Gode råd. Det er ikke den frivilliges ansvar at skabe forandring hos brugeren • Nogle brugere er mest trygge ved status quo og brokker sig uden at forandre • Bevar tålmodigheden. LÆS MERE Få nyttig viden og gode råd om forandring i artiklen Vejen til forandring for socialt udsatte brugere af Xxxx Xxxxxxx på side 20. LÆS MERE Hent inspiration til at støtte de frivillige til at motivere brugerne i artik- len At motivere kræver både hjerne og hjerte af Xxxx Xxxxxx Xxxxxx på side 32. DEN TAVSE MAND Xxxxxxxx så anderledes ud end han plejede – ikke til det bedre. Efter lidt småsnak fortalte han, at konen havde ønsket skilsmisse, og at han nu sad alene tilbage. Jeg spurgte om alt muligt praktisk og konkret, og han svarede med enstavelsesord. Da jeg spurgte, hvordan han havde det, gik samtalen faktisk i stå. Jeg var i tvivl, om jeg var gået over en grænse og skyndte mig at sige: ”Du behøver ikke at svare”. Da kom det langsomt fra ham: ”Ser du, jeg ved det næsten ikke selv. Jeg havde jo aldrig tænkt, at det kunne ske og jeg er ikke vant til at fortælle om og sætte ord på mine følelser. De er der bare – både når jeg er glad og ked af det”. Vi fik en lang og god snak. For brugeren var det svært at finde ud af, hvad han egentlig følte og hvordan, han skulle give det ord. For mig var det indimellem svært at undgå at overtage samtalen og fortælle ham, hvad jeg troede, det handlede om. Han øvede sig i at sætte ord på sin indre oplevelse og jeg på at holde mine svar og forslag tilbage. Egentlig gjorde jeg ikke andet end at stille spørgsmål og lytte i hans langsomme tempo. Og det var det sværeste. Nogle gange er samtalen svær, fordi brugeren har et andet tempo end den frivillige. Den ene kan have en udadvendt personlighed og den anden en indadvendt. Sådan en samtale kan nemt føles som en dans ude af takt. Nogle gange er samtalen svær, fordi brugeren ikke har ord eller er uvant med at dele sine oplevel- ser, tanker eller meninger.
Gode råd. Der er udarbejdet flere vejledninger, herunder branchespecifikke, til den gode markedsdialog. Generelt kan du med fordel orientere dig i dem. Når det kommer specifikt til udvikling af de le- vetidsforlængende krav, kan du fx: - Tage fat i producenterne frem for grossisterne – eller begge. Producenterne ved, hvad der kan leveres, og hvor grossisterne kan have en interesse i at levere et be- stemt produkt. - Lave desk-research på markedet. Hvilke niveauer og standarder findes der allerede? Gå til institutioner du har tillid til fx EU’s GPP-kriterier og statens hjemmeside for grønne indkøb, Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. o Findes der ingen standarder, kan du spørge ind til produkters levetid, se på andre udbudsmaterialer eller lignende produkter for at få en fornemmelse af markedet. - Søge en specifik dialog på produktkategorier og undgå brede spørgsmål, som fx: o Hvad er konsekvensen af at sætte dette niveau for produktgarantien? Eller har I fået testet produktet ift. levetid, og hvad viste resultaterne? - Undersøge, hvor markedet pt. er i forhold til at yde garantier relateret til produkt, re- servedele og service. - Overveje, hvordan du i forlængelse heraf undgår at begrænse konkurrencen unødigt, fx ved at kræve meget lange eller omfattende garantier? - Afdække markedets forventning til innovationsraten – og om har det betydning for den relevante længde af produktgarantier.
Gode råd. MED-udvalget kan med fordel overveje og tilrettelægge kommunikationen.
Gode råd. Det er godt at tillade brugeren at have det, som brugeren har det • Det handler om at rumme, ikke om at forandre • Sorg heles ved at deles. LÆS MERE Lær om psykisk førstehjælp og kollegastøttesamtaler i artiklen
Gode råd. Det er ok, at den frivillige ikke kan rumme alle emner • Det er vigtigt at opmuntre den frivillige til at mærke sine begrænsninger • Er den frivillige for personligt berørt, er vedkommende ikke en god hjælp for brugeren. LÆS MERE Bliv klogere på senfølger efter seksuelle overgreb i artiklen Når tabuet brydes af Xxxxxx Xxxxxx på side 82.
