Høring eksempelklausuler
Høring. Fordringer, hvis stamdata ser umiddelbart fejlagtige ud og derfor ikke består frasorteringsreglerne i NyMF, vil blive midlertidigt placeret til høring i NyMF og gennemgå en høringsproces, hvor fordringen underkastes en nærmere undersøgelse i samarbejde med Fordringshaver. En placering til høring indebærer, at den oversendte fordring afviger i et eller andet omfang fra normal- billedet for den konkrete fordringstype, og filteret i NyMF har derfor markeret den til afklaring. En sådan afklaring vil ske gennem en nærmere dialog mellem RIM og Fordringshaver for at kortlægge årsagerne til, at fordringen blev frasorteret i første omgang. Placering i høringsportalen vil typisk finde sted for fordringer med værdier, der ligger markant uden for normalbilledet for fordringstypen, hvor normalbilledet er baseret på Fordringshavers oplysninger om sæd- vanlige værdier og praksis for håndteringen af den konkrete fordringstype. Såfremt dialogen i høringsfasen med Fordringshaver afklarer problemstillingen, vil fordringen videresen- des til PSRM til inddrivelse på normal vis. Medfører høringsfasen ikke en afklaring af problemet med den manglende information om den oversendte fordring inden for en nærmere aftalt tidsfrist, vil fordringen blive afvist, jf. pkt. 9.1.
Høring. Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder for forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de ud...
Høring. Aftaleudkastet har været i høring hos Ældrerådene, som generelt er positive overfor, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på at nedbringe antallet af ledige ældreboliger, og som udtrykker tilfredshed med de seneste initiativer, herunder markedsføringen overfor de studerende i forbindelse med studiestart. Et enkelt ældreråd udtrykker bekymring for huslejeniveauet ved en eventuel sammenlægning af boliger til større familieboliger og deraf følgende problemer med udlejning. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal understrege, at aftalen ikke vil påvirke de kommunale visitationskriterier for tildeling af ældreboliger, som forbliver uændrede. Alle +65-årige, som er visiteret til en ældrebolig, vil fortsat kunne få en ældrebolig. Hensigten med udlejningsaftalen er at afprøve i hvilket omfang, de ledige ældreboliger kan udlejes til andre målgrupper uden ombygning og/eller huslejenedsættelse og dermed mindske stigningen i tomgangshuslejeudgifter. Høringssvarene i deres fulde længde er vedlagt i bilag 2. Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, behandler aftaleudkastet sideløbende, og der tages derfor forbehold for eventuelle ændringsforslag til aftaleteksten, som kræver fornyet politisk behandling. Det skal bemærkes, at ældreboligerne indgår som et tema i den kommende hovedaftale mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune. Udlejningsaftalen vedrørende ældreboligerne vil ikke påvirke denne hovedaftale. Hovedaftalen vil særskilt blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Høring. Sagen har ikke været sendt i høring.
Høring. Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).
Høring. 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, at der er tale om en me- get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Selvom DFPO anerkender, at tilstanden for torsk i den østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torsk. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til en brøkdel af de døde torsk. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Born- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser til, at fiskere, der har etableret et fiskeri efter fladfisk og et marked dertil, risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indført. DFPO mener, at de små torsk, som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Generelt mener DFPO, at det er vigtigt, at forvaltningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helheden, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet stoppes, og ▇▇▇▇▇▇▇ alligevel mistes, samtidig med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. DFPO understre- ger,...
Høring. 69, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
Høring. Forsyningstilsynet har gennemført offentlig høring af den anmeldte standardiseret vej- ledning som denne forelå den 29. januar 2021. Den offentlige høring er gennemført fra den 3. februar 2021 til og med den 16. februar 2021. Forsyningstilsynet har modtaget høringssvar fra Better Energy A/S, EuroWind Project A/S, Wind Denmark samt samlet høringssvar fra European Energy, Be Green og Nor- dic Solar.
Høring. Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Land- brugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisa- tion, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL, Danske Regioner, Kriste- lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, IT-Branchen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen og Dommerfor- eningen.
Høring. Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO har tiltro til, at de danske myndigheder på sædvanlig kvalificeret vis, vil sikre, at kvoterne er på plads, så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2021, selvom der på nuværende tidspunkt er mange ubekendte. DFPO finder det vigtigt, at forhandlingerne om fiskerimulighederne i Skagerrak ikke bliver koblet sammen med situationen i Nordsøen. Grundet den uafklarede situation med Brexit bemærker DFPO, at Kommissionen for mange bestande ikke har fremsat forslag. Derfor er forslaget svært at forholde sig til. DFPO støtter generelt op om en fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Det er dog nødvendigt at se på, hvordan MSY kan benyttes uden, at det får store konsekvenser for fiskeriet fra år til år. Det er ikke hensigtsmæssigt for fisk og fi- skere, at der skal rammes en bestemt MSY-værdi hvert år. Der burde kunne afviges fra reglerne, særlig i situationer, hvor ICES har revideret opfattelsen af bestandenes udvikling. Selvom ministeriet skønner at forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da der tages højde for bestandssituation, så deles dette ikke af DFPO. Det primære formål burde ikke være at beskytte fiskebestandene. DFPO mener, at formålet med forvaltningen bør være at sikre et bæredygtigt erhverv og en bæredygtig udnyttelse af den ressource, som erhvervet lever af. DFPO mener, at den biologiske rådgivning for en lang række arter ikke tager højde for den konkrete bestandssituation, der i nogle tilfælde (torsk i Nordsøen) er alt for negativ og i andre tilfælde (rødspæt- ter i Nordsøen og jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat) er mere positiv, end observeret i fiskeriet. DFPO finder, at arbejdet med bestandsvurderinger og rådgivning i år har været påvirket af COVID-19. Der mangler resultater for flere arter, hvorfor DFPO mener, at grundlaget for ICES-rådgivningen for fiskeriet næste år ikke er et udtryk for den aktuelle situation, men i stedet hvordan situationen har væ- ret tidligere. DFPO ønsker, at fiskeriet får så gode rammevilkår som muligt (ikke mindst på grund af Brexit) for at kunne tilpasse sig nye og ukendte forhold. Derfor mener DFPO, at alle eksisterende regler om mulig- hed for overførsel af kvoter opretholdes, at forhold der begrænser fleksibiliteten undgås og at reduce- ringen af kvoter...
