Løn- og ansættelsesvilkår for elever
Løn- og ansættelsesvilkår for elever
Løn- og ansættelsesforhold for social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever er fastsat i overenskomst mellem KL og FOA. Elevforhold er reguleret i erhvervsuddannelsesloven og de faglige overenskomster.
Overenskomst
Overenskomsten for elever aftales mellem KL og FOA. Den fastsætter blandt andet løn, arbejdstid, regler for fravær, børns sygedage, ferieregler mv. Se den aktuelle overenskomst for social- og sundhedspersonale på KL’s hjemmeside xxx.xx.xx.
Elevlønnens størrelse er forskellig for de to uddannelser. Elevlønnen under social- og sundhedsassistent-uddan- nelsen er som udgangspunkt højere end elevlønnen under social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Elevlønnen vil desuden afhænge af elevens alder og for- udgående erfaring ved indgåelse af uddannelsesaftalen.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Kommunerne kan få refusion for lønudgifter, der vedrører perioder, hvor eleverne er på skoleophold. En relativt stor del af elevlønnen under skoleperioder kan dermed blive refunderet fra AUB.
Refusionssatserne fastsættes en gang årligt. Satserne tager højde for, hvor længe eleven har været i gang med uddannelsen.
AUB’s refusionssatser er gennemsnitlige refusions-sat- ser på tværs af overenskomster i Danmark. Satserne vedtages hvert år på finansloven.
Maksimale refusionssatser for 2020
Lønrefusion per skoleuge:
Førsteårselever 2.800 kr. per uge
Andetårselever 3.090 kr. per uge
Tredjeårselever 3.530 kr. per uge
Fjerdeårselever 4.110 kr. per uge
Voksenelev 5.240 kr. per uge
Hvis en elev ansættes på voksenelevvilkår, vil elevløn- nen være højere. Voksenelevvilkår gælder for elever over 25 år på tidspunktet for indgåelse af uddannelses- aftalen.
I dette faktaark fremgår en række beregningseksempler, som illustrerer de kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til forskellige elevtyper og uddannelser.
Eksemplerne viser kun overenskomstmæssige lønud- gifter for så vidt angår satserne i overenskomsten. De dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv.
I denne folder findes information om:
Elevløn Voksenelevløn SU
Voksenlærlingeordningen AUB
Muligheder for ledige på dagpenge og kontant- og uddannelseshjælp Initiativer i aftale om opkvalificering.
Side 1/12
Elever under 25 år
Elevløn
Eleverne ansættes som lønmodtagere og modtager elevløn i al den tid, som uddannelsesaftalen varer. Uanset ud- dannelsesaftaletypen gælder det, at elevlønnens størrelse reguleres af branchens – og eventuelt lokalt gældende
– overenskomster.
Per 1. januar 2020 er lønnen for elever ansat på social- og sundhedsområdet i kommunerne:
Social- og sundhedshjælperelever
Løn/måned, alle
15.059 kr.
Social- og sundhedsassistentelever
Løn/måned, første år Løn/måned, andet år
16.593 kr.
17.474 kr.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Note: Elevlønningerne er genstand for løbende regulering i overenskomstperioden 2018-2021.
SU
XX.xx
Det er muligt at læse mere om SU til ungdoms- uddannelser på hjemmesiden xx.xx.
Elever, der ikke har en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbet, har mulighed for at søge SU. SU-satserne i 2020 er for udeboende elever på erhvervsuddannelser- ne mellem 4.005 kr. og 6.243 kr. før skat, afhængigt af forældrenes indkomst for elever mellem 18 og 19 år. For udeboende, der er 20 år eller derover, er satsen 6.243 kr. per måned før skat.
Løn under grundforløb
Det er muligt at indgå en uddannelsesaftale med en elev, der omfatter både grundforløbet og hovedforløbet. Der- med kan eleven modtage elevløn under hele uddannelsen. Dette kan for eksempel være en mulighed for at rekrut- tere en elev, der allerede har været på arbejdsmarkedet i nogle år. Overenskomsten på området regulerer elevernes lønniveau. Derudover har arbejdsgiveren dog mulighed for at tilpasse lønnen på baggrund af kompetencer og erfa- ringer.
