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er over 40 km i luftlinje, betales de udsendte elektrikere med kostpenge i henhold til denne §’s stk. 2, samt rejsetid og transportudgifter i forbindelse hermed i henhold til denne §’s stk. 6.
Såfremt rejsetiden uden for normal arbejdstid ikke overstiger 3 timer pr. dag, kan afregning alene ske i henhold til denne §’s stk. 6.
Egne befordringsmidler 8.
Parterne er enige om, at arbejdsgiveren ikke kan forlange, at elektrikeren skal stille egne befordringsmidler til rådighed.
Cykler og knallerter 9.
Når arbejdsgiveren stiller cykler eller knallerter til disposition til brug inden for ar- bejdstiden, kan elektrikeren ikke kræve godtgørelse for at anvende disse.
Hvis elektrikerne stiller cykler eller knallerter til rådighed, skal der betales en godt- gørelse herfor.
Tilkaldelse 10.
Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen og til enten virksomhedens hjemsted (faste adresse) eller til en anden arbejdsplads, betaler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.
Ansættelse på arbejdspladsen 11.
Ansættelse af nye elektrikere direkte på arbejdspladsen - uden betaling af kost- penge - kan finde sted, når afstanden fra virksomheden til arbejdsplads er mere end 40 km i luftlinje.
Ved eventuel flytning af direkte ansatte elektrikere til andre arbejdspladser uden for samme område eller hjem til virksomheden betales efter denne §’s stk.12.
Flytning af elektrikere 12.
Elektrikere, der efter aftale overflyttes til arbejde fra en anden under samme virk- somhed hørende afdeling eller filial, modtager den første måned efter overflytnin- gen befordringsgodtgørelse, rejsetidsgodtgørelse eller kostpenge som udsendt fra den oprindelige afdeling.
Ved fornyet flytning gælder samme regler.
Uenighed
13.
Hvis der på en arbejdsplads - mellem virksomhed og en eller flere elektrikere - er tvivl vedrørende betaling af denne paragraf, og en sag herom indbringes for den modstående organisation, får den organisationsmæssige afgørelse alene gyldig- hed for de elektrikere, der er antaget senere end indbringelsestidspunktet, eller som på nævnte tidspunkt har været beskæftiget højst 2 måneder på den pågæl- dende arbejdsplads.
Arbejde på skibe 14.
Ved arbejde på skibe mellem danske havne, under prøvesejlads og under returrej- ser mellem dansk og udenlandsk havn betales den tid, der ligger uden for den normale arbejdstid pr. time kr. 46,40.
Hertil kommer evt. kost og logi.
For sejlads på søn- og helligdage og i forvejen tilsikrede hele hverdagsfridage be- tales dog altid for mindst 8 timers arbejde med helligdagstillæg, uanset arbejdsti- dens længde.
§ 14a Rejsearbejde i udlandet
1.
Dansk El-Forbund og TEKNIQ er enige om, at den mellem parterne gældende Elektrikeroverenskomst og tilknyttede landspriskuranter ikke omfatter arbejde i ud- landet, herunder Grønland og Færøerne.
Når elektrikere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, skal der således træffes særlige individuelle aftaler mellem elektrikere og arbejds- givere forinden rejsen påbegyndes.
Dansk El-Forbund og TEKNIQ er enige om, at disse særlige aftaler skal omfatte:
1. Løn og arbejdsvilkår.
2. Arbejdstid.
Den normale arbejdstid kan fastlægges ved individuel aftale mellem elektriker og elinstallatør.
3. Rejse og befordring.
4. Kost og logi.
5. Bestemmelser om behandling af tvistigheder.
6. Varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet.
7. Den valuta, som lønnen udbetales i.
8. I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet.
9. Vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark. 10.Oplysninger om forsikringer tegnet for elektrikeren,
samt som minimum de samme oplysninger, som fremgår af § 6, stk.1 i Elektriker- overenskomsten om implementering af EF-direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller an- sættelsesforholdet.
Der henvises til den af TEKNIQ og Dansk El-Forbund udarbejdede vejledning om arbejde i udlandet. Vejledningen indeholder et eksempel på ansættelseskontrakt, der opfylder minimumsbestemmelserne i henhold til nævnte EF-direktiv.
Anm.
Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
§ 15 Søgnehelligdagsbetaling, feriefridage og fritvalgsordning
1.
Elektrikerne betales for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. de- cember (juleaftensdag), såfremt disse dage falder på arbejdsdage.
Feriefridage betales ligeledes via søgnehelligdagskontoen, og der ydes betaling for i alt 5 feriefridage.
Til finansiering af søgnehelligdage, feriefridage og fritvalgsordning henlægger ar- bejdsgiveren pr. 1. marts 2014…………………………………………………... 7,5 % af den ferieberettigede løn.
Herudover forhøjes henlæggelsen som følger:
Fra og med 1. marts 2015 7,9 %
Fra og med 1. marts 2016 8,2 %
I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdags-/feriefridagsbetalingen. Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. Ferieloven.
Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert ferieår. Elektrikeren har straks fra ansættelsens start ret til søgnehelligdags-/feriefridags- betaling.
2.
Samtidig med lønnen for den uge, hvor søgnehellig-/feriefridagen falder, udbetales forskudsbeløb af den enkelte elektrikers henlagte beløb. Forskudsbetalingen kan dog aldrig overstige det til enhver tid opsparede beløb.
3.
De i stk. 2 nævnte forskudsbetalinger andrager fra 1. juli 2014:………kr. 1000,00 pr. dag.
1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) betragtes som hele helligdage.
4.
Den enkelte elektrikers konto for søgnehellig-/feriefridage og fritvalgsordning opgø- res, og restbeløbet udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret med mindre den enkelte elektriker inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet - eller en del deraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag. Heri er indeholdt søgnehelligdagsbetaling for søgnehelligdage ved jul og den efter- følgende nytårsdag, ligesom betaling for feriefridage, der afholdes i perioden frem til 1. maj det efterfølgende år, er indeholdt heri.
Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.
For månedslønnede elektrikere, jf. bilag 1, ansatte elektrikere efter § 19 og lærlin- ge efter § 17 henvises til respektive afsnit.
For restbetalingen garanterer TEKNIQ på samme måde som for feriepengebeløb - i henhold til § 16, stk. 6.6.
NB: Se bilag 14 om udbetaling af overskud på søgnehelligdagskontoen.
5.
Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt det i denne §’s stk. 3 nævnte forskudsbeløb for søgnehelligdage, at den pågældende elektriker er i arbejde sidste arbejdsdag før og – for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæfti- ge vedkommende – første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie og/eller lukkedage.
Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en elektrikers utilregnelig grund samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmel- se, såfremt elektrikeren den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse.
6.
Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af elektrikeren angivne grund til forsømmelsen, giver han straks elektrikeren meddelelse herom, således at denne i samråd med Dansk El-Forbund kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt ar- bejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstem- melser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling.
7.
Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har elektrikeren foruden overens- komstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på den forskudsbetaling, der er fastsat i henhold til ovennævnte ordning.
8.
I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridagsbetaling afdødes bo.
§ 16 Ferie
1. Optjeningsår og feriens længde 1.
Retten til den årlige ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og fe- rien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret).
Ferien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjenings- år).
2.
En elektriker har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie (Ferielovens § 8).
3.
En elektriker, der bliver syg, inden arbejdstids begyndelse den første feriedag, har krav på ferieforlængelse/erstatningsferie (Ferielovens § 13).
4.
Hvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfal- der selve friheden, mens pengene udbetales.
2. Ferieår og ferieperiode 1.
Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april i det efterfølgende år.
Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis elektrikeren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie (Ferielovens § 14).
2.
Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammen- hæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives i form af enkelte feriedage (Ferielovens § 14).
3.
Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksom- heden eller ved, at der successivt gives elektrikerne ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte elektriker kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferien ønskes.
Tidspunktet for ferien fastsættes efter forhandling med elektrikeren. Arbejdsgiveren skal, under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme elektri- kerens ønske om, hvornår ferien holdes, herunder elektrikerens ønske om, at ho- vedferien holdes i lønmodtagerens barns skoleferie. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele elektrikerne, hvornår ferien skal holdes, dog senest 3 måne- der før hovedferiens påbegyndelse og senest 1 måned før resterende feriedage påbegyndes.
4.
Den del af ferien, der er omtalt i Ferielovens § 14, stk. 1 (hovedferie), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejds- giveren - lægges uden for ferieperioden 1. maj til 30. september (ferieperioden).
5.
Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at elektrikeren holder ferie disse dage i det omfang, elektrikeren er be- rettiget til mere end 15 feriedage. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale elektrikeren sædvanlig løn i de pågældende dage. Løn- nen beregnes på grundlag af elektrikerens løn i de sidste 4 uger før jul.
6.
I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en elektriker, som ikke har været fuldt beskæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.
7.
Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning.
Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt, inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for rask- meldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at af- holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
3. Overførsel af ferie 1.
Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.
Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes.
Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden d. 30. sep- tember efter ferieårets udløb. Parterne anbefaler, at den som Bilag 18 optrykte af- tale anvendes.
2.
Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende ferie- år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øv- rigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
3.
Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afviklet, ud- betales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren.
4.
Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden d. 30. september efter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overfø- res.
5.
Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigel- sesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
4. Feriegodtgørelse og ferietillæg 1.
Feriegodtgørelsen udgør 12½ pct. af den samlede løn. Ved beregning af feriegodt- gørelse ses bort fra søgnehelligdagsbetaling og sådanne tillæg til lønnen eller løn- andele, som ikke er indkomstskattepligtige.
2.
Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.
3.
Feriegodtgørelse svarende til feriens længde kan udbetales 1 måned før feriens påbegyndelse.
4.
Der er adgang til lokalt at træffe aftaler om acontoudbetaling af feriegodtgørelse til elektrikere i tilfælde af planlagt ferierejse og lign., som betinger betaling af deposi- tum. Acontoudbetaling kan tidligst finde sted 6 uger forud for ferien.
5.
Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønopgørelser.
6.
Personer, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlan- det, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbrin- gelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie i ferieperioden har ret til efter ferieperiodens udløb den
30. september at få udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie.
7.
Ved ferieårets udløb kan ikke hævet feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis elektrikeren på grund af de i denne §’s stk. 4.6 nævnte forhold helt eller delvis har været afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb.
8.
I henhold til ferielovens § 34a og b kan dele af feriegodtgørelsen/-tillægget i særli- ge tilfælde udbetales til elektrikeren.
