Rammeaftale
for Spejdernes Lejre
Marts 2021
Rammeaftale for Spejdernes Lejre
Indhold
1. Rammeaftalens parter 2
2. Rammeaftalens periode 3
3. Rammeaftalens mål og formål 3
4. Formål med Spejdernes Lejre 3
4.1 Spejdernes Lejre understøtter Spejdernes formål 3
4.2 Overordnet skal Spejdernes Lejre 3
5.2 Værdier for samarbejdet i Spejderne 4
7. Lejrgrundlag for den enkelte Spejdernes Lejr 5
8. Beslutningsproces og -matrix 5
9.3 Sekretariat for Spejdernes Lejre 10
9.5 Korpsledelser/hovedbestyrelser 11
10 Principper for økonomi og finansiering 12
10.3 Håndtering af evt. over- eller underskud 12
1. Rammeaftalens parter
Foreningen Spejderne samt de fem internationalt anerkendte danske spejderkorps under WOSM og WAGGGS, som er medlemmer af foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig
(herefter kaldt ”Korpsene”), er parter for nærværende rammeaftale for afholdelse af Spejdernes Lejre (fælles lejre) i regi af Spejderne.
2. Rammeaftalens periode
Rammeaftalen er indgået mellem Spejdernes bestyrelse og Korpsene, på Spejdernes generalforsamling den 30. april 2018. Denne opdaterede version af Rammeaftalen er vedtaget på Spejdernes generalfor- samling imarts 2021.
Rammeaftalen gælder som udgangspunkt for perioden maj 2018 - marts 2027, med genforhandling 2023 i forbindelse med foreningen Spejdernes generalforsamling. Rammeaftalen kan ændres via en be- slutning på Spejdernes generalforsamling i hht. Spejdernes vedtægter.
3. Rammeaftalens mål og formål
Spejderens Lejre arrangeres af Spejderne på vegne af Korpsene.
Rammeaftalen skaber den overordnede ramme for Spejdernes Lejr 2022 og efterfølgende Spejdernes Lejre med en fast, 41-årig cyklus indtil andet bestemmes. Værtskab for den efterfølgende lejr søges fast- lagt mindst 1 år før afholdelsen af en Spejdernes Lejr.
Ud over nærværende Rammeaftale udarbejder Spejdernes bestyrelse et specifikt Lejrgrundlag for den enkelte Spejdernes Lejr, se nærmere afsnit 7. Det specifikke lejrgrundlag kan ikke være i modstrid med Rammeaftalens indhold, og ved uklarheder eller uoverensstemmelser vil det altid være Rammeaftalens ordlyd, der er gældende.
4. Formål med Spejdernes Lejre
4.1 Spejdernes Lejre understøtter Spejdernes formål
• at skabe initiativer der gør børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfor- dringer,
• at sikre en entydig og kraftfuld organisering for udvikling, organisering og ledelse af de fælles aktiviteter og fortællinger, og
• at sikre at der kommunikeres stærke budskaber om spejderarbejde og de værdier der ligger bag det at være spejder i fremtidens Danmark.
4.2 Overordnet skal Spejdernes Lejre:
• understøtte og udbrede kendskabet til Spejdernes mission:
"Spejder gør børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer"
• bidrage signifikant til udlevelsen af Spejdernes effekter og ambitioner jf. gældende generelle Rammeaftale mellem Korpsene og Spejderne
• understøtte den til enhver tid gældende Strategiplan for Spejderne
• give en markant andel af spejderne i Danmark en oplevelse af tidssvarende spejderarbejde af høj kvalitet, hvor de deltagende korps udnytter hinandens styrker
3
1 Der afvikles lejre i 2022 og 2026.
• styrke det fælleskorpslige samarbejde lokalt, regionalt og nationalt
• give deltagerne en oplevelse af at være en del af et verdensomspændende fællesskab.
Spejderens Lejre, skal i lighed med Spejderne i sit virke basere sig på de grundlæggende værdier for World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) og World Organization of the Scout Move- ment (WOSM) som beskrevet i spejdermetoden
Spejderens Lejr ser ikke sig som en isoleret begivenhed, men som en integreret del af spejderbevægel- sen, der bevæges af bevægelsen, og er med til at bevæge bevægelsen.