Kommunerne kan som arbejdsgiver få refusion for lønudgifter, der vedrører perioder, hvor eleverne er på skoleop- hold. En relativt stor del af elevlønnen under skoleperioder kan dermed blive refunderet fra Arbejdsgivernes Ud- dannelsesbidrag (AUB). Refusionssatserne afhænger af den ugeløn, som eleven modtager. I 2020 er den maksimale refusionssats eksempelvis 2.800 kr. per uge for førsteårselever og 4.110 kr. per uge for fjerdeårselever.
Nedenfor er der opstillet to regneeksempler, der illustrerer, hvordan det vil påvirke de overenskomstmæssige løn- udgifter at indgå uddannelsesaftaler, der omfatter henholdsvis hovedforløbet eller grundforløb 2 og hovedforløbet. I eksemplerne tages der udgangspunkt i social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Side 2/12
Eksempel 1. Kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til en social- og sund- hedsassistentelev, der er på SU under grundforløb 2 og elevløn under hovedforløbet
Regneeksempel #1. Elev under 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen, der indgår uddannelsesaftale, som omfatter hovedforløbet
19 år
Eleven modtager SU under grundforløb 2 (20 skoleuger)
Eleven er ansat på en almindelig uddannelsesaftale i en kommune i hele hovedforløbets varighed på 2 år, 9 måneder og 3 uger og får dermed overenskomstmæssig løn, der stiger efter første år på uddannelsen Kommunen modtager refusion for en del af lønudgifterne via AUB i de 48 uger, som eleven er på skole i løbet af hovedforløbet.
Grundforløb Udgifter afholdes af staten SU i 20 skoleuger
Hovedforløb Elevløn (2 år, 9 måneder og 3 uger) Løn, første år | 13.123 | kr. | x | 12 måneder | = | 157.800 | kr. |
Løn, andet år | 14.996 | kr. | x | 12 måneder | = | 179.829 | kr. |
Løn, tredje år | 14.996 | kr. | x | 9 måneder og 3 uger | = | 144.848 | kr. |
Elevløn i alt | = | 482.477 | kr. | ||||
AUB-lønrefusion Skoleperioder i hovedforløb (48 skoleuger) Sats, første år | -2.800 | kr. | x | ca. 17 uger | = | -48.400 | kr. |
Sats, andet år | -3.090 | kr. | x | ca. 19 uger | = | -59.151 | kr. |
Sats, tredje år | -3.463 | kr. | x | ca. 15 uger | = | -50.253 | kr. |
AUB-tilskud i alt | = | -157.805 | kr. | ||||
Total | = | 324.672 | kr. |
Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion.
Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten. Det dækker derfor ikke de fulde kom- munale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Tredje år når elevens løn ikke op på maksimalsatsen for AUB på 3.530 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 3.463 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er EUD: EU9 = < 25 år og startet på erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen eller EU9+ = < 25 år og startet på en erhvervsuddannelse 1 år eller senere efter grundskolen.
Side 3/12
Eksempel 2. Kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til en social- og sund- hedsassistentelev, der får elevløn under grundforløb 2 og hovedforløbet
Regneeksempel #2. Elev under 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen, der indgår uddannelsesaftale, som omfatter grundforløb 2 og hovedforløbet
23 år
Eleven ansættes inden påbegyndelse af grundforløb 2
Eleven er dermed ansat på en almindelig uddannelsesaftale i en kommune i hele varigheden af grundforløb 2 på 20 uger og hele hovedforløbets varighed på 2 år, 9 måneder og 3 uger og får dermed overenskomst- mæssig løn i hele perioden. Lønnen stiger efter første år på uddannelsen
Kommunen modtager refusion for en del af lønudgifterne xxx XXX x xx 00 uger, eleven er på grundforløb, og i de 48 uger, eleven er på skole i løbet af hovedforløbet.