5. Beregning af feriegodtgørelse ved sygdom og tilskadekomst 1.
Ved sygdomstilfælde betales feriegodtgørelse under fravær, såfremt elektrikeren før sygdommens indtræden har mindst 12 måneders beskæftigelse i virksomhe- den. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, så- fremt fratræden ikke skyldes elektrikerens egne forhold. Ved tilskadekomst i virk- somheden betales feriegodtgørelse under fravær, uanset ovenstående bestem- melse om anciennitet.
Feriegodtgørelse ifølge ovenstående ydes ved fravær på mere end 3 dage for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.
2.
Beregning af feriegodtgørelse ved sygdom og tilskadekomst i ovenstående stykke sker på grundlag af elektrikerens indtjening det sidste kvartal, før sygdommens indtræden eller tilskadekomsten.
3.
Retten til feriegodtgørelse i henhold til foranstående bestemmelser er betinget af, at den af arbejdsgiveren forlangte dokumentation for, at fravær skyldes sygdom eller tilskadekomst, foreligger.
6. Feriekortordningen 1.
Umiddelbart efter optjeningsårets udløb og senest den 15. februar får elektrikeren fra virksomheden tilsendt et af organisationerne godkendt feriekort, som angiver elektrikerens navn, det tidsrum inden for samme optjeningsår, beskæftigelsen hos den pågældende arbejdsgiver har varet, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum samt den feriegodtgørelse, der er opnået ret til.
Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Har elektrikeren ved afgangen ikke holdt de feriedage, der tilkommer ham, hidrørende fra beskæftigelse på samme virksomhed i tidligere optjeningsår, udstedes der herfor feriekort (restferiekort) in- deholdende tilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt.
En elektriker, som i det løbende optjeningsår skifter arbejdssted, får ved sin fra- træden udleveret en meddelelse fra virksomheden om, at han har feriegodtgørelse til gode. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om beskæftigelsesperioden og en opfordring til elektrikeren om at meddele arbejdsgiveren eventuel adresseforan- dring.
Anm.
Se protokollat om udstedelse af feriekort – bilag 13.
2.
De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge forfalder til udbetaling i det følgende ferieår.
3.
Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af de virk- somheder, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleverede feriekort eller restferiekort.
Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af feriekortet eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferie- lovens regler for attestation af feriekontobeviser.
Medarbejderen attesterer feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feri- ens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller en kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere kortet, når medarbejderen hol- der ferie.
Holdes ferien under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommendes afdeling af civilforsvarskorpset, og under aftjening af civil værnepligt af lejrchefen. I øvrigt meddeles attestation af bopælskommunen.
4.
Skal elektrikeren ikke have ferien i sammenhæng, giver arbejdsgiveren (evt. ar- bejdsløshedskassen, militære afdeling, lejrchefen eller bopælskommunen) på kor- tet attestation for, hvor mange dage der skal holdes ferie, og hvor stort et feriepen- gebeløb der svarer hertil. Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfaldent til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resteren- de beløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.
5.
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond senest 15. no- vember efter ferieåret.
6.
Overenskomstparterne er enige om, at feriekortordningen benyttes af de af Dansk El-Forbunds medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under TEKNIQ, og TEKNIQ garanterer for feriegodtgørelsens udbetaling.
7. Almindelige bestemmelser 1.
Betalt ferie skal under fortabelse af ferieretten for det følgende år benyttes som ferie, og elektrikeren må ikke i ferien påtage sig andet betalt arbejde.
2.
I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
3.
Feriebetalingen er en del af vedkommende elektrikers løn og kan i mangel af ydel- se – på samme måde som løn inddrives ved retsforfølgning over for den pågæl- dende arbejdsgiver.
4.
Tvistigheder, som måtte opstå som følge af ferieregler, der alene er fastlagt i hen- hold til denne overenskomst, kan behandles efter de gældende regler for behand- ling af faglig strid, eventuelt forelægges det mellem hovedorganisationerne nedsat- te ferienævn. Fortolkning af Ferielovens bestemmelser sker i henhold til denne.
8. Lokale ordninger 1.
Eventuelle lokale ferieordninger må ikke forringes gennem ovenstående bestem- melser. Ændringer af lokale ordninger sker under iagttagelse af reglerne i denne overenskomsts § 5.
Uddannelsesforhold
§ 17 Indholdsfortegnelse
§ 17.1 Uddannelsesforhold 49
Stk. 1.1 Læremesterens forpligtelser 49
Stk. 1.2 Elektrikernes medvirken 49
Stk. 1.3 Frihed til fagligt arbejde 49
§ 17.2 Teknisk skole 49
Stk. 2.1 Regler for skoleophold 49
Stk. 2.2 Hjemmeforberedelse 49
Stk. 2.3 Kostskole 49
§ 17.3 Befordringsgodtgørelse for lærlinge under skoleophold 49
Stk. 3.1 Afstand – skolevej 49
Stk. 3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse 50
Stk. 3.3 Betingelse for befordringsmiddel 50
Stk. 3.4 Offentlig befordring 50
Stk. 3.5 Eget befordringsmiddel 50
Stk. 3.6 Indkvarterede lærlinge 50
Stk. 3.7 Flere undervisningsafdelinger 50
Stk. 3.8 Forudsætning for udbetaling 50
Stk. 3.9 Behandling af uoverensstemmelser 50
§ 17.4 Arbejdstid 50
Stk. 4.1 Den normale arbejdstid 50
Stk. 4.2 Forskudt arbejdstid 50
Stk. 4.3 Fleksibel arbejdstid 51
Stk. 4.4 Overarbejde 51
Stk. 4.5 Udkald 51
Stk. 4.6 Søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni og 24. december 52
Stk. 4.7 Feriefridage 52
Stk. 4.8 Session 52
§ 17.5 Lønforhold 53
Stk. 5.1 Installationsteknik og Bygningsautomatik 53
Stk. 5.2 Styrings- og reguleringsteknik og Kommunikationsteknik 53
Stk. 5.3 Lønforhold for El-montørlærlinge 54
Stk. 5.4 Lønforhold for EUX-lærlinge 55
Stk. 5.5 Lønforhold for voksenlærlinge 56
Stk. 5.6 Forlængelse af læretiden 57
Stk. 5.7 Afkortning af læretiden 57
Stk. 5.8 Ændringer i uddannelsesaftalen 57
Stk. 5.9 Aftale om forpraktik 57
Stk. 5.10 Fritvalgsordning for lærlinge 57
§ 17.6 Sygdom og barsel 58
Stk. 6.1 Betaling ved sygdom 58
Stk. 6.2 Børns sygdom 58
Stk. 6.3 Barsel 58
§ 17.7 Pensionsforhold 58
Stk. 7.1 Pension 58
Stk. 7.2 Forsikringsydelser til lærlinge 59
Stk. 7.3 ATP 59
§ 17.8 Ferieforhold 59
Stk. 8.1 Ferie med løn og ferietillæg 59
Stk. 8.2 Optjening af ferie 59
Stk. 8.3 Antal feriedage 59
Stk. 8.4 Placering af sommer- og restferie 59
Stk. 8.5 Overførsel af ferie 59
Stk. 8.6 Udbetaling af feriegodtgørelse 59
Stk. 8.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold 60
§ 17.9 Udearbejde 60
Stk. 9.1 Arbejde uden for virksomheden 60
§ 17.10 Værktøj, værnefodtøj 60
Stk. 10.1 Værktøj og værnemidler 60
§ 17.11 Cykler, motorkøretøjer 60
Stk. 11.1 Anvendelse af eget køretøj 60
§ 17.12 Tvistigheder – Forhandlingsregler 60
Stk. 12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser 60
§ 17 Elektrikerlærlinge
1. Uddannelsesforhold
1.1 Læremesterens forpligtelser
Læremesteren skal sørge for, at lærlinge uddannes alsidigt i henhold til gældende uddannelsesregler inden for de arbejdsområder, virksomheden er beskæftiget med.
Læremesteren kan desuden efter hvert skoleforløb afholde en samtale med lærlin- gen om uddannelsens forløb. Samtalen kan desuden inkludere valgfri specialefag samt evt. erhvervs- og studierettet påbygning. Samtalen kan tage udgangspunkt i praktikerklæringen.
1.2 Elektrikernes medvirken
Det påhviler elektrikerne at medvirke til lærlingenes faglige uddannelse.
1.3 Frihed til fagligt arbejde
Det anbefales, at lærevirksomheden giver lærlinge frihed til at deltage i lokale ud- dannelsesudvalg inden for erhvervsuddannelsens rammer.
Frihed skal aftales forud, og der betales ikke løn for fravær til dette arbejde.
1.4 Støtte til fritidsuddannelse
Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra El-Branchens Kompetenceudvikling. Støt- ten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under Elektrikeroverenskomsten.
Støtteberettigede fritidsuddannelser fastsættes af bestyrelsen for El-Branchens Kompetenceudviklingsfond.
Lærlinge kan søge støtte til og deltage i støttet fritidsuddannelse så længe uddan- nelsesaftalen er gældende i virksomheden.
2. Teknisk Skole
2.1 Regler for skoleophold
Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold på teknisk skole, principielt afgivet til skolen i skoleperioden.
Lærlinge har derfor ikke pligt til at arbejde på lærestedet før eller efter den daglige skoletids afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden.
Under eventuelle ferier i skoleperioden, for eksempel i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på lærestedet, pligt til at møde der på de hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.
2.2 Hjemmeforberedelse
Lærlinge bør i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på teknisk skole, hjemmeforberede sig til undervisningen, såfremt dette er påkrævet.
2.3 Kostskole
Når en lærling tager ophold på en kostskole i læretiden, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem*), i henhold til gældende regler om mere end 5 kvarters transporttid hver vej mellem hjem og nærmeste skole, betaler virksomheden udgif- ten til skolehjemmet.
Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på kostskole, efter reglerne om frit skolevalg*), hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal virksomheden godtgøre lærlingen forøgede udgifter i alt til skoleophold og befordring.
Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyndel- se.
Hvis en lærling efter eget ønske tager ophold på kostskole, hvor det ellers var mu- ligt at benytte en anden nærmere beliggende skole, i henhold til gældende regler, afholder lærlingen udgifterne til ophold mv. samt befordring. Udgifter, som er af- holdt af virksomheden, kan trækkes i lærlingens løn.
