Staten eksempelklausuler

Staten. For at sikre sammenhæng i opgavevaretagelsen overflyttes visse opgaver til staten. Det betyder, at det almene gymnasium og hf placeres i staten sam- men med de øvrige ungdomsuddannelser. Staten overtager samtidig ansva- ret for voksenuddannelsescentrene (VUC), den forberedende voksenunder- visning (FVU) herunder ordblindeundervisningen, sygeplejerske- og radio- grafuddannelserne samt SOSU-uddannelserne. De amtslige videnscentre, de statslige videns- og formidlingscentre og hjæl- pemiddelinstituttet samt den mest specialiserede lands- og landsdelsdæk- kende specialrådgivning samles organisatorisk under én paraply – en natio- nal videns- og specialrådgivningsorganisation – med en bestyrelse beståen- de af repræsentanter for stat, regioner, kommuner og brugerorganisationer. Det overordnede vejnet samles i staten, som også overtager ansvaret for de amtsbaner, der ikke overdrages til trafikselskaberne. Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles i staten, men den almindeligt fore- kommende borgerbetjening på skatteområdet vil fortsat blive varetaget af kommunerne. Staten varetager fremover den generelle administration og udbetaling af EU’s strukturfondsmidler. Endelig får staten på miljø- og planområdet samt på kulturområdet tillagt visse af de nuværende amters opgaver.

Staten. Uddannelsernes ensartede nationale kvalitet og standard oprethol- des. • Staten varetager på samme måde som i dag det pædagogiske tilsyn med de almengymnasiale uddannelser. • Staten har det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring. • Staten finansierer således gennem tilskud driften af et gymnasium eller hf-kursus. • Undervisningsministeren foretager den overordnede udbudsgod- kendelse på baggrund af blandt andet faglig og økonomisk bære- dygtighed samt sikring af geografisk spredning af udbud, herunder f.eks. om hf-kurser skal kunne udbyde hf som enkeltfag, eller om et VUC skal kunne udbyde toårigt hf. • Staten får det overordnede ansvar for udbuddet af studieretninger og valgfag. Undervisningsministeren får beføjelse til i sidste in- stans at påbyde enkelte institutioner at udbyde bestemte studieret- ninger og valgfag. • Staten får i samarbejde med institutionerne og regionerne ansvaret for at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle.

Staten. Statslige myndigheder er ordregivere og dermed omfattet af udbudsreglerne. Der gælder lavere tærskelværdier for statslige ordregivere end for andre or- dregivere.11 Der er i udbudsdirektivet fra 2014, som i tidligere udbudsdirekti- ver, i bilag I en liste med de »statslige myndigheder«, der i hver medlemsstat betragtes som statslige ordregivere i udbudsdirektivets forstand. I udbudsdi- rektivet fra 2014 defineres »statslige myndigheder« som »de i Bilag I anførte ordregivende myndigheder og i det omfang, der på nationalt plan er foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i stedet herfor«, jf. art. 2, stk. 1, nr. 2, i udbudsdirektivet fra 2014. Således skal listen betegnes som udtømmende, omend der tages forbehold for ændringer. Det må antages, at statsbegrebet omfatter samtlige organer, der udøver lovgivende, udøvende og dømmende magt.12 For Danmark er alle ministerier, med unavngivne departementer, styrel- ser og institutioner, samt Folketinget, Rigsrevisionen, Rigspolitichefen og

Staten. Fokus på anvendelsen af rammerne for lokal løndannelse (Aka- demikerne-Finansministeriet) ”Anerkendelse af den gode undervisning” på erhvervsgymnasier (projekt om lokal løndannelse (Akademikerne- Finansministeriet)) samt ”Anerkendelse af den gode undervis- ning” på professionshøjskoler og erhvervsakademier (projekt om lokal løndannelse (Akademikerne-Finansministeriet)) Kompetenceudvikling, design og ledelse af projekter i netværk (Akademikerne-Finansministeriet) Dialog og samarbejde på de gymnasiale arbejdspladser (Akade- mikerne-Finansministeriet) Parterne styrker det centrale og lokale samarbejde (CFU- Finansministeriet) Partsfælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø (CFU- Finansministeriet)

Staten. Indhold Indledning 5 Den samlede lønstigning 5 Generelle lønstigninger 5 Reguleringsordning 6 Overblik over de forventede generelle lønstigninger i perioden 6 Forhøjelse af pension af rådighedstillæg 6 Seniorbonus og styrket seniorindsats 6 Forenkling af basislønforløb 7 Kompetenceudvikling 7 Introforløb 8 Videreudvikling af statens nye lønsystem 8 Ændringer i TR-aftalen 8 Sorgorlov 8 Partnerskab om udvikling af attraktive og bæredygtige arbejdspladser 8 Overenskomstens dækningsområde 9 Øvrige emner 9 Universitets- og Forskningsområdet 10 Undervisningsområdet 10 Politifuldmægtige, anklagerfuldmægtige og anklagere 11 Bilag 1 12

Staten. Herning Kommune 6 Holstebro Kommune 7 Ringkjøbing-Skjern Kommune 8 Struer Kommune 9 Lemvig Kommune 10 Ikast-Brande Kommune 11 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver 12 Eventualrettigheder og -forpligtelser 13 Oversigt over restbudget 14 Oversigt over byggekredit

Staten. I staten har mor ret til 6 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Far har ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn. Far og mor har hver ret til 6 ugers forældreorlov, og 6 ugers forældreorlov kan forældrene selv bestemme fordelingen af. Hvis kun en af forældrene er ansat i sta- ten, har denne forælder ret til 12 ugers lønnet forældreorlov. Forældreorloven er med fuld løn. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er først omfattet af barselsaftalens regler efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerom- råde. Andre ansatte er omfattet fra 1. ansættelsesdag. Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret også i de ulønnede orlovsperi- oder, dog bortset fra eventuelle ekstra uger i forbindelse med udstrækning af foræl- dreorloven med 8 eller 14 uger.

Staten. SIKU på 35 pct. Det svarer til en samlet stigning på 6 pct.-point og en årlig stigningstakst på 0,7 pct.-point. Staten er i modsætning til kommuner og regioner forpligtet til med jævne mellemrum at vurdere, om udbuds- egnede opgaver kan konkurrence- udsættes. redskab til at skabe opmærksomhed omkring den dagsorden. Der har én gang tidligere været indgået en aftale om måltal for kommunerne. offentlige sektor. Gennem udbud af offentlige opgaver bliver det afdækket, om den offentlige opgavevaretagelse er den mest effek- tive og hensigtsmæssige, eller om der er andre leverandører, der er i stand til at løse opgaven bedre. Konkurrence udfordrer leverandører, og det giver tilskyndelse til at finde på nye og bedre I Aftalen om kommunernes økonomi for 2007 blev den daværende VK-rege- ring og KL enige om, at kommunerne skulle øge andelen af konkurrenceud- satte opgaver fra 20 pct. i 2005 til 25 pct. i 2010. Graden af konkurrenceudsæt- telse steg mere i denne periode, hvor der var måltal, end i den efterfølgende periode, hvor der ikke var måltal. Måltal for konkur- renceudsættelse i 2025 måder at gøre tingene på. Det kan medvirke til både bedre kvalitet og omkostningseffektivitet. Det er ikke afgørende for regeringen, om opgaverne i sidste ende bliver løst af kommunen, regionen eller af private leverandører. Det afgørende er at teste Der har ikke tidligere været fastsat måltal på det regionale eller det stats- lige område. Regeringen foreslår måltal for kon- kurrenceudsættelse for henholdsvis kommuner, regioner og stat i 2025, jf. boks 4. På det kommunale område er der stor forskel imellem landets 98 kommuner. Graden af konkurrenceudsættelse spænder fra 17,5 pct. til 51,1 pct. Der er ligeledes forskel i graden af konkur- renceudsættelse imellem de 5 regioner. Den spænder fra 16,9 til 22,9. Måltal for kommunerne på 35 pct. i 2025 og et måltal for regionerne på 25 pct. i 2025 vurderes samlet set at være ambitiøse men realistiske. I staten er måltallet ambitiøst, men regeringen finder det vigtigt at sætte en klar retning. Derfor er der fortsat et væsentligt poten- tiale for at øge konkurrenceudsættelsen for både kommuner, regioner og stat.

Staten. Som det fremgik af afsnit 4.3. er der stor forskel på, hvor meget de enkelte ministerier konkurrenceudsætter. Det er imidlertid en udfordring i for- Analysen vil bl.a. belyse potentialet for øget konkurrenceudsættelse af statens opgaver, herunder bidrage med viden om, hvordan de enkelte ministerier arbejder med konkurrenceudsættelse. Endelig vil analysen komme med kon- krete anbefalinger til udbudsområder, Et kig på de enkelte kommunale opgave- områder viser ligeledes, at der er stor forskel mellem de kommuner, der kon- kurrenceudsætter mest, og de kommu- ner, der konkurrenceudsætter mindst. Inden for områderne “transport og infrastruktur” konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit 58,8 pct. af de opgaver, det var muligt at konkur- renceudsætte. Som det fremgår af figur 8, er det imidlertid også på dette område, hvor der er størst spredning imellem top 10 og bund 10. Det peger på, at der for flere kommuner kan være et betydeligt potentiale i at konkurrenceudsætte flere opgaver på området. De kommuner, der konkurrenceud- sætter mest inden for transport og infra- struktur, er ikke dem, der også ligger højt inden for eksempelvis socialområdet eller fællesudgifter og administration. Det samme viser sig, når man kigger på tværs af opgaveområderne blandt de muligheden for konkurrenceudsættelse i hele kommunens opgaveportefølje. Der kan derfor være et potentiale for de enkelte kommuner i at gå mere systematisk til værks og tænke konkur- renceudsættelse inden for alle kom- munens opgaveområder.