Gældende ret eksempelklausuler

Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
Gældende ret. 2.3.2. e-faktureringsdirektivet
Gældende ret. Ved udførelsen af sine forpligtelser i henhold til Aftalen skal Leverandøren overholde de regler, der gælder for udførelsen af Leverandørens virksomhed, uanset hvor denne udføres, herunder regler om menneskerettighe- der, antikorruption og miljø. Det anses for overtrædelse bl.a. hvis Leverancen eller arbejde i forbindelse med udførelse af Aftalen ikke opfylder kravene i dette afsnit 4.6, og/eller hvis Leve- randøren ikke tager passende skidt til at afhjælpe det- te, og/eller Leverandøren ikke rettidigt leverer den krævede dokumentation.
Gældende ret. Befordringsaftaler med Condor og disse almindelige forretnings- og befordringsbestemmelser er underlagt tysk lov.
Gældende ret. Leverandøren indestår for, at det leverede overholder danske love, normer og myndighedskrav, herunder miljø og arbejdsmiljøkrav.
Gældende ret. 2.24.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret. Hvorvidt en fysisk person skattemæssigt kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende, beror på en vurdering af en række kriterier. Der er ikke i skattelovgivningen fastsat en definition af selvstændig erhvervsvirksomhed. De centrale, sædvanlige kriterier for skattemæssigt at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende er, at man bærer den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse, og at man ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse (det vil sige, at man ikke er i et tjenestefor- hold). Af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, afsnit 3.1.1, fremgår det bl.a., at som lønmod- tager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning. Der kan dog i praksis være situationer, hvor det er vanskeligt at afgøre. I sådanne tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af de konkrete omstændigheder, herunder forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. Selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. For en nærmere afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende henvises til cirku- lære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, afsnit 3.1.1, og Den juridiske vejledning, afsnit C. C. 1.2, om selvstændigt erhvervsdrivende og afgrænsningen over for lønmodtagere. Når en fysisk person anses for selvstændigt erhvervsdrivende, har den pågældende mulighed for at vælge beskatning efter virksomhedsordningen. Det giver blandt andet mulighed for konsolidering af virksomheden, ved at indkomsten skattemæssigt spares op i virksomhedsordningen mod betaling af en lav foreløbig skat på 22 pct. Det er først, når virksomhedens overskud hæves fra virksomhedsordningen, at der sker endelig beskatning som personlig indkomst, herunder betaling af eventuel topskat.
Gældende ret. Lov om brug af køberet og tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven) regulerer adgangen til at etablere ordninger i ansættelsesforhold, hvorefter lønmodtagere får adgang til på et senere tidspunkt at erhverve eller få tildelt aktier eller anparter. Loven omfatter ikke ordninger, hvor lønmodtager umiddelbart tildeles eller erhverver aktier eller anparter uden at skulle afvente en modningsperiode. Loven er fra 2004 og er ikke ændret siden. Lovens §§ 4 og 5 fastlægger, hvordan retsstillingen er med hensyn til uudnyttede tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktie eller anparter ved ansættelsesforholdets ophør. Hovedprincippet er, at sådanne rettigheder bevares, hvis ophøret skyldes opsigelse fra arbejdsgiverside, mens de fortabes, hvis lønmodtageren selv siger op. Dette hovedprincip kan ikke fraviges til skade for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 1, mens der godt kan aftales vilkår, som er mere gunstige for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 2. Hvis ophøret af ansættelsen skyldes arbejdsgivers opsigelse, bevarer lønmodtageren endvidere i medfør af den gældende § 5, stk. 1, 2. pkt., ret til en i forhold til lønmodtagerens ansættelsestid i regnskabsåret forholdsmæssig andel af de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til i henhold til aftale eller sædvane, hvis lønmodtageren havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet. Da loven ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 1, vil det heller ikke være i overensstemmelse med loven at aftale, at fx aktier eller anparter tilbagekøbes af arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fratræden, da en sådan klausul i en optionsordning kan være til ugunst for lønmodtageren.
Gældende ret. 2.2. Udkast til aftale mellem Danmark og Europol
Gældende ret. Den gældende rådsafgørelse om Europol er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Politienhed (Europol). Det fremgår af lovens § 1, at rådsafgørelsen om Europol gælder her i lan- det. Efter lovens § 2, stk. 1, er Rigspolitiet den nationale enhed efter rådsafgø- relsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Den nationale enhed er for- bindelsesled mellem Europol og medlemsstaterne og har bl.a. til opgave at meddele de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Den nationale enhed kan endvidere anmode Europol om rådgivning, efterretninger, oplysninger og analyser. Den nationale en- hed har til brug for varetagelse af sine opgaver direkte adgang til at regi- strere oplysninger og foretage søgninger i Europols Informationssystem (EIS). Efter lovens § 2, stk. 2, kan enhver forvaltningsmyndighed videregive op- lysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgø- relsen. Anmoder Rigspolitiet herom, skal de pågældende oplysninger vide- regives. Datatilsynet er i lovens § 3 udpeget som den nationale kontrolinstans ved- rørende databeskyttelse. Datatilsynet har bl.a. til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af Rigspoli- tiets registrering, søgning og videregivelse af oplysninger til Europol med henblik på at sikre, at den registreredes rettigheder ikke krænkes. Lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e (om straf for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41, stk. 2. Efter rådsafgørel- sens artikel 41, stk. 2, gælder tavshedspligten for medlemmerne af Styrel- sesrådet, Europols direktør, vicedirektørerne, Europols personale og for- bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavs- heds- eller fortrolighedspligt, eller som har adgang til klassificerede infor- mationer. Justitsministeren kan efter lovens § 5 fastsætte nærmere regler til gennem- førelse af de aftaler mv., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelses- officerer og deres familiemedlemmer. Efter lovens § 6 finder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste anvendelse, når forholdet er begået af eller mod en Europol-ansat under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørelsens arti...