Parterne er enige om, at virksomhederne kan få udgifterne forbundet med lærlin- ges ophold på skolehjem dækket af El-Branchens Kompetenceudviklingsfond. Kompetenceudviklingsfondens dækning af udgifterne ophører, såfremt der etable- res refusionsordning via AUB-ordningen.
Bestemmelserne om virksomhedernes betaling af skolehjem udgår af overens- komsten, såfremt disse afløses af lovregler herom. Se bilag 25.
*) Betingelsen for virksomhedens betaling er, at optagelse på skolehjemmet kan ske med en betaling efter den takst, der årligt fastsættes på Finansloven, og som på 2014 niveau udgør kr. 490,-/uge, jf. § 3stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009.
3. Befordringsgodtgørelse for lærlinge under skoleophold
3.1 Afstand - skolevej
Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skole- vej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bo- pæl/indkvarteringssted til skole og tilbage til bopæl/indkvarteringssted.
3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse
Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i un- dervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl end den skole, hvor den pågældende går.
3.3 Betingelse for befordringsmiddel
Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttel- sen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den på- gældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksom- heden.
3.4 Offentlig befordring
Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befordrin- gen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigst og mest hensigtsmæssig måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.l.
3.5 Eget befordringsmiddel
Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende sats* p.t. kr. 1,05 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.
* Satsen følger den af Ministeriet for børn og Undervisning fastsatte sats for beskæftigede deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.
3.6 Indkvarterede lærlinge
Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i for- bindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i denne
§’s stk. 3.1 er opfyldt.
Bestemmelserne i denne §’s stk. 3.2 og 3.3 finder tilsvarende anvendelse på be- fordringsgodtgørelse efter dette punkt.
3.7 Flere undervisningsafdelinger
Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i denne §’s stk. 3.1.
3.8 Forudsætning for udbetaling
Udbetaling af befordringsgodtgørelse under skoleophold forudsætter, at der i hen- hold til Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomhederne afholdte udgifter.
3.9 Behandling af uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser om befordringsgodtgørelse under skoleophold for lærlinge kan fagretligt behandles i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 20.
4. Arbejdstid
4.1 Den normale arbejdstid
Lærlinges normale arbejdstid er den samme som den, der er fastsat for elektriker- ne.
4.2 Forskudt arbejdstid
Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at arbejde på forskudt tid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.
Pr. 1. marts 2014 betales tillæg pr. time kr. 30,30
Pr. 1. marts 2015 betales tillæg pr. time ..................................................... kr. 30,80
Pr. 1. marts 2016 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 31,30
Det forudsættes, at en lærlings arbejde på forskudt tid finder sted sammen med en udlært elektriker, evt. arbejdsgiveren.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
4.3 Fleksibel arbejdstid
Lærlinge kan tilsiges til at arbejde på fleksibel arbejdstid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.
Placeres arbejdstiden eller dele heraf uden for den normale daglige arbejdstid (kl. 6 og kl. 18) betales et tillæg pr. time for disse timer.
Pr. 1. marts 2014 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 30,30
Pr. 1. marts 2015 betales tillæg pr. time ..................................................... kr. 30,80
Pr. 1. marts 2016 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 31,30
Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søg- nehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time for disse timer.
Pr. 1. marts 2014 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 51,55
Pr. 1. marts 2015 betales tillæg pr. time kr. 52,40
Pr. 1. marts 2016 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 53,30
For lærlinge under 18 år kan den normale daglige arbejdstid, tilrettelagt som fleksi- bel arbejdstid, ikke overstige 8 timer pr. dag og 40 timer pr. uge.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
4.4 Overarbejde
Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at udføre overarbejde efter samme ret- ningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.
For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg pr. overtime:
Pr. 1. marts 2014 betales tillæg pr. overtime:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid .................................. kr. 50,25 Alle overtimer derudover ............................................................................ kr. 80,25
Pr. 1. marts 2015 betales tillæg pr. overtime:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid .................................. kr. 51,05 Alle overtimer derudover ............................................................................ kr. 81,50
Pr. 1. marts 2016 betales tillæg pr. overtime:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid .................................. kr. 51,90 Alle overtimer derudover ............................................................................ kr. 82,90
Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og hvile med- gåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en lærlingen util- regnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og godkendt af denne.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
4.5 Udkald
Hvis en lærling – inden for de sidste 2 år af vedkommendes uddannelsestid – i virksomheden tilkaldes fra hjemmet uden for normal arbejdstid, betales et udryk- ningstillæg.
Pr. 1. marts 2014 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 80,25
Pr. 1. marts 2015 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 81,50
Pr. 1. marts 2016 betales tillæg pr. time .................................................... kr. 82,90
Tilkaldelse forud for de sidste 2 år kan ikke finde sted. Herudover betales den medgåede tid som overtid.
Lærlinge kan ikke indgå i rådighedsvagt.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
4.6 Søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni og 24. december
1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er hele fridage for lærlinge.
Betalingen for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er - såfremt disse falder på en arbejdsdag - den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.
Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes i virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge.
4.7 Feriefridage
Lærlinge har ret til feriefridage i samme udstrækning som udlærte elektrikere, jf. § 15, fra det første hele ferieår, efter læreforholdet er påbegyndt. Der ydes betaling med lærlingens sædvanlige timebetaling som anført i denne §’s stk. 5 (lønforhold).
Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, udbetaler virksomheden kom- pensation svarende til aktuel lærlingeløn under sygdom, pr. ubrugt feriefridag be- regnet som 7,4 timer pr. dag. Kompensationen udbetales inden 4 uger efter ferie- årets udløb. Ved manglende rettidig udbetaling af kompensation kan bod ikke på- lægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organi- sationerne er givet pålæg om udbetaling af beløbet, medmindre der foreligger gen- tagne påtaler om brud på denne bestemmelse.
Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales sædvanlig løn, svarende til lærlingens sygelønsbetaling, for ikke afholdte feriefridage, idet en feriefridag udgør 7,4 timer pr. dag. Antallet af feriefridagene ved fratræden beregnes forholdsmæssigt i for- hold til beskæftigelsen i kalenderåret.
4.8 Session
Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lærlin- gen har pligt til straks ved indkaldelsen til session at meddele virksomheden, hvor- når sessionen finder sted. Betalingen for den hertil medgåede tid, som skal be- grænses til et minimum, er den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.
5. Lønforhold
5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder
Installationsteknik og Bygningsautomatik: 4 årig uddannelse. Indplacering i lønpe- rioder sker med 1 år på hver af de første 4 satser. Ved 3½ årig uddannelse hvor grundforløbet er gennemført forud for læretidens start indplaceres lærlingen på sats 1 de første 6 måneder, og derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3 og 4.
Styrings- og reguleringsteknik og Kommunikationsteknik:4½ årig uddannelse. Ind- placering sker med 1 år på hver af de første 4 satser, og de sidste 6 måneder ind- placeres lærlingen på sats 5. For den 4-årige uddannelse hvor grundforløbet er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen 6 måneder på sats 1, og derefter 1 år på sats 2, 3 og 4 og endelig 6 måneder på sats 5.
El-montør: 2½ årig uddannelse. Indplacering sker med 1 år på sats 1, 1 år på sats 2 og 6 måneder på sats 3. For den 2-årige uddannelse hvor grundforløbet er gen- nemført forud for læretidens start sker indplaceringen med 6 måneder på sats 1, og derefter 1 år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3.
Såfremt lærlingens tidligere uddannelse/beskæftigelse giver mulighed for afkort- ning af læretiden (merit) henvises til punkt 5.5
Mindstebetalingen udgør:
Sats | Lønperioder | 1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 |
1 | 0 – 1 år*) | 58,70 | 59,80 | 60,95 |
2 | 1 – 2 år | 67,05 | 68,30 | 69,60 |
3 | 2 – 3 år | 79,60 | 81,10 | 82,65 |
4 | 3 – 4 år | 95,10 | 96,95 | 98,75 |
5 | Over 4 år | 110,05 | 112,15 | 114,25 |
*) EUX-lærlinge, der ikke har gennemført EUX-grundforløbet før læretidens start, indplaceres under gennemførelse af grund- forløbet og de første 6 måneders praktik i alt på sats 1, og dernæst sker indplaceringen i de efterfølgende satser.
Såfremt EUX-Grundforløbet er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 de første 6 måneder af læretiden, og dernæst sker indplaceringen i de efterfølgende satser.
NB: Ikrafttrædelsestidspunkt – se bilag 15.
5.2 Lønforhold for voksenlærlinge
Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Voksenlærlinge er under uddannelsesforløbet, uanset specialevalg, om- fattet af Elektrikeroverenskomstens § 17.
Timelønnen for voksenlærlinge i hele uddannelsesperioden, udgør mindstebetalin- gen for ikke-faglærte medarbejdere i el-faget.
Pr. 1. marts 2014 kr. 110,20
Pr. 1. marts 2015 kr. 111,85
Pr. 1. marts 2016 ................................................................................... kr. 113,65
Ovennævnte timeløn er betinget af, at virksomheden helt eller delvist får tilskud, efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne samt forhøjet lønrefusion under skoleophold fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler
Har lærlingen tidligere gennemført en del af uddannelsen, indplaceres lærlingen på den lønsats, der passer til den resterende læretid.
Har lærlingen f.eks. gennemført en del af uddannelsen med specialet Installations- teknik, således at der resterer 2 år og 3 måneder, skal lærlingen indplaceres på sats 2 de første 3 måneder af restlæretiden og derefter 1 år på henholdsvis sats 3 og 4.
5.4 Forlængelse af læretiden
Forlænges læretiden på grund af sygdom i henhold til Xxx om Erhvervsuddannelse
§ 58 eller af andre årsager, aflønnes lærlingen i den forlængede læretid med den for det pågældende uddannelsesspeciales sidste lønperiode gældende løn.
5.5 Afkortning af læretiden
Hvor en tidligere indgået uddannelsesaftale bliver afkortet, afkortes betalingen med de sidste lønsatser for det aktuelle speciale, svarende til den afkortede læretid.
Hvor en uddannelsesaftale indgås med kortere læretid på grund af lærlingens tidli- gere uddannelse eller beskæftigelse, afkortes betalingen med de første lønsatser for det aktuelle speciale, svarende til den kortere læretid.
5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen
Ved ændringer af de i uddannelsesaftalen nævnte datoer for uddannelsestidens forløb i forbindelse med denne §’s stk. 12.1 kan tilbageregulering af læreforholdets startdato foretages.
