Rammeaftaler eksempelklausuler

Rammeaftaler. Aftale om implementering af rammeaftalen om chikane og vold på arbejdspladsen

Rammeaftaler. Den udbudte aftale er en rammeaftale, som forudsættes indgået med én leverandør.

Rammeaftaler. Stk. 1 Overenskomstens parter kan aftale vilkår for ydelser, der kan foretages efter be- slutning i den enkelte region. Disse vilkår omfatter en beskrivelse af ydelsen og eventuel anvendelse af apparatur. Herudover kan indgå krav vedrørende speci- allægens kvalifikationer, indberetning til kvalitetsdatabaser eller andre kvali- tetshensyn samt bestemmelser om honorering. De aftalte vilkår kan kun fravi- ges ved indgåelse af aftale i henhold til § 64. Stk. 2 Såfremt overenskomstens parter kun har aftalt nogle vilkår for ydelser, som kræver regionens beslutning for at kunne udføres, aftales øvrige vilkår i det lo- kale samarbejdsudvalg efter samme procedure som i § 64. Stk. 3 Ved beslutning om udførelse af ydelser i henhold til stk. 1 og 2 skal regionen tage stilling til, hvorvidt beslutningen: a) Omfatter en eller flere af de aftalte ydelser inden for det pågældende specia- le, b) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale, c) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale i andre regioner, d) Gælder i et fastlagt tidsrum eller indtil videre - i sidstnævnte tilfælde kan beslutningen ophæves eller ændres med et varsel på 6 måneder, e) Gælder et mindste antal ydelser pr. år af hensyn til speciallægens rutine. Endvidere vurderes, hvorvidt udførelse af ydelsen forventes at foregå i special- lægens praksis, eller om den kan finde sted andre steder, f.eks. i forbindelse med apparaturfællesskab eller anvendelse af sygehusfaciliteter. Forinden regionen træffer beslutning i henhold til denne bestemmelse, drøftes sagen i samarbejdsudvalget, der fremkommer med en indstilling til regionen.

Rammeaftaler. De udbudte aftaler under dette udbud forudsættes indgået med en leverandør for hver delområde, jf. pkt. 3 ovenfor. Der indgås individuelle kontrakter for hver kommune på hvert delområde.

Rammeaftaler. 1. Ordregivende enheder kan indgå rammeaftaler, såfremt de anvender de procedurer, der fastsættes ved dette direktiv. Ved »rammeaftale« forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende enheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal tildeles i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder. Rammeaftaler må højst have en løbetid på otte år, undtagen i ekstraordinære tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål. 2. Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, tildeles på grundlag af objektive regler og kriterier, som kan omfatte iværk- sættelse af en fornyet konkurrence blandt de økonomiske aktø- rer, der er parter i den indgåede rammeaftale. Disse regler og kriterier fastsættes i udbudsdokumenterne for rammeaftalen. De objektive regler og kriterier, der er omhandlet i første afsnit, skal sikre ligebehandling af de økonomiske aktører, der er parter i aftalen. Hvis en fornyet konkurrence er omfattet, fastsætter de ordregivende enheder en frist, som er tilstrækkelig lang til indgi- velse af tilbud på de enkelte kontrakter, og de ordregivende enheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har indgivet det bedste tilbud på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen. Ordregivende enheder må ikke misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

Rammeaftaler. Den udbudte aftale er en rammeaftale, som forudsættes indgået med 3 leverandører.

Rammeaftaler. Ved rammeaftaler forstås aftaler, der er indgået i overensstemmelse med denne lovs regler, om betingelserne, f.eks. med hensyn til kvalitet, pris og mængde eller omfang, for en mulig udførelse af bygge- og anlægsarbejder af samme karakter i løbet af en given periode.