Grundforløb Elevløn (20 skoleuger) Løn, første år | 13.123 | kr. | x | ca. 5 måneder | = | 68.121 | kr. |
Elevløn i alt, grundforløb | = | 68.121 | kr. | ||||
Hovedforløb Elevløn (2 år, 9 måneder og 3 uger) Løn, første år | 13.123 | kr. | x | ca. 7 måneder | = | 88.385 | kr. |
Løn, andet år | 14.996 | kr. | x | 12 måneder | = | 179.829 | kr. |
Løn, tredje år | 14.996 | kr. | x | 12 måneder | = | 179.829 | kr. |
Løn, fjerde år | 14.996 | kr. | x | ca. 3 måneder | = | 44.341 | kr. |
Elevløn i alt, hovedforløb | = | 492.384 | kr. | ||||
AUB-lønrefusion Grundforløb (20 skoleuger) Sats, første år | -2.800 | kr. | x | ca. 23 uger | = | -63.200 | kr. |
Skoleperioder i hovedforløb (48 skoleuger) Sats, første år | -2.800 | kr. | x | ca. 6 uger | = | -17.600 | kr. |
Sats, andet år | -3.090 | kr. | x | ca. 19 uger | = | -57.386 | kr. |
Sats, tredje år | -3.463 | kr. | x | ca. 15 uger | = | -52.224 | kr. |
Sats, fjerde år | -3.463 | kr. | x | ca. 11 uger | = | -37.936 | kr. |
AUB-tilskud i alt | = | -228.346 | kr. | ||||
Total | = | 332.159 | kr. |
Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion.
Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten samt AUB-refusioner. Det dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Tredje og fjerde år når elevens løn ikke op på maksimalsatsen for AUB på henholdsvis 3.530 kr. og 4.110 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 3.463 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er EUD: EU9 = < 25 år og startet på erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen eller EU9+ = < 25 år og startet på en erhvervsuddannelse 1 år eller senere efter grundskolen.
Side 4/12
xxx00.xx (Mine Realkompetencer)
På xxx.xxx00.xx ligger værktøjet Mine Real- kompetencer, som kan bruges til elever, der er 25 år eller ældre og overvejer en erhvervsuddan- nelse for voksne (euv). Værktøjet kan give et bud på, om eleven kan få ahortet den uddannelse, vedkommende gerne vil i gang med.
Elever over 25 år
Elever over 25 år har som udgangspunkt samme vilkår som beskrevet for elever under 25 år ovenfor. I en del tilfælde er det dog muligt enten at få voksenelevløn eller voksenlærlingeløn.
Tre definitioner af voksne
I forhold til social- og sundheds-uddannelserne er det væsentligt at skelne mellem tre typer af begrebet ”voksen”:
1. Voksne i henhold til EUD-loven (elever over 25 år)
2. Voksne i henhold til overenskomsten, som kan få voksenelevløn (elever over 25 år med rele- vant erhvervserfaring)
3. Voksne i målgruppen for voksenlærlingeord- ningen (se næste afsnit).
Uddannelsen for en voksenelev starter altid med, at skolen foretager en realkompetencevurdering. Herefter udarbejdes en personlig uddannelsesplan for hele ud- dannelsesforløbet, som passer til eleven. Uddannelses- aftalen tilpasses, hvis det er nødvendigt.
En ansøgers tidligere erhvervede kompetencer og erfa- ringer fra tidligere job og/eller uddannelse kan betyde, at der sker en såkaldt godskrivning, hvor længden på uddannelsen ahortes svarende til de allerede opnåede kompetencer.
Voksenelevløn
Der er mulighed for at få voksenelevløn, hvis eleven er mindst 25 år, når vedkommende underskriver uddannel- sesaftalen, og opfylder følgende krav:
Eleven skal have mindst et års relevant erhvervser- faring indenfor de seneste fire år. Det kan være som ufaglært hjemmehjælper, handicaphjælper, pleje- hjemsmedhjælper eller lignende.
Eleven skal have arbejdet mindst 24 timer per uge i gennemsnit, for at det tæller som et år (arbejde på
mellem otte og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden).