5.7 Aftale om forpraktik
Mellem parterne er der indgået aftale om forpraktik for unge under 18 år på samme vilkår som lærlinge, bortset fra denne §’s stk. 5 (lønforhold), stk. 8 (ferieforhold) og stk. 12 (tvistigheder).
Lønsatsen under forpraktik er aftalt til:
Pr. 1. marts 2014 pr. time ........................................................................ kr. 63,45
Pr. 1. marts 2015 pr. time ........................................................................ kr. 64,40
Pr. 1. marts 2016 pr. time ........................................................................ kr. 65,45
Derudover henvises til bilag 19 – Aftale om forpraktik i El-branchen.
5.8 Fritvalgsordning for lærlinge
Lærlinge opsparer med virkning fra 1. marts 2014 1,55 % af den ferieberettigede løn på en fritvalgskonto.
Herudover forhøjes procentsatsen som følger:
Pr. 1. marts 2015 1,95 %
Pr. 1. marts 2016 2,25 %
Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af fritvalgsopsparingen, idet feriegodtgø- relse er indeholdt heri.
Det opsparede beløb på kontoen udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i op- tjeningsåret. Lærlinge, der er omfattet af arbejdsmarkedspension, jf. denne §’s stk. 7, kan inden den 30. november fremsætte ønske om, at det opsparede beløb – eller en del deraf – i stedet for udbetaling indbetales som et ekstraordinært pensi- onsbidrag.
Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales det opsparede beløb ved den næstføl- gende lønudbetaling.
NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.
6. Sygdom og barsel
6.1 Betaling ved sygdom
Betalingen for sygedage, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest - uden ud- gift for lærlingen - eller på anden med virksomheden aftalt måde, er de i denne §’s stk. 5 (lønforhold).
6.2 Børns sygdom
Lærlinge kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/barn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sy- gedag.
Der ydes betaling svarende til lærlingens sygdomsbetaling pr. time under forud- sætning af, at den dokumentation, virksomheden kræver, foreligger.
Fravær på grund af barns sygdom regnes som lærlingens eget sygefravær ved forlængelse af uddannelsestiden, i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse § 58.
6.3 Barsel
Lærlinge er ved barsel omfattet af gældende Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
7. Pensionsforhold
7.1 Pension
Lærlinge, der starter i lære efter det fyldte 20. år.
En lærling, der starter i lære efter det fyldte 20. år, er omfattet af Arbejdsmarkeds- pension, AMP, i PensionDanmark.
Alders- og anciennitetskrav
Arbejdsgiveren betaler pension til lærlinge, der er fyldt 20 år, og som i 6 måneder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Såfremt lærlingen er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende over- enskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelsesforhold, er lærlingen fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbidrag.
Registrering og dokumentation
Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lærling har den fornødne anci- ennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overens- komstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.
Lærlingen skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen eller tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklærin- ger fra tidligere arbejdsgivere.
Såfremt lærlingen kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgiveren ind- betale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virk- ning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne anciennitet er op- tjent.
Lærlinge, der starter i lære før det fyldte 20. år.
En lærling, der indgår en uddannelsesaftale forud for det fyldte 20. år, er ikke om- fattet af pensionsordningen i uddannelsesaftalens løbetid.
7.2 Forsikringsydelser til lærlinge
Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller for- sikringsordning har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark indeholdende følgende forsikringsydelser:
Sundhedsordning Invalidesum på 100.000 kr.
Forsikring ved kritisk sygdom på 100.000 kr. Dødsfaldssum på 100.000 kr.
Ordningen etableres med virkning fra 1. marts 2011 hos PensionDanmark, og ydelserne følger PensionDanmarks vilkår, jf. bilag 20.
7.3 ATP
Lærlinge er omfattet af ATP-loven.
8. Ferieforhold
8.1 Ferie med løn og ferietillæg
Læreforhold er omfattet af ferieloven, således at der for ferie betales løn i henhold til denne §’s stk. 5 (Lønforhold).
Endvidere betales et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, jf. bestemmelserne i ferielovens kapitel 4 og overenskomstens § 16,4.
8.2 Optjening af ferie
Ferien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjenings- år). Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsva- rende måde i forhold til beskæftigelsens længde.
8.3 Antal feriedage
Lærlinge har ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i det første og an- det hele ferieår efter, at læreforholdet er påbegyndt. Virksomheden betaler løn un- der ferien i det omfang, lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller ferie- godtgørelse. Ferieåret udgør perioden fra 1. maj til 30. april.
Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har lærlingen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i dette ferieår.
Er læreforholdet påbegyndt 1. juli eller senere, har lærlingen, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden 1. oktober og 30. april, ret til betalt ferie i højst 1 uge svarende til 5 feriedage i dette ferieår.
8.4 Placering af sommer- og restferie
Af ferien skal mindst 15 dage gives og holdes i sammenhæng i tiden mellem 1. maj og 30. september (ferieperioden) så vidt muligt i forbindelse med 4 søndage, men kan i øvrigt placeres uden for denne periode efter aftale mellem lærlingen og virk- somheden.
8.5 Overførsel af ferie
Ved aftale mellem lærling og virksomheden kan overførsel af optjent ferie til efter- følgende ferieår ske efter reglerne i overenskomstens § 16.3.
8.6 Udbetaling af feriegodtgørelse
I henhold til ferielovens § 34a og b, kan dele af optjent feriegodtgørelse/-tillæg i særlige tilfælde udbetales til lærlingen.
8.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold
Ved ophævelse eller normalt udløb af et læreforhold får lærlinge feriegodtgørelse beregnet efter reglerne i ferielovens kapitel 4 og feriekort udstedes, jf. reglerne i overenskomstens § 16.
Feriegodtgørelse i henhold til nærværende stk. 7 udgør 12½ pct. minus evt. for meget udbetalt ferietillæg, jf. overenskomstens § 16.4.2. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, jf. bestemmel- serne i ferielovens kapitel 4.
9. Udearbejde
9.1 Arbejde uden for virksomheden
Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt ved beregning af udearbejde gælder følgende:
I afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje fra virksomheden betales ikke rejsetid og transportudgifter, når lærlingene efter aftale skal møde på arbejds- pladsen til den i virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.
Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej fra virksomheden til ar- bejdsstedet forøges med mere end 2 km i forhold til luftlinjen, måles afstanden ad nærmest farbare vej mellem virksomheden og arbejdsstedet.
Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen - til virksomhedens hjemsted eller anden ar- bejdsplads - skal medgået tid og transport betales af virksomheden. Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er mere end 14 km i luftlinje, skal rejsetid og transportudgifter (uanset lærlingens bopæl) betales af virksomheden - i alle tilfælde regnet fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute med godtgørelse for offentlige transportmidler og med en betaling for rejsetiden.
I de sidste 3 halvår af uddannelsestiden pr. time kr. 28,80
I den forudgående del af uddannelsestiden pr. time ................................... kr. 17,80
10. Værktøj, værnefodtøj
10.1 Værktøj og værnemidler
De i § 18 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.
11. Cykler, motorkøretøjer
11.1 Anvendelse af eget køretøj
De i § 14, stk. 6 (virksomhedens køretøj), 8 og 9 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.
Hvor lærlinge efter aftale med virksomheden anvender egne cykler, og der for virk- somheden er truffet aftale med elektrikerne om cykelgodtgørelse, gælder denne aftale også for lærlinge, medmindre virksomheden påtager sig vedligeholdelsen af cyklerne.
12. Tvistigheder – Forhandlingsregler
12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser
TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at tvistigheder mellem lærling og virk- somhed om uddannelsesforhold eller bestemmelser for lærlinge i øvrigt, som ind- bringes af lærling eller virksomhed eller forelægges af elektrikerfagets faglige ud- valg, bør søges løst ved organisationernes medvirken, forinden sagen evt. rejses i Tvistighedsnævnet, jf. Erhvervsuddannelsesloven og bekendtgørelse om Tvistig- hedsnævnet.
Sagen behandles mellem organisationerne, evt. ved et møde mellem parterne i læreforholdet og repræsentanter for organisationerne.
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
§ 18 Værktøj, værnefodtøj
1.
Virksomheden har pligt til at stille fornødent værktøj til rådighed, og værktøjet skal være i god stand. Elektrikerne skal værne om det udleverede værktøj og drage omsorg for dets vedligeholdelse, herunder sørge for, at skadet værktøj om fornø- dent hjemsendes til reparation. Virksomhederne vil udlevere værktøjstasker til håndværktøj til elektrikerne ved reparationsarbejde.
2.
Virksomheden udleverer værnefodtøj – sikkerhedssko eller sikkerhedstræsko – til elektrikere og lærlinge og afholder de hermed forbundne udgifter. Elektrikere og lærlinge skal værne om fodtøjet og sørge for normal renholdelse og vedligeholdel- se. Reparation betales af virksomheden efter forud truffet aftale.
Hvor der er risiko for fodskader, jf. Bekendtgørelse om brug af personlige værne- midler af 15. december 2010, er de ansatte forpligtede til at anvende det udlevere- de værnefodtøj.
Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit for- mål, skal aftales med virksomheden. Nedslidt eller ødelagt fodtøj skal afleveres til virksomheden og destrueres.
Værnefodtøj i henhold til nærværende aftale skal ikke afleveres ved afgang fra virksomheden, men forudsættes medtaget til brug i nyt ansættelsesforhold.
I de første 3 måneder af et ansættelsesforhold er virksomheden ikke forpligtet til at udlevere værnefodtøj, medmindre det følger af ovenstående bekendtgørelse om anvendelse af værnefodtøj, hvor der er risiko for fodskader.
§ 18a Nyoptagne virksomheder
1.
Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ har overenskomst med Dansk El-Forbund, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelses- overenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af Elektrikeroverenskomsten fra tidspunktet, hvor tilpasningsfor- handlingerne er afsluttet, jf. stk. 2.
2.
Der kan snarest efter virksomhedens optagelse i TEKNIQ optages tilpasningsfor- handlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Tilpasningsforhand- lingerne skal være afsluttet senest 2 måneder efter det tidspunkt, TEKNIQ har meddelt Dansk El-Forbund om medlemsoptagelsen.
Lokalaftaler – der indgås i forbindelse med tilpasningsforhandlinger – vil efter den hidtidige overenskomsts udløb være omfattet af § 5 i Elektrikeroverenskomsten.
Øvrige lokalaftaler vil fra start være omfattet af § 5 i Elektrikeroverenskomsten.
Såfremt der ikke af overenskomstparterne tages initiativ til tilpasningsforhandlinger, vil Elektrikeroverenskomsten fra tidsfristens udløb være gældende i sin helhed.