Rammeaftaler. Rammeaftaler anvendes ofte, når ordregiveren over en periode har behov for at købe en række ensartede produkter eller tjenesteydelser, men ikke kender sit præcise indkøbsbehov. Det kunne f.eks. være kontorartikler (papir, kugle- penne etc.), computere, fødevarer og andre brugsartikler. For tjenesteydelser kan rammeaftaler være nyttige ved f.eks. vikarydelser, reparationer og ser- viceydelser. For bygge- og anlægsarbejder er det også muligt at indgå ram- meaftaler, om end disse er begrænset til situationer, der kan standardiseres, som f.eks. vedligeholdelse af bygninger, reparationer etc. I princippet kan alle ydelser dog indgås via en rammeaftale, og praksis viser også, at komplekse ydelser i de seneste år har været indgået som rammeaftaler. Ved at etablere en rammeaftale sikrer ordregiveren, at ordregiver kan købe disse produkter eller tjenesteydelser uden at skulle afholde en ny udbudspro- cedure, hver eneste gang ordregiveren ønsker at foretage et indkøb, hvilket netop er en af de største fordele ved en rammeaftale. En anden fordel er, at der ofte vil være stordriftsfordele knyttet til anvendelsen af rammeaftaler, da leverandører typisk er sikret, at ordregiveren aftager en større mængde. Dette vil særligt være tilfældet i de situationer, hvor flere ordregivere samler deres behov, som f.eks. når der foretages fælles indkøb, eller der anvendes en ind- købscentral. Rammeaftaler er således en effektiv måde til at afløfte sin ud- budspligt på og sikre, at behov for gentagne ydelser ikke skal sendes i udbud, hver eneste gang en ordregiver har behov for at få leveret en ydelse. Ramme- aftaler er fleksible og kan konstrueres på mange forskellige måder, hvilket der vil blive set nærmere på nedenfor. Alt efter hvordan en rammeaftale sammensættes, kan rammeaftalen være til fordel og ulempe for SMV‘er. Således vil store rammeaftaler med en en- kelt leverandør, der indgås af flere ordregivere for en længere periode kunne hindre SMV’ers muligheder for at få kontrakten. En rammeaftale, der der- imod indgås med forskellige delaftaler til forskellige produkter, vil omvendt kunne skabe gode muligheder for SMV’er, der vil have nemmere ved at afgi- ve tilbud og levere mindre dele. Rammeaftaler må ikke misbruges eller anvendes på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.3 Det betyder, at ordregivere f.eks. ikke må tilrettelægge et udbud af en rammeaftale, så en bestemt leve- randør tilgodeses. Klagenævnet har henvist til denne betingelse i kendelse...

Rammeaftaler eller rådgiver på de i rammeaftalen allerede fastlagte vilkår. Som udgangs- punkt svarer rammeaftalen således til en option for udbyder. Dette blev fast- slået af Højesteret i en principiel dom refereret i UfR 2009.799 H, hvor Høje- steret fastslog, at en rammeaftale begrebsmæssigt ikke tillægger leverandøren en eksklusiv ret, men alene har karakter af et stående tilbud til udbyder. Da hverken udbudsmaterialet eller rammeaftalen indeholdt en udtrykkelig be- stemmelse om eneret for leverandøren til levering i henhold til aftalen, og en sådan eneret heller ikke kunnet udledes af fortolkning af aftalens bestemmel- ser, fandtes rammeaftalen i den konkrete sag ikke at have forpligtet udbyder til at placere specifikke ordrer hos leverandøren. Noget andet er, at udbyder undertiden kan opnå lavere priser eller andre mere fordelagtige vilkår i en rammeaftale ved at tilbyde en entreprenør eller rådgiver en vis minimumomsætning. Dette hensyn kan dog i nogen grad også tilgodeses ved indbygning af en rabatstruktur i rammeaftalen, som giver ud- byder et incitament til rent faktisk at trække på rammeaftalen, når der opstår behov for dette. Derimod kan udbyder ikke indgå en »rammeaftale i rammeaftalen«, jf. herved klagenævnets kendelse af 27. april 2011 (Atea A/S mod Ballerup Kommune). Heri ligger nærmere, at de konkrete kontrakter der følger i køl- vandet på den overordnede rammeaftale, i sig selv skal være juridisk binden- de indkøb – ikke nye rammeaftaler (hensigtserklæringer o.l.) I den konkrete sag indeholdt en kontrakt baseret på miniudbud kun et estimat for de af kommunen påtænkte indkøb uden nogen pligt til at aftage et bestemt antal (printere mv.) Selvom disse kontrakter ikke betegnede sig som rammeaftaler, måtte de efter klagenævnets opfattelse anses for kun at være rammeaftaler, dvs. netop ikke bindende ordrer. Dette fandtes i strid med udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2. Rammeaftaler er nærmere reguleret i udbudsdirektivets artikel 32 under kapitel 5 »Udbudsprocedurer«. Da rammeaftaler som sådanne skal udbydes efter samme regler, som gælder for de andre gængse udbudsformer (offentligt eller begrænset udbud mv.), kan det forekomme misvisende at betegne ram- meaftaler som en »udbudsform«. Baggrunden for dette er formentlig de sær- lige procedureregler, som udbudsdirektivet indeholder – ikke for udbuddet af selve rammeaftalerne – men for efterfølgende, konkrete kontrakttildelinger på grundlag af rammeaftalen, jf. artikel 32, stk. 3-4. Om de gængse udbudsfor- me...