5.2 Værdier for samarbejdet i Spejderne
Spejdernes Xxxxx arbejder efter de værdier for samarbejde, som er fastlagt i Spejdernes generelle Ram- meaftale:
Foreningen Spejderne arbejder efter de værdier, der samler spejderkorpsene, og dyrker i sit arbejde samhørighed mellem korpsene. I foreningen Spejderne tager vi udgangspunkt i, at
• Vi tror på, at vi sammen kan meget mere end vi kan alene
• Vi arbejder ligeværdigt, så alles inputs er lige værdifulde
• Vi arbejder respektfuldt for hinandens forskelligheder
• Vi tror på hinandens bedste intentioner og er nysgerrige på hinandens ståsted, når vi ikke har det samme udgangspunkt
• Spejderne er os alle sammen, så det arbejde, vi lægger i regi af Xxxxxxxxx, er en investering, der kan give større afkast, end hvis det var i regi af eget korps.
Spejdernes Xxxxx skal altid følge og arbejde inden for de enhver tid gældende strategier og politikker, som f.eks.:
• Frivillighedskoncept
• Fundraisingstrategi/partnerskabsstrategi
• Kommunikationsstrategi
• Alkoholpolitik
Det er Spejdernes bestyrelse, der har ansvaret for at igangsætte udarbejdelsen af strategier og politik- ker, og ansvaret for at beslutte strategier og politikker. Bestyrelsen godkender strategier i samarbejde med lejrcheferne. Dette sker med involvering af korpsene i forhold til strategier og politikker af stor be- tydning for lejrens identitet og deltagernes oplevelse af lejrene (ex. alkoholpolitik), og her sker godken- delse i fællesskab mellem Spejderne og korpsene, fx på et årsmøde eller tilsvarende.
Spejdernes Lejre opdeles i følgende overordnede målgrupper:
• Medlemmer af Korpsene under 18 år
• Ledere i Korpsene og øvrige medlemmer af Korpsene
• Børn, unge og voksne, evt. fra andre foreninger mv., der ønsker at agere efter Spejdernes Mission.
• Internationale spejdere
7. Lejrgrundlag for den enkelte Spejdernes Lejr
7.1 Skabelon for Lejrgrundlaget
Lejrgrundlaget for den enkelte Spejdernes Lejr udarbejdes inden for denne rammeaftale og specificeres for den enkelte Spejdernes Lejr.
Lejrgrundlag fastlægges gradvist. Først fastlægges et initialt lejrgrundlag af Spejdernes bestyrelse efter indstilling fra lejrcheferne for Spejdernes Lejre, og inden udbudsmaterialet udsendes til potentielle værtskommuner. Det endelige Lejrgrundlag skal være fastlagt efter drøftelser med værtskommune, dog senest to år før lejrens afholdelse.
Et lejrgrundlag indeholder bl.a.:
- Det specifikke formål med lejren, internt og eksternt
- Mål for lejren (i forhold til lejrens bidrag til Spejdernes Effekter og Ambitioner) og
o Pædagogiske mål – dvs. mål for den enkelte deltager
o Politiske mål – dvs. mål for de arrangerende korps og Spejderne
o Samfundsmål – dvs. mål i forhold til samfundet
- Vision og temaer for lejren (eksempelvis afstemt med værtskommune)2
- Målgrupper, evt. særligt fokuseret og specificeret for den enkelte lejr inden for Rammeaftalens overordnede målgrupper
- Tidspunkt og varighed (og placering)3
- Kvalitative succeskriterier
- Principper for jobbere/hjælpere
- Budget og forventet deltagerpris(er)4
- Evt. tilpasninger af juridisk konstruktion.
I Bilag 1 er angivet et eksempel på, hvordan et Lejrgrundlag kan se ud.
7.2 Aftale med værtskommune og lejrens fysiske rammer
Det er bestyrelsen for Spejderne i samarbejde med lejrchefernes ansvar, med støtte fra sekretariatet, at indgå en aftale med en eller flere værtskommuner. Der kan nedsættes et særskilt udvalg til denne op- gave indtil lejrchefer er udpeget.