3.
Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ ingen overenskomst eller lokal- aftale har med Dansk El-Forbund, omfattes af Elektrikeroverenskomsten fra opta- gelsestidspunktet, jf. dog de særlige regler om pensionsbestemmelser.
4.
Pensionsoptrapning
Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ, der forinden indmeldelsen i TEKNIQ ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for Elektrikeroverenskomsten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsord- ning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for TEKNIQs meddelelse til Dansk El-Forbund om virksom- hedens optagelse i TEKNIQ, skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtager- bidraget udgøre mindst 25 pct. af de overenskomstmæssige bidrag – se § 9.
Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50 pct. af de overenskomstmæssi- ge bidrag.
Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 pct. af de overenskomstmæs- sigt bidrag.
Senest efter 3 år skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes indenfor perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund efter begæring fra TEKNIQ, eventuelt i forbindelse med tilpasningsfor- handlinger.
Såfremt der i virksomheden i forvejen findes en firmapensionsordning, nedtrappes denne i samme takt som PensionDanmark-pensionen indføres.
Det skal fremgå af ansættelsesblanketten, at pensionsbetalingen er omfattet af en optrapningsordning.
§ 19 Indholdsfortegnelse
Samarbejdet 66
Samarbejde og klubber 66
Valg af tillidsrepræsentant 66
Tillidsrepræsentantens virksomhed 66
Tillidsrepræsentantens ophør 66
Lokale kutymemæssige aftaler 66
Ansættelse og beskæftigelsens længde 66
Opsigelse (Funktionærloven) 67
Minimalerstatning (Funktionærloven) 67
Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang (Funktionærloven) 68
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Feriefridage/Fritvalgsordning 68
Pension 69
Arbejdstid 69
Overarbejde 69
Rejse- og udearbejde 69
Rådighedsvagt 69
Sygdom 69
Barsel 70
Ferie 70
Projektansættelse 70
Akkordarbejde 70
Værktøj, værnefodtøj 70
Cykler, motorkøretøjer 70
Efter- og videreuddannelse 70
Konfliktregler 70
Lærlingebestemmelser 71
§ 19 Lokalaftale om funktionærlignende ansættelsesforhold
Aftalen indgås som en selvstændig udfyldende lokalaftale, der træder i stedet for den “normale” timelønsoverenskomst mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund.
Aftalen følger visse af funktionærlovens bestemmelser og udvalgte bestemmelser fra Elektrikeroverenskomsten. Aftalen gør ikke elektrikerne til funktionærer.
Aftalen skal indgås for hele virksomheden eller for geografisk adskilte afdelinger, jf. hidtidig fagretlig praksis.
På tilsvarende vis kan der efter drøftelser med tillidsmanden indgås aftale for selv- stændige afdelinger i virksomheden, hvor der beskæftiges mindst 5 elektrikere. Såfremt aftalen ønskes indgået for afdelinger med mindre end 5 elektrikere, kan der søges dispensation i organisationerne.
Aftalen omfatter alle, der har været ansat i virksomheden/afdelingen i 12 måneder. Elektrikere med mindre end 12 måneders anciennitet er ligeledes omfattet af nær- værende lokalaftale, men med opsigelsesvarsel efter Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2.7 og 8.
I virksomheder med mindre end 5 ansatte elektrikere og uden tillidsrepræsentant tilstræbes det, at alle er omfattet af en gældende lokalaftale om funktionærlignende ansættelsesforhold. Ved ansættelse træffes der individuel aftale, hvorvidt den ny- ansatte omfattes af lokalaftalen eller Elektrikeroverenskomstens almindelige be- stemmelser.
Aftalen kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel til en måneds udgang. Efter varslets udløb gælder Elektrikeroverenskomstens almindelige regler for an- sættelsesforholdet.
Spørgsmål om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansæt- telsesvilkår kan fagretligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (bilag 5).
Samarbejdet Samarbejde og klubber
Identisk med afsnittet om Samarbejde og Klubber
Valg af tillidsrepræsentant
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 1.
Tillidsrepræsentantens virksomhed
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 2.
Tillidsrepræsentantens ophør
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 3.
Lokale kutymemæssige aftaler
Øvrige lokale kutymemæssige aftaler, der ikke følger af nærværende lokalaftale kan opsiges efter Elektrikeroverenskomstens § 5, stk. 3, 4 og 5.
Ansættelse og beskæftigelsens længde
Ansættelsesblanket – indhold som i Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 1. Be- skæftigelsens længde – varslerne i Funktionærlovens § 2, dog undtaget stk. 4 og
5. Ancienniteten regnes først efter 12 måneders ansættelse, og gælder da fra den
1. i en kalendermåned.
Ved overgang til en sådan lokalaftale om funktionærlignende ansættelse kan den enkelte elektrikers opsigelsesvarsel ikke blive kortere, end det var for den pågæl- dende elektriker i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2 eller efter indi- viduel månedslønaftale.
Funktionærlovens § 2 (optrykt her).
§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tids- punktet for arbejdsaftalens udløb.
Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders an- sættelse.
Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje an- sættelsesår, dog højst til 6 måneder.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.
Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og ar- bejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel.
Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvaren- de.
Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperio- de givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsi- gelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen.
Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.
Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det af- talte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funkti- onærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksom- hedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.
Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.
Minimalerstatning Funktionærlovens § 3 (optrykt her)
Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse.
Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjeneste- forholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte ef- ter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tids- begrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fra- træden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.
Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktio- næren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.
Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang Funktionærlovens § 4 (optrykt her)
Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.
Lønbestemmelse
Lønnen for den enkelte elektriker aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgive- ren og elektrikeren i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 9, stk. 1, 2 og 3.
Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer og dygtighed. Forhandling og eventuel regulering sker individuelt en gang årligt.
Omregningsfaktor fra månedsløn til timeløn er 160,33 timer, for en fuldtidsansat elektriker.
Der sker ikke fradrag i lønnen for helligdage, der falder på elektrikerens normale arbejdsdage. Det samme gælder for 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. decem- ber (juleaftensdag).
Feriefridage/Fritvalgsordning
Med virkning fra 1. juli 2007 blev der indført en opsparingsordning for funktionær- lignende ansatte omfattet af Elektrikeroverenskomsten.
Hensigten med opsparingsordningen er at give medarbejderne mulighed for at vælge mellem højere betaling på pension eller løn samt finansiering af feriefridage.
Den enkelte medarbejder har i hvert ferieår ret til at holde indtil 5 feriefridage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det omfang, der er dækning på kontoen. Optjeningen til kontoen sker løbende i kalenderåret.
Feriefridagene placeres efter Ferielovens regler om restferie. Feriefridagene om- regnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. ferieår end 5.
Såfremt elektrikeren ikke er beskæftiget i virksomheden hele kalenderåret, enten på grund af til- eller fratræden, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.
For alle funktionærlignende ansatte omfattet af overenskomsten oprettes der en opsparingskonto, hvortil arbejdsgiveren i forbindelse med hver lønudbetaling over- fører pr. 1. marts 2014 3,8 % af den ferieberettigede løn.
Herudover forhøjes satsen som følger:
Fra og med 1. marts 2015 4,2 %
Fra og med 1. marts 2016 4,5 %
Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af opsparingen, idet feriegodtgørelse er indeholdt heri.
Ved afholdelse af en feriefridag udbetales a conto pr. dag et beløb svarende til en dagløn.
Den enkelte elektrikers konto for feriefridage og fritvalgsordning opgøres, og rest- beløbet udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret med mindre den enkelte elektriker inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbelø- bet - eller en del deraf – i stedet for udbetaling indbetales som et ekstraordinært pensionsbidrag. Heri er indeholdt betaling for feriefridage, der afholdes i perioden frem til 1. maj det efterfølgende år.
Såfremt elektrikeren fratræder eller overgår til ansættelse som timelønnet i samme virksomhed, sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende løn- udbetaling.
TEKNIQ indestår for beløbets udbetaling i henhold til feriegarantiordningen.
Pension
Bestemmelse i overensstemmelse med Elektrikeroverenskomstens pensionsregler.
Arbejdstid
Den normale ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer. Såfremt arbejdstiden øn- skes placeret uden for Elektrikeroverenskomstens normale rammer – for placering af daglig arbejdstid, skal aftale herom træffes lokalt.
Weekendarbejde kan etableres efter Elektrikeroverenskomsten.
Overarbejde
Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde bør begrænses mest muligt. Honorering/afspadsering af overarbejde aftales lokalt.
Rejse- og udearbejde
Rejse- og udearbejde organiseres og honoreres efter lokal aftale. Ved rejsearbejde i udlandet henvises til Elektrikeroverenskomstens § 14a.
Rådighedsvagt
Etablering/honorering af rådighedsvagt aftales lokalt.
Anm.
Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7
Sygdom
Identisk med Funktionærlovens § 5, dog tilføjet bestemmelse om barns sygdom i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 10, stk. 3.
Funktionærlovens § 5 (optrykt her)
Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, be- tragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæ- ren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdom- men ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svig- agtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.
Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måne- der har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er be- tinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.
Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er ar- bejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.
Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgø- rende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.
Barsel
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 10, stk. 5.
Ferie
Medarbejdere er omfattet af den til enhver tid gældende ferielov samt de fravigel- ser, der fremgår af Elektrikeroverenskomstens § 16 (herefter har elektrikeren som udgangspunkt ferie med løn).
Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af måneds- lønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværs- time. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.
TEKNIQs feriekortordning benyttes i henhold til overenskomstens § 16, stk. 6.
Projektansættelse
Elektrikere kan ansættes til konkrete afgrænsede projekter med opsigelsesvarsel efter Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2.7 og 8, men omfattet af nærværende lokalaftale i øvrigt. For projektansættelse kan i øvrigt aftales særlige vilkår.
Akkordarbejde
Akkordaftaler og akkordarbejde er omfattet af Elektrikeroverenskomstens §§ 12 og 12a samt de for virksomheden gældende lokalaftaler. Opsigelsesvarsler under ak- kordarbejde er de for den enkelte medarbejder gældende individuelle varsler.
Værktøj, værnefodtøj
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 18, stk. 1 og 2.
Cykler, motorkøretøjer
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 8 og 9.
Efter- og videreuddannelse
Identisk med bestemmelserne i afsnittet om Samarbejde og Klubber samt Elektri- keroverenskomstens § 4.
Konfliktregler
Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 20.
Lærlingebestemmelser
Identisk med lærlingebestemmelserne i Elektrikeroverenskomstens § 17.