Per 1. januar 2020 er lønnen for voksenelever ansat på social- og sundhedsområdet i kommunerne:
Social- og sundhedssektoren
Voksenelever
Løntrin 11 + tillæg
Løntrin 11 (gruppe 0) Løn/måned Tillæg/måned
20.415,08 kr.
132,3 kr.
Kilde: KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor).
Note: Voksenelevlønningerne er genstand for løbende regulering i overenskomstperioden 2018-2021. Lønnen kan variere afhængigt af elevens løngruppe, som afhænger af, hvilken kommune eleven er ansat i.
Side 5/12
Løn under grundforløb
Det er muligt at indgå en uddannelsesaftale med en voksenelev, som omfatter både grundforløbet og hovedforløbet. Dermed kan vokseneleven modtage voksenelevløn under hele uddannelsen. Det kan for eksempel være en mulighed for at rekruttere en elev, der allerede har været på arbejdsmarkedet i nogle år. Overenskomsten på området regulerer voksenelevernes lønniveau. Derudover har arbejdsgiveren dog mulighed for at tilpasse lønnen på baggrund af kompetencer og erfaringer.
Kommunerne kan som arbejdsgiver få refusion for lønudgifter, der vedrører perioder, hvor eleverne er på skoleophold. En relativt stor del af elevlønnen under skoleperioder kan dermed blive refunderet fra AUB. Refusionssatserne afhænger af den ugeløn, som eleven modtager. I 2020 er den maksimale refusionssats 5.240 kr. per uge for voksenelever.
Nedenfor er der opstillet to regneeksempler på, hvordan det vil påvirke de kommunale udgifter at indgå uddan- nelsesaftaler med en voksenelev, der omfatter hen- holdsvis hovedforløbet eller grundforløbet og hovedfor- løbet. I eksemplerne tages der udgangspunkt i social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Eksempel 3. Kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til en voksen social- og sundhedshjælperelev, der er på SU under grundforløb 2
Regneeksempel #3. Xxxxxxxxxx over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen
29 år
Eleven har arbejdet på et plejecenter 25 timer om ugen i et år
Eleven har arbejdet ufaglært som portør på en psykiatrisk afdeling ti timer om ugen i et halvt år
Eleven er ansat til voksenelevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Uddannelsesaftalen er først indgået efter bestået grundforløb
Eleven vil på grund af sin tidligere erhvervserfaring kunne få godskrevet noget af sin uddannelse (men i eksemplet nedenfor tages der udgangspunkt i en fuld uddannelse, inklusive 20 uger på SU under grundfor- løbets anden del).
Grundforløb Udgifter afholdes af staten SU i 20 skoleuger
Hovedforløb Voksenelevløn på hovedforløbet (14 måneder) Løn, første år | 20.547 | kr. | x | ca. 12 måneder | = | 247.075 | kr. |
Løn, andet år | 20.547 | kr. | x | ca. 2 måneder | = | 39.829 | kr. |
Elevløn i alt, hovedforløb | = | 286.904 | kr. | ||||
AUB-lønrefusion Skoleperioder i hovedforløb (17 skoleuger) Sats, første år | -4.745 | kr. | x | ca. 14 uger | = | -65.482 | kr. |
Sats, andet år | -4.745 | kr. | x | ca. 4 uger | = | -17.552 | kr. |
AUB-tilskud i alt | = | -83.033 | kr. | ||||
Total | = | 203.871 | kr. |
Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion.
Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten samt AUB-refusioner. Det dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Elevens løn ikke op på maksimalsat- sen for AUB for voksenelever på 5.240 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 4.745 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er euv2: > 25 år og kompetencegivende uddannelse eller relevant erhvervserfaring (som de er godskrevet for). Eksemplet ovenfor tager dog udgangspunkt i en fuld uddannelse, inklusive 20 uger på SU under grundforløbets anden del.
Side 6/12
Eksempel 4. Kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til en voksen social- og sundhedshjælperelev, der får elevløn under grundforløb 2
Regneeksempel #4. Xxxxxxxxxx over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen
45 år
Eleven er ansat til voksenelevløn på hjælperuddannelsen. Uddannelsesaftalen er indgået inden bestået grundforløb
I eksemplet nedenfor tages udgangspunkt i en fuld uddannelse, inklusive 20 uger med voksenelevløn un- der grundforløbet.