Gode råd. Vær ikke bange for at spørge – og få svar • Lad være med blot at tilbyde din hjælp – giv den • Lyt indgående til, hvad den frivillige fortæller • Vær empatisk og anerkendende • Sammenlign aldrig med andres situation • Lad være at bagatellisere situationen eller hændelsen • Spar lidt på de gode råd – det ser sikkert nemt ud fra din synsvinkel, men ikke fra den andens • Find ud af, hvad den frivillige har brug for lige nu • Aftal sammen, hvor hjælpen skal komme fra • Følg op på den frivillige i tiden efter. Kollegastøtte er opstået ud fra et behov for, at mennesker i virksomheder, institutioner og for- eninger kan tale sammen om voldsomme oplevelser og andre vanskelige situationer. Nogle men- nesker tænker, at den slags samtaler må være forbeholdt psykologer og andre faggrupper med en behandlerbaggrund, men det er langt fra tilfældet. Der er nemlig åbenlyse fordele ved at lade samtalerne finde sted mellem kolleger, uanset om de er ansatte eller frivillige. Kollegarelationer har den særlige egenskab, at de udspiller sig i et professionelt miljø. Selv om den frivillige ikke får penge for sit arbejde, er rollen som frivillig alligevel professionel. Den fri- villiges tilgang til arbejdet, er akkurat som hvis han var ansat. Arbejdet er præget af værdier som ordentlighed, grundighed, samvittighed og respekt, og derfor giver det mening at se frivillige som professionelle mennesker, der færdes og fungerer med hinanden i et professionelt miljø. Der findes flere tilgange til kollegastøtte. I forskellige former har kollegastøtte været en fuldt implementeret del af arbejdet i redningsberedskabet, politiet og forsvaret gennem mange år. Talrige andre virksomheder, organisationer og institutioner – offentlige som private – har ladet sig inspirere af dette og har fundet deres egen måde at anvende kollegastøtte på. Alle steder sy- nes erfaringerne at være gode, og tilbagemeldingerne lyder på blandt andet øget trivsel, mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til hverdagen efter voldsomme hændelser og andre uforudsete situationer. Også i frivilligverdenen har kollegastøtte vundet indpas, og flere hundrede frivillige har gennem de seneste godt 10 år deltaget i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser om krisepsykologi. Kurserne introducerer blandt andet til samtaleteknikker, der både kan anvendes i forhold til bru- gerne og indbyrdes mellem de frivillige som kollegastøtte. Også ledere og koordinatorer kan anvende kollegastøtte som et redskab til de frivillige, og b...
Gode råd. I de følgende øvelser er det en god idé, hvis de frivillige kan begynde i og slutte af med den neutrale holdning. Du kan opfordre de frivillige til at bevæge sig lidt rundt i for- nemmelsen med skridt, der hverken er for små eller store. Bed dem lade armene svinge frit fra skuldrene og søge efter at gå rundt med en fornemmelse af at smile indeni og fri bevægelighed i kroppen. Den fornemmelse er udgangspunktet for at afprøve og un- dersøge de forskellige kropslige attituder og stemmetilgange, som de følgende øvelser inviterer til.
Gode råd. 1. Anerkend ikke ansvar før der er skabt fuldt overblik over sagen
Gode råd. Der er forskel på hvordan du skal skrive tilbuddet – alt efter hvilket tildelingskriterium, der er tale om – altså hvad der konkurreres på. Hvis du skal give tilbud på et udbud med laveste pris, vil selve udformningen af tilbuddet ofte være ganske kortfattet. Bygherren må kun lægge vægt på prisen og intet andet ved selve tildelingen.
Gode råd. Præciser jeres idé og skriv den ned • Arbejd jer frem mod et formål • Inddrag alle relevante personer, så det bliver et fælles projekt • Test jeres idé med SMART‐metoden Jeres formål med at arbejde med resultatløn er klart. I skal nu arbejde med koblingen mellem arbejdspladsens mål / indsatsområder og resultatløn. Se illustrationen nedenfor. I skal beslutte, hvordan resultatløn bedst muligt kan kobles til arbejdet med mål og indsatsområder. Det er vigtigt at gøre denne kobling klar, da det udgør grundlaget for, hvordan og til hvad, I ønsker at anvende resultatløn. Resultatløn er ikke er et mål i sig selv, men alene et middel til at understøtte et mål via arbejdet med konkrete resultater. Koblingen mellem et projekt/indsats og resultatløn: I har formuleret: • Hvad I ønsker at opnå • Hvad jeres input/output er • Hvad jeres succeskriterier er • Hvad der er særlige kritiske faktorer for at projektet lykkes • Hvem der involveres i projektet • Formål med aftalen om resultatløn? • Hvad skal aftalen særligt sætte fokus på? • Særlige kritiske succesfaktorer? Gennem denne fase bliver I præsenteret for nogle spørgsmål, der hjælper jer med at koble mål/indsatsområder sammen med resultatløn.