8. Beslutningsproces og -matrix
Interessenter og forventet involvering
I det følgende arbejdes med 3 typer af grundlæggende aftaler
2 Først når aftale med værtskommune er indgået
3 Først når aftale med værtskommune er indgået
5
4 Endeligt budget og deltagerpris fastlægges når aftaler med værtskommune er indgået.
• Rammeaftale: udtrykker de helt grundlæggende aftaler mellem korpsene og Spejdernes besty- relse. Aftalen er i udgangspunktet generisk – men kan med fordel løbende revideres på bag- grund af indhøstede erfaringer. Ansvar: Spejdernes bestyrelse.
• Lejrgrundlag: udtrykker de konkrete aftaler mellem spejdernes bestyrelse og lejrcheferne med støtte fra sekretariatet. Der udarbejdes lejrgrundlag for hvert enkelt arrangement. Ansvar: Spej- dernes bestyrelse.
• Værtsaftale med kommunen. Aftale omkring den konkrete økonomi, betingelser og leverancer.
Ansvar: Spejdernes bestyrelse..
Forberedelses- og planlægningsfasen gennemføres faseopdelt. Dvs. at alt ikke skal være klar på én gang, men kan tages faseopdelt.
Eksempelvis kan lejrgrundlaget og aftale med værtskommune være faseopdelte
• Lejrgrundlag: de grundlæggende rammer for den konkrete lejr defineres. Senere udvides dette med mere fleksible mål, der er gældende fra lejr til lejr
• Værtsaftale med kommunen. Der indgås en overordnet aftale om rammer. Disse rammer speci- ficeres løbende efter hånden som planlægningen skrider frem.
Umiddelbart kan defineres følgende faser
Indledende
• Rammeaftale
• Lejrgrundlag (version 1)
• Lejrchefer udpeges
Forberedende
• Aftale værtskommune
• lejrgrundlag (version 2)
• lejrledelse fastlægges
Planlægning
• Lejrgrundlag (version 3)
• Økonomi
Gennemførelse
• Afvikling
Afslutning
• Evaluerning, fremadrettet læring
• genbesøg af rammeaftale
Den indledende fase er i udgangspunktet kun gældende i kadencens første år, hvad angår rammeaftale. De øvrige faser vil køre kontinuerligt i takt med frekvensen af afvikling af lejrene.
Det vil sige, at en lejr kan være i planlægningsfasen, mens den efterfølgende lejr kan være i den forbere- dende fase.
På baggrund af faseopdelingen kan opstilles følgende oversigt over hvordan og hvornår de enkelte in- teressenter tænkes involveret.
Fasenavn | Indledende | Forberedende | Planlægning | Gennem- førelse | Afslutning |
Korpsledelser | B(rammeaftale) I (Spejdernes besty- relse) | O | O | O | O |
Spejderne be- | I (rammeaftale) | B (Lejrgrundlag) | B (lejrgrundlag) | O | B |
styrelse | B (lejrgrundlag) | B (vision, ambition, | B (budget) | ||
B (Lejrchefer) | budget m.m.) B (værtskommune) | B (værtsaftale) | |||
Lejrchefer | R (Lejrgrundlag) | I (værtskommune) I (vision, ambition, | I (budget) R (Lejrgrundlag) | B | I |
budget m.m.) I (Lejrgrundlag) | I (værtsaftale, ud- møntning) | ||||
B (udpegning af Lejr- | |||||
ledelse) | |||||
Værtskom- mune(r) | I/B (værtsaftale) | I/B (værtsaftale, udmøntning) | I/B | ||
Sekretariat og sekretariats- chef | R (på alle ”niveauer”) | R (på alle ”niveauer”) | R (på alle ”niveauer”) | R (på alle ”ni- veauer”) | R (på alle ”ni- veauer”) |
Administrati- onschef | R (lejrgrundlag) | R (lejrgrundlag, øko- nomi) | R (lejrgrundlag, økonomi) | R | R |
B: Træffer den endelige Beslutning
R: Rådgivende i forbindelse med udarbejdelse I: Indstiller til beslutning
O: Orientering
Spejdernes Lejre organiseres som en projektorganisation. Dette sker gennem denne hierarkiske organi- sering:
• Spejdernes bestyrelse
• Lejrchefer og sekretariatschef
• Lejrledelse
Supplerende hermed kan der etableres følgende interessentgrupper:
• Præsidium
• Referencegrupper
Spejdernes bestyrelse udpeger lejrchefer for en op til fireårig periode. Genudpegning er mulig. Ligeså kan Spejdernes bestyrelse tilbagekalde en eller flere udpegninger, hvis bestyrelsen finder det nødvendigt at udpege nye lejrchefer for den resterende del af den fireårige periode.
Udpegningen sker på baggrund af ansøgninger med afsæt i kompetencer og kvalifikationer. Lejrche- ferne ses gerne at være én af hvert køn, og det tilstræbes at de kommer fra to forskellige korps.
Forslag: Spejdernes bestyrelse godkender efter indstilling fra lejrcheferne medlemmer af lejrledelsen for den enkelte Spejdernes Lejr, og kan om fornødent tilbagekalde udpegningen.
Spejdernes bestyrelse har vetoret overfor beslutninger, der er truffet af lejrledelsen, såfremt de ikke lever op til et højt kvalitativt indhold og under hensyntagen til rammeaftalen.
Lejrcheferne har beslutningskompetence i alle forhold omkring planlægning og gennemførelse af Spej- dernes Lejre inden for denne Rammeaftale og Lejrgrundlag godkendt af Spejdernes bestyrelse.
Lejrcheferne refererer til formandskabet for Spejdernes bestyrelse.
Det er Spejdernes bestyrelse, der har det samlede overordnede ansvar for Spejdernes Lejr.
Lejrcheferne deltager i dele af Spejdernes bestyrelsesmøder efter behov for at kunne rapportere tæt til Spejderens bestyrelse.
Spejderne har én lejrledelse for Spejdernes Lejre selvom flere Spejdernes Lejre er i spil samtidig, hen- holdsvis under opstart, gennemførelse og evaluering.
Lejrcheferne har bl.a. ansvaret for følgende opgaver.:
• Lejrcheferne indstiller lejrgrundlag til Spejdernes bestyrelse til godkendelse
• Lejrcheferne indstiller beslutninger om evt. afvigelseshåndtering, hvis der opstår risiko for at et eller flere mål i Lejrgrundlag ikke kan holdes
• Lejrcheferne godkender overordnede aftaler omkring værtskommuner, herunder eventuelt udbudsmateriale og endelig aftale med kommunen, og varetager den overordnede relation til værtskommunen i samarbejde med sekretariatet.
• Lejrcheferne indstiller budget og deltagerbetaling til Spejdernes bestyrelse
• Lejrcheferne godkender kontrakter og særlige dispositioner over en tærskelværdi, fastsat af Spejdernes bestyrelse
• Lejrcheferne godkender projektplaner og modeller for ex. økonomistyring, fremdrift- og risikostyring
• Efter indstilling fra Lejrcheferne kan Spejdernes bestyrelse i ekstraordinære tilfælde godkende, at der dækkes tabt arbejdsfortjeneste for enkelte personer, som løfter en større opgave. Godkendelsen koordineres med sekretariatschefen, så der ikke sker dobbeltbemanding af opgaver.
• Lejrchefer varetager kontakt til stat/regioner/kommuner i samarbejde med sekretariatet: Interessevaretagelse over for kommuner – både omkring den enkelte lejr, og i perioden mellem lejrene – det, der foregår på lejren, skal være i overensstemmelse med det, der foregår mellem lejrene.
• Lejrcheferne rapporterer hvert kvartal til Spejdernes bestyrelse om fremdrift og evt. væsentlige risici eller afvigelser. Spejdernes bestyrelse har handleret og -pligt herpå.
Lejrcheferne er garant for, at Spejdernes Lejre afvikles med et højt kvalitativt indhold og under hensyn- tagen til indholdet i nærværende rammeaftale.
Lejrcheferne kan deltage i Spejdernes bestyrelsesmøder, når det er relevant.
Lejrcheferne har til opgave at styrke og videreudvikle konceptet for Spejdernes Lejre som store lejre. Eventuelle øvrige events i regi af Spejderne, der har en væsentlig anden karakter end Spejderens Lejre, fx event for enkelte grene med fx op til 5.000 deltagere, afholdes af projektgrupper under Spejdernes bestyrelse i henhold til Spejdernes governancemodel. Disse kan trække på ressourcer og ekspertise fra Spejdernes Lejres sekretariat efter nærmere aftale.
9.3 Sekretariat for Spejdernes Lejre
Spejderne opbygger en professionel organisation, både på frivillig og ansat-siden. Spejdernes Lejre skal møde eksterne samarbejdspartnere og værtskommune med samme professionalisme, som disse møder lejren med.
Det ansatte sekretariat understøtter Spejdernes bestyrelse og lejrledelsen for Spejdernes Lejre.
Sekretariatet ledes af sekretariatschefen, som har personaleansvaret. Sekretariatets medarbejdere kan løse opgaver helt eller delvist for lejrorganisationen, afhængigt af behov.
Sekretariatsmedarbejderne arbejder naturligvis ud fra de mål, der er gældende for den pågældende lejr, som medarbejderen understøtter.
Sekretariatet kan trække på særlige kompetencer i korpsene eller andre organisationer som fx SAF. Dette sker altid efter forudgående aftale med pågældende organisation.
Til varetagelse af planlægning, gennemførelse og afslutningen af Spejdernes Lejre nedsættes en lejrledelse som ledes af lejrcheferne.
Lejrcheferne sammensætter lejrledelsen og fastlægger strukturen for sammensætningen af lejrledelsen, efter Spejdernes bestyrelses godkendelse. Det er Spejdernes bestyrelse, som godkender såvel lejrchefer som den samlede lejrledelse. Antallet af lejrledelsesmedlemmerne fastlægges på baggrund af identifice- rede ansvarsområder til planlægning og afvikling af lejren.
Ved sammensætningen af lejrledelsen tages der udgangspunkt i kvalifikationer, samtidig med, at der tilstræbes en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, og en repræsentation fra samtlige korps.
Der foreligger rapporteringspligt opad, således at de organisatoriske niveauer blandt andet er bekendt med succeser og særlige udfordringer. Dette gælder også i forhold til Spejderne og korpsene.
Lejrcheferne skal sikre,
• at lejrledelsen har de nødvendige kompetencer, samt
• at der er balance mellem kreative/innovative og driftsorienterede medlemmer.
Hvis de to lejrchefer udvikler uoverensstemmelser, som udelukker det videre samarbejde, indbringes dette forhold for formandskabet for Spejdernes bestyrelse, som beslutter hvordan dette håndteres.
Lejrcheferne udarbejder i samarbejde med lejrledelsen en overordnet projektplan med beskrivelse af:
• Hvordan opgaven gribes an
• Hvem der skal inddrages i de enkelte faser af planlægningen og gennemførelsen
• Identificering af interessenter
• Håndtering af risiko
• Tanker omkring kommunikationsplan
• Milepælsplan
• Økonomi
Projektplanen skal godkendes af Spejdernes bestyrelse.
Gennem en faseopdeling af projektet sikres, at der inddrages de rigtige personer i de enkelte faser. I projektplanen skal der være indarbejdet ”stop/and go” ved overgangen til hver ny fase.
9.5 Korpsledelser/hovedbestyrelser
Korpsledelser/hovedbestyrelserne indgår i organisationsmodellen på den måde, at den overordnede rammeaftale indgås mellem Korpsene og Spejderne. Korpsledelser/hovedbestyrelserne har ingen selv- stændige beslutningskompetencer ved planlægningen og gennemførelsen af lejren, udover hvad der føl- ger af rammeaftalen for Spejdernes Lejre.
Der er en stor afhængighed mellem lejrorganisationen, Spejderne og Korpsene. Korpsledelserne har en dobbeltrolle:
• Sponsorer
• Ambassadører
Denne dobbeltrolle forudsætter forskellige initiativer og handlinger. Det er vigtigt at de involverede par- ter er bevidste om, hvornår der kommunikeres til den enkelte rolle, og hvad der kræves.
Korpsledelserne godkender rammeaftalen som ”sponsorer” for lejrorganisationen. Korpsledelserne ori- enteres løbende om fremdriften i lejrorganisationen. Dette kan ske af Spejdernes bestyrelse og gennem lejrledelse (lejrchefer).
Lejrene er afhængige af såvel deltagere som frivillige. Korpsledelserne har derfor en naturlig interesse i at være med til at fremme de til enhver tid planlagte lejre i eget korps. Dvs. at være ambassadører ind i eget korps for den enkelte lejr.
For at kunne udføre denne opgave er det igen vigtigt med gensidig dialog mellem lejrorganisationen (Spejdernes bestyrelse eller lejrchefer). En dialog der har til formål at sætte den enkelte korpsledelse i stand til at varetage opgaven som ambassadør.
Korpsene har et informationsbehov, der skal tilgodeses, for at korpsene kan løfte ambassadøropgaven bedst muligt. Dette sker primært gennem Spejdernes bestyrelse og lejrchefer via nyhedsbreve og direkte dialog.
Der skal til enhver tid foreligge en skriftlig aftale mellem Spejderne og korpsene om, hvilke dialog- og samarbejdsfora, som findes mellem korpsene, lejrorganisationen og Spejderne. Det er Spejderne og lejr- organisationen, der har initiativpligten til at indkalde til de aftalte møder.
Der skal som minimum gennemføres en orientering på Spejdernes årsmøde.
10 Principper for økonomi og finansiering
Der etableres et økonomisk lukket kredsløb omkring Spejdernes Lejre, hvor der føres et særskilt budget og regnskab for Spejdernes Lejre. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Regnskabet for Spejdernes Lejre revideres af samme statsautoriserede revisor, der reviderer regnskabet for Foreningen Spejderne.
Regnskabet for Spejdernes Lejre godkendes af Spejdernes bestyrelse.
Sekretariatsopgaver, herunder bl.a. budget, bogføring, regnskab og økonomistyring for Spejdernes Lejr varetages af sekretariatet i henhold til administrationsaftalen med SAF.
Korpsene har indskudt en grundkapital på 6,5 mio. Kr. til Spejderne til planlægning og afholdelse af fremtidige Spejdernes Lejre. Denne grundkapital danner grundlaget for planlægningen af alle kom- mende lejre, og fungerer som likviditet for den enkelte lejr, og skal holdes intakt.
Korpsene stiller desuden ressourcer til rådighed – både på frivillighed og ansatte i henhold til Lejrgrund- laget for den enkelte lejr.
Lejrledelsen skal budgetlægge og sikre afholdelsen af Spejdernes Lejre, således at de enkelte lejre som minimum hviler i sig selv økonomisk, og ikke tærer på grundkapitalen. Spejdernes Lejre kan udbygge egenkapitalen løbende, således at egenkapitalens størrelse til enhver tid svarer til det fremtidige ambi- tionsniveau i aktiviteterne.
Den enkelte lejr budgetlægges med en sikkerhedsmargin på min. 4 %. Sikkerhedsmargin beregnes på grundlag af lejrens indtægter, eksklusive indtægter, der hidrører fra forretninger.
10.3 Håndtering af evt. over- eller underskud
Et eventuelt overskud fra en Spejdernes Lejr hensættes som udgangspunkt til kommende lejre eller til- svarende events. Eventuelle underskud dækkes af en eventuel egenkapital i Spejdernes Lejre, og der- næst af Spejdernes egenkapital.
Det er Spejdernes bestyrelse, der forvalter egenkapitalen. Såfremt Spejdernes bestyrelse ønsker at an- vende et eventuelt overskud på andre formål, kræver dette en beslutning på Spejdernes generalforsam- ling.
Bestyrelsen for Spejderne kan meddele prokura til lejrcheferne og sekretariatschefen til på vegne af Spejdernes Lejr at indgå aftaler og disponere inden for rammerne af det vedtagne budget og i øvrigt efter nærmere fastsatte grænser.
Spejdernes bestyrelse kan derudover give Lejrcheferne mulighed for at meddele prokura for øvrige medlemmer af lejrledelsen inden for en nærmere fastsat grænse jf. Økonomivejledningen for Spejdernes Lejr.
Spejdernes Lejre skal afspejle, at spejderbevægelsen er en del af en international bevægelse, og afhol- des som en Nationale Jamboree. Lejrens hovedsprog er dansk. Lejren skal også være tilgængelig på en- gelsk.
Lejren tilrettelægges på sådan en måde, at ingen er i tvivl om, at dansk spejderarbejde er det centrale.
Der skal gennemføres evaluering af hver Spejdernes Lejr. Det overordnede formål med evalueringen er at få en fremadrettet læring og justering i forhold til de kommende planlagte lejre.
Lejrledelsen er ansvarlig for gennemførelsen af evalueringen. Rammerne for evalueringen godkendes af Spejdernes bestyrelse.
Der tages forbehold for eventuelt opstået behov for at ændre i rammeaftalen, f.eks. som følge af æn- drede momsmæssige forhold, enten i Spejderne eller for Spejdernes Lejre som enkeltstående arrange- menter.