Grundforløb Elevløn (20 skoleuger) Løn, første år | 20.547 | kr. | x | ca. 5 måneder | = | 106.661 | kr. |
Elevløn i alt, grundforløb | = | 106.661 | kr. | ||||
Hovedforløb Voksenelevløn på hovedforløbet (14 måneder) Løn, første år | 20.547 | kr. | x | ca. 12 måneder | = | 247.075 | kr. |
Løn, andet år | 20.547 | kr. | x | ca. 2 måneder | = | 39.829 | kr. |
Elevløn i alt, hovedforløb | = | 286.904 | kr. | ||||
AUB-lønrefusion Grundforløb (20 skoleuger) Sats, første år | -4.745 | kr. | x | ca. 23 uger | = | -106.661 | kr. |
Skoleperioder i hovedforløb (17 skoleuger) Sats, første år | -4.745 | kr. | x | ca. 14 uger | = | -65.482 | kr. |
Sats, andet år | -4.745 | kr. | x | ca. 4 uger | = | -17.552 | kr. |
AUB-tilskud i alt | = | -83.033 | kr. | ||||
Total | = | 203.871 | kr. |
Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion i forbindelse med AUB. Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten samt AUB-refusioner. Det dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Elevens løn når ikke op på maksimal- satsen for AUB for voksenelever på 5.240 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 4.745 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er euv3: >25 år og ingen kompetencegivende uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Eleven følger et ordinært EUD-forløb, men kan ahortes ved godskrivning grundfag.
Side 7/12
Tilskud til arbejdsgivere
Der eksisterer en række statslige ordninger, som sig- ter efter at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, herunder som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.
Voksenlærlingeordningen
Jobcentrene kan efter nærmere bestemmelser give til- skud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, der er fyldt 25 år. Tilskuddet gives til arbejdsgi- veren, når betingelserne er opfyldt, i de perioder, hvor eleven er i praktik hos arbejdsgiveren.
Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har efter reglerne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til tilskud til den løn, som de betaler eleven i praktikperioden.
Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever indenfor social- og sund- hedsuddannelserne, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler. Hvis en elev ikke har ret til voksenelevløn ifølge de gældende faglige aftaler og overenskomster, men arbejdsgiveren alligevel vælger at aflønne eleven med voksenelevløn, vil der kunne gives voksenlærlingetilskud til uddannelser indenfor social- og sundhedsområdet.
For at få tilskud skal uddannelsesaftalen indgås med en voksenlærling, der ved uddannelsesaftalens påbegyn- delse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelsen af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaf- tale om, er omfattet af en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og desuden opfylder minimum ét af nedenstående krav:
Kommunerne kan som arbejdsgiver søge tilskud, hvis de ansætter en voksenlærling, og har som arbejdsgiver et retskrav på tilskuddet, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Udbetaling af tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kræver, at arbejdsgiver ansætter voksenlærlingen og udbetaler voksenløn i praktikperio- den. Der kan derfor ikke gives tilskud efter voksenlær- lingeordningen, når voksenlærlingen er på skoleophold. I de perioder, hvor eleven er på skoleophold, kan arbejds- giveren i stedet søge om lønrefusion efter reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Målgrupper i voksenlærlingeordningen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
En elev opfylder kravene for voksenlærlingeordningen, hvis vedkommende er omfattet af en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og desuden opfylder minimum ét af nedenstående krav for voksen- lærlingeordningen:
Eleven er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens påbegyndelse
Eleven er ledig ufaglært eller ledig faglært med forældet uddannelse Eleven er ledig og faglært med seks måneders forudgående ledighed
Eleven er i beskæftigelse og er ufaglært (i disse tilfælde skal uddannelsen dog stå på en positivliste. Såvel social- og sundhedshjælper som social- og sundhedsassistent fremgår af positivlisten over uddannelser in- denfor områder, hvor der er behov for arbejdskraft som minimum frem til 30. juni 2020. Listen udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kan ses på deres hjemmeside xxxx.xx.