Forhandlingsregler
§ 20 Regler for behandling af faglig strid
1. Lokale forhandlinger 1.
Såfremt der på en virksomhed inden for TEKNIQ og Dansk El-Forbunds overens- komstområde opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen sna- rest søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden.
2.
Arbejdsgiveren skal, hvor elektrikernes repræsentanter udtrykker ønske herom, meddele disse, hvilke personer der har fuldmagt til på virksomhedens vegne at træffe bindende aftaler med elektrikerne.
3.
Som en forudsætning for, at en uoverensstemmelse kan indbringes til fagretlig be- handling under organisationernes medvirken, skal resultatet af den lokale forhand- ling herom være nedfældet i skriftlig form og underskrevet af begge parter, forinden den lokale forhandling er afsluttet. De af TEKNIQ og Dansk El-Forbund udarbejde- de formularer, som af TEKNIQ stilles til rådighed for virksomhederne, bør anven- des.
2. Mæglingsmøde 1.
Såfremt det ikke ved lokale forhandlinger Iykkes at tilvejebringe enighed, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen med bistand af en mæglings- mand fra henholdsvis TEKNIQ og Dansk El-Forbund. Kravet om mægling skal væ- re fremsat over for den anden organisation senest 6 uger efter, at lokal forhandling er afsluttet, uden at enighed er opnået.
2.
Det i denne §’s stk. 1.3 forudsatte skriftlige referat skal medfølge den klagende parts indberetning til dennes organisation.
3.
Den organisation, der over for den modstående organisation begærer mægling afholdt, skal samtidig med begæringen angive de forhold, hvorom der er uoverens- stemmelse, så vidt muligt gennem fremsendelse af det i denne §’s stk. 2.2 nævnte referat – samt, hvor det er muligt, at oplyse, hvem der på organisationens vegne vil deltage i mæglingen. Den modstående organisation meddeler derefter på tilsva- rende måde den klagende organisation navnet på sin repræsentant ved mæg- lingsmødet.
Tid og sted for mæglingsmødets afholdelse aftales mellem organisationernes kon- torer.
4.
For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskom- stens § 5 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller ordninger, skal be- gæring om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 5 angivne opsigelsesfrister.
5.
Mæglingsmøde afholdes så vidt muligt på det arbejdssted, hvor uenigheden er op- stået.
6.
Mæglingsmødet skal afholdes uden unødig opsættelse og senest den 15. arbejds- dag efter den modstående organisations modtagelse af mæglingsbegæringen.
Anm. I sager vedrørende bortvisning henvises til § 20, stk. 6.
7.
Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne under bistand af organisationer- nes mæglingsmænd, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at til- vejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
Hver af organisationerne kan til plenarmøde indkalde de personer, som man anser kan have betydning for sagens belysning. Disse personer har taleret.
8.
Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet, underskriver dette med bindende virkning for parterne på virksomheden og tilstiller hver af disse samt de implicerede organisationer en genpart heraf.
3. Timandsmøde 1.
Opnås der ikke ved mæglingen en løsning af uoverensstemmelsen*), er enhver af organisationerne berettiget til at kræve sagen henvist til behandling af et timands- udvalg, bestående af fra 3 - 5 repræsentanter fra TEKNIQ og fra 3 - 5 repræsen- tanter fra Dansk El-Forbund.
*)
For så vidt uoverensstemmelsen angår akkordpriser på installationsmateriel, som en af parterne formener ikke er nævnt i priskuranterne, men som skønnes at ville blive almindelig anvendt, kan uoverensstemmelsen henvises til fortsat behandling i et af de to i Landspriskurantens „Almindelige Bestemmelser“ omtalte Landspriskurantudvalg for henholdsvis installationsar- bejde og luftledningsarbejde. Denne henvisning til Landspriskurantudvalget er gældende, indtil udfasning af Landspriskuran- ten, jf. bilag 9 a.
2.
Begæring om afholdelse af timandsmøde skal, såfremt der ikke ved mæglingsmø- det er truffet anden aftale, være den modstående organisation i hænde senest den
20. arbejdsdag efter mæglingsmødets afholdelse.
3.
Timandsmøderne afholdes i København snarest belejligt og senest den 10. ar- bejdsdag efter begæringens modtagelse. Timandsmøderne kan – hvis TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at det kan have betydning for sagen – afholdes på arbejdsstedet.
4.
Ved timandsmøderne forelægges sagen for timandsudvalget normalt af mæg- lingsmændene suppleret af repræsentanter for arbejdsgiveren og virksomhedens elektrikere, der har pligt til at være repræsenteret ved mødet.
Efter at sagen er fyldestgørende oplyst ved plenarmøde, skal timandsudvalget sø- ge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
For så vidt der i timandsudvalget opnås enighed om en løsning af uoverensstem- melsen, er denne løsning bindende for parterne.
5.
Over mødets resultat udarbejdes et referat, der underskrives af organisationernes forhandlingsledere.
Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem TEKNIQ og Dansk El- Forbund vedr. overenskomstmæssige aftaler.
4. Organisationsmøde 1.
Uoverensstemmelser mellem TEKNIQ på den ene side og Dansk El-Forbund på
den anden side vedrørende forståelsen af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler af principiel karakter mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund kan direkte for- handles ved organisationsmøder mellem repræsentanter for TEKNIQ og Dansk El- Forbunds ledelser.
2.
Såfremt TEKNIQ eller Dansk El-Forbund skønner, at en lokal uoverensstemmelse af den i denne §’s stk. 4.1 nævnte art har en sådan principiel karakter, at den i sa- gen trufne afgørelse bør blive umiddelbart afgørende for hele det overenskomst- område, som sagen angår, kan organisationen foreslå, at sagen i stedet for at be- handles ved mægling og timandsmøde behandles efter reglerne i denne §. Hvis begæringen ikke kan tiltrædes af den anden part, bliver den at betragte og behand- le som en begæring om mægling.
3.
Der optages protokol over organisationsmødets resultat.
4.
Aftaler truffet ved organisationsmøder kan, medmindre andet aftales, tidligst opsi- ges til udløb sammen med den pågældende overenskomst.
5.
En organisation, der efter 1. juli 2007 agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære sagen behandlet på et organi- sationsmøde. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejds- retten.
Hvis den klagende part ikke begærer organisationsmødet afholdt, bortfalder på- standen om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen om- handlede grundlag.
Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisationsan- svar kan behandles i et andet forum. Det er afgørende, at begge parter er repræ- senteret på et niveau, der kan tegne de to organisationer.
5. Faglig voldgift 1.
Såfremt der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling er tilvejebragt enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne bestående over- enskomst eller aftale, kan den henvises til afgørelse af en faglig voldgiftsret, forud- sat, at der mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enighed om en sådan frem- gangsmåde.
2.
Den organisation, der ønsker et foreliggende, uløst stridsspørgsmål henvist til af- gørelse ved voldgift, er forpligtet til at fremsende meddelelsen herom til den mod- stående organisation, således at meddelelsen er modtaget af denne senest den
15. arbejdsdag efter resultatløs forhandling ved sidste instans i den i henhold til denne §’s afsnit 1 - 4 omhandlede fagretlige procedure.
Den modstående organisation er herefter forpligtet til at meddele sin stilling hertil, således at meddelelse herom er den begærende organisation i hænde senest den
15. arbejdsdag efter meddelelsens modtagelse.
3.
Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 retsformand og 2 repræsentanter for hver af de stridende parter.
4.
Når enighed foreligger om indbringelse af en sag for en voldgiftsret, udpeger orga- nisationerne deres repræsentanter og udveksler umiddelbart herefter navnene på disse.
5.
Organisationerne udpeger derudover i fællesskab en uden for disse stående rets- formand. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en retsformand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen herom skal det oplyses, hvilke personer der under forhandlingerne mellem organi- sationerne har været bragt i forslag.
6.
Den valgte eller udpegede retsformand, som må erklære sig villig til at påtage sig hvervet, fungerer som rettens formand og leder dens forhandlinger.
7.
Oplyses det, at et medlem af voldgiftsretten er eller under sagens behandling bliver part af den, skal han vige sit sæde og en suppleant indtræde i hans sted.
8.
Retsmøde skal afholdes snarest – dog tidligst den 10. arbejdsdag efter at voldgifts- rettens medlemmer er udpeget. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsformanden og organisationerne.
9.
Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
10.
Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke er afgjort ved nærværende regler. I afstemningen herom del- tager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
11.
Opnås der under voteringen ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal retsforman- den som opmand alene afgøre stridsspørgsmålet i en motiveret kendelse, i hvilken om fornødent også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.
Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de øvrige retsmedlemmers voteringer og i øvrigt inden for de nedlagte påstan- de.
12.
Opmandens kendelse bør i almindelighed foreligge en uge efter, at sagen er opta- get til kendelse, og skal under alle omstændigheder foreligge senest 14 dage efter dette tidspunkt.
13.
Hver af organisationerne har ret til at lade en sekretær overvære ethvert fagretligt møde foranlediget af organisationerne.
6. Sager om bortvisning
I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmin- dre andet aftales.
Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de re- spektive parter tillige begære et organisationsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.
Den organisation, der ønsker en sag om bortvisning videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
7. Arbejdsstandsning 1.
Forinden den i nærværende regler fastslåede behandling af et mellem organisatio- nerne eller deres medlemmer opstået stridsspørgsmål har fundet sted, må der ikke fra nogen af siderne foranlediges arbejdsstandsning af nogen art (blokade, lockout eller strejke).
2.
Nærværende regler indskrænker ikke de to organisationers eller deres medlem- mers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i en lovligt etableret sympatistrejke eller sympatilockout. Det samme gælder retten til sådan arbejds- standsning, der omhandles i Norm for behandling af faglig strid, § 5, stk. 2.
8. Øvrige bestemmelser 1.
Omgåelse af overenskomsten
Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt an- givet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).
Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virk- somheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde,
eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at ud- føre arbejdet.
Uoverensstemmelser, om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten, kan behandles i henhold til de fagretlige regler.
Der er enighed mellem organisationerne om, at disse bestemmelser ikke ændrer retspraksis på området.
Ved bedømmelsen af om der er tale om en omgåelse af overenskomstens be- stemmelser, indgår det som vejledende elementer, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet, og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.
Hvor det er uklart, om der er tale om entrepriseforhold eller lønmodtagerlignende forhold, kan Dansk El-Forbund få oplyst navn og CVR-nr. på den/de enkelte un- derentreprenører, og om muligt hvilken overenskomst der eventuelt er gældende for underentreprenøren.
2.
Underentreprise forhold
Virksomhederne bør altid indføre bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de for den enkelte entreprises relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet.
Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejds- standsninger med henblik på opnåelse af overenskomst undgås, idet underentre- prenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.
På opfordring fra Dansk El-Forbund oplyses det, om ovenstående betingelse er indført i underentrepriseaftalen. Dansk El-Forbund kan endvidere i det enkelte en- trepriseforhold få oplyst navn og CVR-nr. på den/de enkelte underentreprenører, og om muligt hvilken overenskomst der eventuelt er gældende for underentrepre- nøren.
Såfremt Dansk El-Forbund konstaterer, at bestemmelsen forsøges omgået, tages dette op i det i punkt 8.4 nævnte udvalg.
3.
Ansættelseskodeks
Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesfor- holdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
4.
Social dumping
Parterne har nedsat et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i elbranchen. Der er udarbejdet et kommissorium for ud- valget, som sikrer opfølgning på de foranstående bestemmelser.
Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale, med henblik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udvalget kan derudover tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller andre aktiviteter vedrørende uden- landsk arbejdskraft.
Se i øvrigt bilag 23 Kommissorium for udvalg om social dumping og bilag 24 omkring Udenlandsk Arbejdskraft.
§ 21 Overenskomstens varighed
1.
Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2014, er bindende for under- tegnede organisationer, uanset om disses medlemmer skulle være medlemmer af nogen anden organisation, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.
2.
Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede orga- nisationer, eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.
For TEKNIQ For Dansk El-Forbund
Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Bilag
Bilag 1
Rammeaftale
Den månedslønnede elektriker
Ansættelse som månedslønnet elektriker har til formål at øge elektrikerens tryghed i ansættelsen og samtidig knytte den pågældende nærmere til virksomheden.
Ansættelse som månedslønnet elektriker kan aftales med den elektriker, som har udvist en særlig interesse for virksomhedens drift og gennem sine faglige kvalifika- tioner og egenskaber har bidraget til at styrke virksomheden.
1. Aftaleforhold 1.
Denne aftale er et supplement til den til enhver tid gældende overenskomst mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund.
I alle forhold, der ikke er omtalt i aftalen, gælder bestemmelserne i Elektrikerover- enskomsten.
2. Ansættelseskontrakt 1.
Ansættelse som månedslønnet elektriker aftales mellem den enkelte elektriker og dennes arbejdsgiver uden indblanding fra organisationernes side.
Den pågældende elektriker skal have været uafbrudt beskæftiget som elektriker i virksomheden i mindst 1 år, før der kan træffes aftale om ansættelse som måneds- lønnet elektriker.
2.
Ansættelsesforholdet som månedslønnet elektriker skal indgås skriftligt på en an- sættelseskontrakt, organisationerne har udarbejdet til formålet (bilag 4). Hvis en sådan ansættelseskontrakt ikke foreligger, gælder Elektrikeroverenskomstens al- mindelige bestemmelser for ansættelsesforholdet.
Anm.
Ved rejsearbejde i udlandet udfærdiges særlig aftale, jf. Elektrikeroverenskomsten § 14a.
Anm.
Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.
3. Ansættelsesvilkår 1.
Den månedslønnede elektriker tiltræder stillingen med virkning fra den første i en måned.
Opsigelse 2.
Anciennitet regnes fra tidspunktet for indgåelse af aftalen som månedslønnet elek- triker. Eventuel læretid og beskæftigelse som timelønnet elektriker tæller således ikke med.
3.
Opsigelsesvarslernes længde kan ikke blive kortere, end de var for den pågælden- de elektriker i henhold til overenskomstens § 6 ved overgang til månedslønnet elektriker.
4.
Hvis den månedslønnede elektrikers kontrakt ophæves, men den pågældende for- bliver i virksomheden som timelønnet elektriker, opgøres ancienniteten herefter fra ansættelsens start i virksomheden, i henhold til overenskomstens § 6.
5.
Bestemmelserne i Funktionærlovens § 2, § 2b og § 4 – er gældende for ansættel- sesforhold for månedslønnede elektrikere og optrykt her:
§ 2.
Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tids- punktet for arbejdsaftalens udløb.
Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders an- sættelse.
Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje an- sættelsesår, dog højst til 6 måneder.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.
Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og ar- bejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel.
Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvaren- de.
Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperio- de givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsi- gelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen.
Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.
Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det af- talte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funkti- onærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksom-
hedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.
Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.
§ 2 b
Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den på- gældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt be- grundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den på- gældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn.
Stk. 2. Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af ube- rettiget bortvisning.
§ 4.
Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.
4. Løn
Lønfastsættelse 1.
Lønnen for månedslønnede elektrikere aftales i hvert enkelt tilfælde mellem ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant og elektrikeren uden indblanding fra orga- nisationernes og deres medlemmers side. Ved lønfastsættelse skal der tages hen- syn til faglig dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordarbejde for den pågældende.
Lønudbetaling 2.
Lønnen udbetales månedsvis bagud og skal være til disposition senest den sidste hverdag i hver måned. Lørdag regnes i denne forbindelse ikke som hverdag. Løn- nen udbetales ved indsætning på elektrikerens konto i et pengeinstitut.
Lønspecifikation 3.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om, hvor meget af udbetalingen der falder på akkord, tidløn, overtidsbetaling m.v., samt hvilke fradrag der er foretaget til skat, ATP, AMB, AMP m.v.
Timeregnskabssedler
4.
Timeregnskabssedlerne skal være virksomheden i hænde ved arbejdstids begyn- delse hver mandag morgen. Hvis timeregnskabssedlerne ikke foreligger rettidigt, er virksomheden berettiget til at udbetale et passende acontobeløb. Den endelige afregning finder da sted ved den efterfølgende lønudbetaling.
Tillægsydelser 5.
Tillægsydelser, f.eks. overtidstillæg, der indtjenes i den uge, hvor lønudbetaling finder sted og ugen før, er til disposition ved førstkommende lønudbetaling heref- ter. Akkordoverskud udbetales dog altid i henhold til overenskomstens § 12, stk. 20.
Kritik 6.
Virksomheden skal fremføre evt. kritik af opgørelsen på timeregnskabssedlerne senest på lønudbetalingsdagen.
Omregningsfaktor fra månedsløn til timeløn 7.
Omregningsfaktoren fra månedsløn til timeløn er 160,33.
Løn for brudte måneder, f.eks. ved fravær p.g.a. ferie eller frihed, beregnes som et fradrag i månedslønnen med den anførte omregningsfaktor for hver fraværstime.
Lønregulering 8.
Løn til månedslønnede elektrikere reguleres i henhold til overenskomstens be- stemmelser.
Genansættelse 9.
Den månedslønnede elektrikers kontrakt udløber, når den pågældende ophører i virksomheden. Optjent anciennitet bortfalder ved arbejdsophør. Ved genansættel- se ansættes den pågældende som timelønnet elektriker.
5. Akkordarbejde 1.
Den beregnede timeløn benyttes ved udregning af akkordforskud. Omregningsfak- toren fra månedsløn til timeløn er 160,33.
6. Ferie, søgnehelligdage og feriefridage/fritvalgsordning 1.
Den månedslønnede elektriker har løn på søgnehelligdage, beregnet på baggrund af sædvanlig månedsløn.
2.
Den månedslønnede elektriker får løn under ferie beregnet på baggrund af sæd- vanlig månedsløn. Der ydes desuden et ferietillæg på 1% af den løn, der er indtjent i det forudgående optjeningsår.
3.
Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af måneds- lønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværs- time. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.
4.
Den månedslønnede elektriker kan forud for et optjeningsårs begyndelse kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår, dog kun med 12%.
5.
Ved fratræden beregnes feriegodtgørelse efter gældende regler. TEKNIQs ferie- kortordning benyttes i henhold til overenskomstens § 16, stk. 6.
6.
Med virkning fra 1. juli 2007 blev der indført en opsparingsordning for månedsløn- nede ansatte omfattet af Elektrikeroverenskomsten.
Hensigten med opsparingsordningen er at give medarbejderne mulighed for at vælge mellem højere betaling på pension eller løn samt finansiering af feriefridage.
Den enkelte medarbejder har i hvert ferieår ret til at holde indtil 5 feriefridage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det omfang der er dækning på kontoen. Optjeningen til kontoen sker løbende i kalenderåret.
Feriefridagene placeres efter Ferielovens regler om restferie. Feriefridagene om- regnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. ferieår end 5.
Såfremt den månedslønnede ansatte ikke er beskæftiget i virksomheden hele ka- lenderåret, enten på grund af til- eller fratræden, beregnes feriefridagene forholds- mæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.
For alle månedslønnede ansatte omfattet af overenskomsten oprettes der en op- sparingskonto, hvortil arbejdsgiveren i forbindelse med hver lønudbetaling overfø- rer pr. 1. marts 2014 3,8 % af den ferieberettigede løn.
Herudover forhøjes satsen som følger:
Fra og med 1. marts 2015 4,2 %
Fra og med 1. marts 2016 4,5 %
Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af opsparingen, idet feriegodtgørelse er indeholdt heri.
Ved afholdelse af en feriefridag udbetales á conto pr. dag et beløb svarende til en dagløn.
Den enkelte elektrikers konto for feriefridage og fritvalgsordning opgøres, og rest- beløbet udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret med mindre den enkelte elektriker inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbelø- bet – eller en del deraf – i stedet for udbetaling indbetales som et ekstraordinært pensionsbidrag. Heri er indeholdt betaling for feriefridage, der afholdes i perioden frem til 1. maj det efterfølgende år.
Såfremt den månedslønnede elektriker fratræder eller overgår til ansættelse som timelønnet i samme virksomhed, sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.
TEKNIQ indestår for beløbets udbetaling i henhold til feriegarantiordningen.
7. Sygdom 1.
Den månedslønnede elektriker har ret til løn under fravær p.g.a. sygdom beregnet på baggrund af sædvanlig månedsløn.
2.
Den månedslønnede elektriker kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende har fået løn under sygdom i i alt 120 da- ge inden for 12 på hinanden følgende måneder.
Opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den månedslønnede elektriker endnu er syg. Opsigelsen er gyldig, selv om den pågældende er vendt tilbage til arbejdet inden opsigelsesvarslets udløb.
3.
Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 6, stk. 2.9 finder ikke anvendelse for aftaler om månedslønnede elektrikere.
8. Regler for behandling af faglig strid 1.
Indgåelse af ansættelseskontrakt som månedslønnet elektriker forudsætter, at par- terne er enige herom. Krav om indgåelse af ansættelseskontrakt som månedsløn- net elektriker kan derfor ikke fagretlig behandles.
2.
Når ansættelseskontrakten er indgået, skal uoverensstemmelser, hvis en af par- terne forlanger det, fagretlig behandles i henhold til overenskomstens bestemmel- ser om behandling af faglig strid.
Bilag 1 a
Protokollat om elektrikere med arbejdsområder inden for PC / IKT-baserede installations-, styre- og kommunikationssystemer
Parterne er enige om, at der i forbindelse med den stadigt stigende brug af PC / IKT-baserede installations-, styre- og kommunikationssystemer er behov for andre ansættelsesformer.
Ansættelsen er dækket af funktionærlovens bestemmelser i samme omfang som Elektrikeroverenskomstens bilag 1 – ”Den månedslønnede elektriker” samt funkti- onærlovens § 2a.
På punkterne arbejdstid, overarbejde, rejse- og udearbejde samt rådighedsvagt kan der i samme omfang som i Elektrikeroverenskomstens § 19 aftales lokalt.
Aftaler mellem den enkelte og virksomheden er først gyldige efter organisationer- nes godkendelse af, at elektrikeren falder inden for protokollatets dækningsområ- de.
Organisationerne udarbejder en standardkontrakt til brug for ovenstående ansæt- telser. *)
Glostrup, den 6. februar 2004
TEKNIQ Dansk El-Forbund
*) Tillæg til månedslønsaftalen – bilag 4 – kan rekvireres ved henvendelse til organisationerne.
Bilag 2
Protokollat om implementering af Ligelønsloven Implementering af ligelønsloven
Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskom- sterne.
Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst:
”§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indi- rekte forskelsbehandling.
stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættel- sen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodta- gere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
§ 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn be- handles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbin- delse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn rin- gere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
§ 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på for- skellen.
stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig for- skelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstæn- digheder i øvrigt.
§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Op- lysningerne kan videregives til enhver.
§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsen- tanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.
stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmod- tageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principper- ne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6- cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstati- stik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrup- per med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgive- ren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Stati- stik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Dan- marks Statistik.
stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomhe- den om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en be- skrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksom- heden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Rede- gørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overens- stemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være ud- arbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
§ 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstæn- digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.”
§6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til oven- stående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen”
Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansæt- telsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønslo- ven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.
Glostrup, den 10. marts 2010
Dansk El-Forbund TEKNIQ
Bilag 2 a
Protokollat om etablering af ligelønsnævn
Overenskomstparterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisatio- nerne etablerer et ligelønsnævn.
Overenskomstparterne indstiller, at Nævnet etableres indenfor følgende:
Overordnede rammer
Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedi- gelsesnævnet.
Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimplementeringen af lovens be- stemmelser. Sager der vedrører implementeringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.
Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.
Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebestemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.
Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sanktionssystem.
Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolkning af lige- lønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overens- komstelementer forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.
Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmu- ligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gen- nemføres et forberedende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.
Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssa- ger. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvar- lig oplysning af sagerne.
Parterne er enige om at søge afklaret, om DA og LO vil påtage sig at etablere et ligelønsnævn efter samme model som Afskedigelsesnævnet, og om hovedorgani- sationerne i givet fald vil aftale det videre fornødne om nævnets funktion, forret- ningsorden m.v.
Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om selv at etablere et nævn.
Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstå- ende retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.
Glostrup, den 10. marts 2010
Dansk El-Forbund TEKNIQ
Bilag 3 Ansættelsesblanket
Bilag 4 Ansættelseskontrakt for månedslønnet elektriker
Bilag 5
Ansættelsesblanket efter Elektrikeroverenskomstens § 19
Bilag 6
Protokollat om udligningsordning til løn under barsel
På arbejdsgiverside forbeholder man sig ret til at etablere en særlig ordning til ud- ligning af udgifterne til løn under barsel mellem virksomhederne i branchen, såle- des at omkostningerne kan fordeles solidarisk blandt de overenskomstdækkede virksomheder.
København, den 9. april 1997
Elinstallatørernes Dansk El-Forbund Landsforening ELFO
Bilag 7
Protokollat om EU’s arbejdsdirektiv
Grundlaget for dette bilag er EU-direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt dansk lov- givning, herunder specielt arbejdsmiljølovgivningen og ferieloven.
Dette protokollat implementerer ovennævnte direktiv. Overenskomstparterne forstår ved:
Artikel nr. og titel
2.1 Arbejdstid
Det tidsrum, hvor medarbejderen er på arbejde og står til rådighed for ar- bejdsgiveren.
Eks. Rådighedsvagt, der via eksempelvis telefonservice overgår til aktiv tid, betrag- tes som arbejdstid.
2.2. Hviletid
Det tidsrum, som ikke er arbejdstid.
Eks. Rådighedsvagt uden for arbejdsstedet, der ikke overgår til præsteret arbejde, er hviletid.
Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvile- tid i det omfang, den overstiger den ansattes normale daglige rejsetid til ar- bejdsstedet. Pauser, der ikke betales af arbejdsgiveren, betragtes som hvile- tid.
2.3 Natperiode
Natperioden aftales på den enkelte virksomhed.
Natperioden er på 7 timer og skal omfatte tidsrummet fra 00.00 til 05.00. Træffes der ikke lokalaftale herom, er natperioden fra kl. 22.00 til kl. 05.00.
2.4 Natarbejder
a) En medarbejder, der normalt udfører 3 timer af sin daglige arbejdstid i natpe- rioden.
eller,
b) der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode af 12 måneder.
Eks. 1 En ansat medarbejder, flyttes til natarbejde, der ikke er fast natarbejde, skal betragtes som natarbejder, når der er udført natarbejde i den i art. 2.4b) fast- lagte periode og tilbydes lægeundersøgelse, inden medarbejderen har opnået status som natarbejder.
Eks. 2 En nyansat medarbejder, der enten skal arbejde på fast nathold eller ansæt- tes i henhold til en arbejdstidsplan, der gør medarbejderen til natarbejder, skal tilbydes lægeundersøgelse forud for ansættelsen.
Vedrørende lægeundersøgelse og helbredskontrol – se bilag 7.a.
2.5 Skifteholdsarbejde
Skifteholdsarbejde er arbejde efter en arbejdstidsplan, hvor der arbejdes i hold, og hvor medarbejdere afløser hinanden på de samme arbejdspladser og, hvor den enkelte medarbejder normalt arbejder på forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger.
2.6 Skifteholdsarbejder
En medarbejder, som deltager i skifteholdsarbejde, betragtes som skifte- holdsarbejder.
3. Daglig hviletid
Er dækket af de gældende regler i Arbejdsmiljølovens kap. 9 med tilhørende bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980.
Hvor den daglige hviletid nedsættes, udskydes eller bortfalder efter gældende danske regler, skal der gives kompenserende hvileperiode.
Dette krav opfyldes, såfremt der inden for en periode af 4 måneder har været mindst 11 timers frihed i gennemsnit inden for hvert arbejdsdøgn.
Ved beregningen indgår ikke arbejdsdøgn.
4. Pauser
Pauselægning aftales lokalt. Såfremt den daglige arbejdstid overstiger 6 timer, kan hver af de lokale parter kræve, at der på normale arbejdsdage holdes en pause. Ingen pause kan være af mindre end 10 minutters varighed.
5. Ugentlig hviletid
Er dækket af de gældende regler i Arbejdsmiljølovens kap. 9 med tilhørende bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980.
Hvor det ugentlige fridøgn udskydes eller bortfalder efter gældende danske regler, skal der gives kompenserende fridøgn.
Der kan lokalt træffes aftaler om, at det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.
Organisationerne kan, jf. bestemmelse herom, godkende arbejdstidsplaner, hvor der er op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
6. Maksimal ugentlig arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde kan inden for en 4 måneders periode ikke overstige 48 timer.
7. Ferie
Er dækket af den eksisterende ferielov og Elektrikeroverenskomsten.
8. Natarbejdets varighed
Den normale arbejdstid for natarbejder kan ikke overstige 8 timer pr. arbejds- døgn i gennemsnit over en periode på 3 måneder.
Ved beregning indgår det ugentlige fridøgn ikke.
Ved natarbejde af særligt risikofyldt karakter, jf. Arbejdsmiljølovens § 57, må arbejdstiden ikke overstige 8 timer pr. 24 timers periode.
9. Helbredskontrol
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder be- skæftigelse med natarbejde, således som det er defineret i denne aftale, og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.
Hvis det er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.
10. Garantier i forbindelse med natarbejde
Er dækket af eksisterende lovgivning.
11. Information ved regelmæssig beskæftigelse af natarbejdere
Det anbefales, at der forberedes mulighed for at opsamle statistiske oplysnin- ger om
• xxxxx beskæftigede natarbejdere
• årligt præsteret timetal for beskæftigede natarbejdere
12. Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse
Er dækket af Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.
13. Arbejdsrytme
Er dækket af Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser og vejlednin- ger.
14. Specifikke bestemmelser
Medarbejdere omfattet af andre fællesskabsbestemmelser, der indeholder mere specifikke forskrifter på området, for så vidt angår visse former for be- skæftigelse eller erhverv, f.eks. køre- og hviletidsbestemmelserne, omfattes ikke af dette protokollat.
Vedrørende eksempler i organisationsaftalen:
De i aftalen beskrevne eksempler er alene retningsgivende og dermed ikke ud- tømmende eksempler i forhold til den enkelte artikel.
Bilag 7 a
Lægeundersøgelse og helbredskontrol, jf. bilag 7, pkt. 2.4. Helbredskontrol
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigel-
se som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der efter bilag 7, pkt. 2.4. bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssi- ge tidsrum på højest 2 år.
Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den på- gældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Model for helbredskontrollens gennemførelse
Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal foregå på følgende måde:
1. Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema.
2. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.
3. På baggrund af ovenstående samt dialog med medarbejderen udarbejder en læge en samlet konklusion til medarbejderen. Lægen skal besidde ar- bejdsmedicinske kompetencer.
4. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde at medarbejderen selv tager ini- tiativ hertil.
Såfremt, der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredspro- blemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.
Rapport til sikkerhedsudvalget
Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksom- hed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i over- ensstemmelse med reglerne.
Glostrup, den 10. marts 2010
Dansk El-Forbund TEKNIQ