Ordningen omfatter ikke elever på social- og sundhedsuddannelser, der har en overenskomstmæssig ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler. Eleven er heller ikke omfattet, hvis ved- kommende kommer fra ledighed og indenfor de seneste seks måneder forud for uddannelsen, har været or- dinært ansat på arbejdspladsen, medmindre personen samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har været i ansættelse med løntilskud (efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller § 23 c i integrationsloven).
Side 8/12
Tilskudsoversigt
Uddannelsesbaggrund | Ledighedslængde | Positivliste | Tilskud og tilskudsperiode |
Ledig ufaglært | Fra første dag | Nej | 45 kr. i timen under praktik i hele uddannelsen |
Ledig faglært med forældet uddannelse | Fra første dag | Nej | 45 kr. i timen under praktik i hele uddannelsen |
Ledig faglært | Seks måneder | Nej | 45 kr. i timen under praktik i hele uddannelsen |
Ufaglært fra beskæftigelse | Ja | 30 kr. i timen under praktik i de første to uddannelsesår | |
Faglært fra beskæftigelse | Ingen tilskud |
Xxxxx: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 155-159.
Det er en betingelse for tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en overenskomstfastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, som en ikkefaglært lønmodtager indenfor det pågældende område er berettiget til.
Eksemplet nedenfor viser, hvad det koster en kommunal arbejdsplads at ansætte en elev på hovedforløbet via voksenlærlingeordningen, når eleven vil uddanne sig til social- og sundhedsassistent.
Eksempel 5. Kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til voksenlærlingeelev på hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen
Regneeksempel #4. Xxxxxxxxxx over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen
45 år
Voksenlærlingen har en uddannelse som maskinmester, men har arbejdet som buschauffør det meste af sit arbejdsliv
Voksenlærlingen har været ledig i halvandet år på dagpenge og risikerer at falde ud af dagpengesystemet om et halvt år
Voksenlærlingen vil gerne skifte spor for at komme til at arbejde med mennesker
Voksenlærlingen bliver ansat som voksenlærling på social- og sundhedsassistentuddannelsen i en kommu- ne, som ligger i løngruppe 0
Voksenlærlingen får som voksenlærling mindstelønnen, som en ikkefaglært lønmodtager er berettiget til, indenfor det pågældende område (grundløn: løntrin 11 + tillæg på 1.587,55 kr. per år)
Arbejdsgiveren får refusion fra AUB i de uger, voksenlærlingen er på skole
Arbejdsgiveren får 45 kr. i tilskud per arbejdstime fra voksenlærlingeordningen, når eleven er i praktik (ca. 40 uger x 37 timer), fordi eleven er i den målgruppe, der indbefatter faglærte med mere end seks måneders forudgående ledighed og med forældet uddannelse
I eksemplet nedenfor tages der udgangspunkt i et hovedforløb af fuld varighed.
Side 9/12
Hovedforløb Voksenelevløn (2 år, 9 måneder og 3 uger) Løn, første år | 20.547 | kr. | x | ca. 12 måneder | = | 247.075 | kr. |
Løn, andet år | 20.547 | kr. | x | ca. 12 måneder | = | 246.400 | kr. |
Løn, tredje år | 20.547 | kr. | x | ca. 9 måneder og 3 uger | = | 174.843 | kr. |
Løn i alt | = | 668.317 | kr. | ||||
AUB-lønrefusion Skoleperioder i hovedforløb (48 skoleuger) Sats, første år | -4.745 | kr. | x | ca. 17 uger | = | -81.683 | kr. |
Sats, andet år | -4.745 | kr. | x | ca. 19 uger | = | -90.459 | kr. |
Sats, tredje år | -4.745 | kr. | x | ca. 10 uger | = | -45.230 | kr. |
AUB-tilskud i alt | = | -217.372 | kr. | ||||
Tilskud via voksenlærlingeordningen 45 kr. i timen (x 37 timer/uge = 1.665 kr./uge) i praktikperioder (98 skoleuger) | |||||||
Sats, første år | -1.665 | kr. | x | ca. 35 uger | = | -58.275 | kr. |
Sats, andet år | -1.665 | kr. | x | ca. 33 uger | = | -54.945 | kr. |
Sats, tredje år | -1.665 | kr. | x | ca. 27 uger | = | -45.669 | kr. |
Voksenlærlingetilskud i alt | = | -158.889 | kr. | ||||
Total | = | 292.057 | kr. | ||||
Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor), FOA og Virks satser for lønrefusion.
Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten samt AUB-refusioner. Det dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Elevens løn når ikke op på maksimal- satsen for AUB for voksenelever på 5.240 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 4.745 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H.
Det bemærkes, at der ikke kan gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever indenfor social- og sundhedsuddannelsen, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.
Uddannelsesløft i 2020-2021
Et særligt rekrutteringsredskab, der kan være relevant at benytte på social- og sundhedsområdet, er puljen til ud- dannelsesløft. Puljen til uddannelsesløft er en mulighed for dagpengemodtagere over 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse som voksen. Som reglerne er i dag, skal den ledige kunne færdiggøre størstedelen af uddannelsen indenfor dagpengeperioden.
Uddannelse under uddannelsesløftet giver som udgangspunkt den ledige ret til 80 procent af den hidtidige dagpengesats1
Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, uden relevant erhvervserfaring eller relevant uddannelse kan også i 2020 tage første trin i en erhvervsuddannelse indenfor puljen til uddannelsesløft.
Det er også i 2020 muligt at bevillige 4/5 af en erhvervsuddannelse i dagpengeperioden, såfremt den ledige er- klærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår.
Som dagpengemodtager under puljen til uddannelsesløft modtager den ledige en reduceret dagpengeydelse på højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats.
Udover den nævnte midlertidige ordning, som giver mulighed for, at dele af en erhvervsuddannelse kan bevilges til dagpengemodtagere uden erfaring, er puljen til uddannelsesløft målrettet voksne med relevant erhvervserfaring eller uddannelse. For at et uddannelsesløft kan bevilges, er det derfor et krav, at uddannelsen enten gennemføres
uden grundforløb og praktikforløb (såkaldt euv1) eller uden grundforløbets anden del og med praktikforløb (såkaldt euv2), såfremt praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik.
Skolepraktik udbydes ikke som en del af uddannelserne indenfor social- og sundhedsområdet, hvorfor uddannel- serne – for at kunne blive taget som et uddannelsesløft – skal kunne gennemføres som euv1-forløb (dvs. uden praktik). Her er det altovervejende uddannelsen til social- og sundhedshjælper, der er relevant. Det skyldes, at det kun er i særlige tilfælde, at voksne kan få godskrevet deres erfaring til social- og sundhedsassistentuddannelsen.
1 Nogle uddannelser giver ret til 100 procent af dagpengesatsen, hvis de fremgår af den såkaldte positivliste.
Side 10/12
Aftale om opkvalificering
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 31. oktober 2019 indgået en aftale om opkvalificering, hvori der er afsat 102 mio. kr. til primært at opkvalifice- re ufaglærte.
Initiativerne i aftalen har for eksempel betydning for mulighederne for at opkvalificere ledige indenfor social- og sundhedsområdet.
Herunder er beskrevet tre initiativer, som har direkte relevans for social- og sundhedsuddannelserne.
Initiativer i aftale om opkvalificering
1. Grundforløb til erhvervsuddannelser (forforløb til blandt andet voksenlærlingeordningen)
2. Nye muligheder for jobrotation.
3. Regional uddannelsespulje til jobparate kon- tanthjælpsmodtagere
4. Videreførelse af traineeordningen i 2020
5. Udbredelse af regionale erfaringer med at opkvalificere ufaglærte
6. Pulje til opkvalificering inden for mangelom- råder for alle målgrupper i ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Ledige kan tage grundforløb til erhvervsuddannelser
Ofte har den ledige ikke nok tid tilbage på dagpenge til at tage en fuld erhvervsuddannelse (grundforløb
+ hovedforløb) gennem puljen til uddannelsesløft (se ovenfor). I stedet kan den ledige starte en erhvervsud- dannelse som voksenlærling hos en arbejdsgiver. Flere arbejdsgivere efterspørger, at den ledige som minimum har et grundforløb, inden den ledige starter som vok- senlærling. Kommunerne kan dog ikke bevilge et sær- skilt grundforløb via puljen til uddannelsesløft.
Der er derfor oprettet en pulje på 27 mio. kr., hvorfra jobcentre kan bevilge et grundforløb – i form af grund- forløbets anden del eller grundforløb plus (GF+) – til
dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, og som er minimum 30 år. Det er et krav, at den ledige har en uddannelsesaftale med en virksomhed, inden grundforløbet påbegyndes, eller at uddannelsen alternativt er på positivlisten for puljen til uddannelsesløft. For dagpengemodta- gere skal grundforløbet kunne færdiggøres indenfor dagpengeperioden.
Indenfor social- og sundhedsområdet giver puljen mulighed for, at en ledig med erfaring kan få bevilget et grund- forløb til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, såfremt der før grundforløbets start forelig- ger en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.
Forløbene skal påbegyndes i 2019, 2020 eller 1. kvartal af 2021.
Nye muligheder for jobrotation
Der afsættes en pulje på 20 mio. kr., hvorfra jobcentre kan give tilskud til, at medarbejdere, der er 25 år eller der- over, og som har mindst to års relevant erhvervserfaring (euv1), kan tage en erhvervsuddannelse som et jobrota- tionsforløb. Da medarbejderen har minimum to års relevant erhvervserfaring, gennemføres erhvervsuddannelsen uden praktik. En arbejdsgiver kan ikke modtage jobrationsydelse, hvis virksomheden samtidig modtager tilskud til medarbejderens løn fra AUB. Det er imidlertid kun under den nye pulje, at der er åbnet for, at der kan tages en erhvervsuddannelse uden praktik; dette er ikke gældende i den ordinære jobrotationsordning.
Formålet med at udvide mulighederne i jobrotationsordningen er, at flere voksne i beskæftigelse kan blive op- kvalificeret til faglært niveau, samtidig med at ledige ansættes som vikarer og får erhvervserfaring og netværk på arbejdsmarkedet. For eksempel vil en ufaglært over 25 år og med relevant erhvervserfaring i hjemmeplejen kunne opkvalificere sig til social- og sundhedshjælper, mens en ledig vikarierer for vedkommende i uddannelsesperioden.
Forløbene skal påbegyndes i 2019 eller 2020.
Side 11/12
Elever på integrationsgrunduddannelsen (IGU)
IGU er målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der ønsker at få mere viden om og erfaring med det danske arbejdsmarked. Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstil- ling på en arbejdsplads og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.
I praktikdelen modtager IGU-eleven løn efter samme overenskomst som EGU-elever. I skoleperioderne er der en uddannelsesgodtgørelse, som betales af staten, og som svarer til integrationsydelse. Undervisningen finansieres af staten. Per 1. januar 2020 er lønnen for IGU-elever ansat på social- og sundhedsområdet i kommunerne
IGU-elever i praktik
Løn/måned
8.849,55 kr.
Kilde: KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Se i øvrigt Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrations- grunduddannelse (igu) (BEK nr. 707 af 04/07/2019).
Eksempel 6. Kommunale overenskomstmæssige lønudgifter til en IGU-elev i praktik
Regneeksempel #6. IGU-elever
Flygtning
Eleven taler begrænset dansk
Eleven modtager undervisning i dansk sprog og arbejdsmarkedsidentitet som en del af skoleundervisningen (37 timer x 20 uger)
Eleven er sideløbende i praktik på et kommunalt plejecenter (84 uger).
Skoleundervisning (20 uger) Uddannelsesgodtgørelse | Udgifter afholdes af staten | |||
Praktik (84 uger) Løn | 8.850 kr. x ca. 19 måneder | = | 168.141 | kr. |
Total | 168.141 | kr. | ||
Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor).
Note: Ovenstående eksempel dækker ikke de fulde kommunale udgifter.
Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv.