Indgået mellem DI Overenskomst ll og
2020
2023
Indgået mellem DI Overenskomst ll og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
For vikarer ved vikar bureauer der er medlem af DIO ll
Vikar overenskomst
3F-varenummer 3020
2020–2023
DI nr. 794528
Vikaroverenskomst
mellem
DI Overenskomst II
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
2020 – 2023
3F-varenummer 3020
DI nr. 794528
Forord
Med denne udgave af overenskomsten er mæglingsforslaget af 25. marts 2020 indarbejdet.
Alle øvrige rettelser og ændringer er udelukkende af redaktionel karakter, og har ikke til hensigt at ændre forståelse eller fortolkning.
Henvisninger til love, bekendtgørelser, EU-direktiver m.m. er til den til enhver tid gældende udgave, medmindre andet er nævnt.
§ 2. Vikarbureauets forpligtelser 4
§ 3. Løn og arbejdstid – Overenskomstdækkede brugervirksomheder 4
§ 4. Løn og arbejdstid – Brugervirksomheder uden overenskomst 5
§ 8. Xxxxx første sygedag og børneomsorgsdage 9
§ 9. Børns sygdom/hospitalsindlæggelse 10
§ 10. Barsels-, fædre- og forældreorlov 11
§ 11. Søgnehelligdagsbetaling 13
§ 17. Rejsetid og rejsearbejde i udlandet 20
§ 18. Tillidsrepræsentanter 21
§ 20. Adgang til lønoplysninger 25
Bilag 2. Nyoptagne virksomheder – Optrapningsordning 36
Bilag 3. Fremtidens kompetencebehov i vikarbranchen 38
Bilag 4. Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste 39
Bilag 5. Kompetenceudvikling 40
Bilag 6. Kompetenceudviklingsfond 45
Bilag 7. Implementering af Ligelønsloven mv. 48
Bilag 8. Elektroniske dokumenter 51
Bilag 9. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond 51
Stk. 1. Denne overenskomst omfatter vikarbureauer, som er medlemmer af DIO II.
Overenskomsten er gældende for vikarer inden for 3F’s faglige arbejdsområder, der engageres af et vikarbureau, med henblik på at stille disse til rådighed for brugervirksomheder.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke arbejde på brugervirksomheder, der er medlem af enten Dansk Industri, HORESTA-A eller Dansk Mode & Textil og omfattet af disses overenskomster (Industriens overenskomst henholdsvis over- enskomst mellem Dansk Mode & Textil og 3F, henholdsvis HORESTA-A og 3F). Den omfatter endvidere ikke arbejde på brugervirksomheder, der, uden medlem- skab af henholdsvis Dansk Industri, HORESTA-A eller Dansk Mode & Textil, har tiltrådt disses overenskomster.
Stk. 3. Ved vikarer forstås medarbejdere engageret ved et vikarbureau til at udføre lønnet arbejde for en brugervirksomhed.
Ved vikarbureauarbejde forstås regelmæssig virksomhed, som består i, at vikar- bureauet indgår en aftale med vikarer med det formål midlertidigt at stille disse til rådighed for de brugervirksomheder, der har ansvaret for udførelse af arbejdet.
Ved brugervirksomheder forstås stedet, hvor vikararbejdet udføres.
§ 2. Vikarbureauets forpligtelser
Stk. 1. Vikarbureauet er den ansættende virksomhed og er ansvarlig for f.eks. løn, ferie- og søgnehelligdagsbetaling og sygedagpenge.
Stk. 2. Brugervirksomheden er, i det omfang det er i overensstemmelse med lov- givningen, ansvarlig for, at de i henhold til Arbejdsmiljøloven krævede værne- midler er til rådighed.
§ 3. Løn og arbejdstid – Overenskomstdækkede brugervirksom-
heder
Stk. 1. Ansættelsesforholdet reguleres som udgangspunkt i henhold til nærværen- de overenskomst.
Stk. 2. For så vidt angår løn og arbejdstid følges den i brugervirksomheden gæl- dende overenskomst for det pågældende område i forhold til det på brugervirk- somheden udførte arbejde. Ved arbejde i brugervirksomheden betales eventuel præstationsløn, anciennitetstillæg, overarbejde, forskudt tid, holddrift o.l. efter samme regler, som er gældende på virksomheden.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2, kan arbejdstiden dog på første og sidste dag af et vikariat aftales frit, idet vikaren dog mindst skal aflønnes for 4 timer pr. dag.
Stk. 4. Såfremt der i brugervirksomheden, enten i overenskomsten eller i medfør af lokalaftale, er mulighed for at arbejde på deltid, kan der med vikaren træffes aftale om ansættelse på deltid. Vikaren har i denne situation ikke krav på afløn- ning for 4 timer pr. dag.
§ 4. Løn og arbejdstid – Brugervirksomheder uden overenskomst
Stk. 1. Ansættelsesforholdet reguleres som udgangspunkt i henhold til nærværen- de overenskomst.
For så vidt angår løn, tillæg og arbejdstid følges den toneangivende overenskomst for det pågældende område i forhold til det på brugervirksomheden udførte ar- bejde.
• For vikararbejde inden for bygge- og anlægsområdet er den toneangivende overenskomst Bygge- og anlægsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F.
• For vikararbejde inden for lager-, transport- og serviceområdet er den tonean- givende overenskomst Fællesoverenskomsten mellem DIO II og 3F. Dette gælder dog ikke, hvis vikararbejdet i faglig henseende falder ind under en over- enskomst, der er indgået mellem 3F og én af XXX XX’x medlemsforeninger.
• For vikararbejde inden for det grønne område er den toneangivende overens- komst Overenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds- givere og 3F.
• For vikararbejde inden for industriområdet er den toneangivende overenskomst
Industriens overenskomst mellem DIO I og CO-industri.
• For vikararbejde inden for godstransportområdet er den toneangivende over- enskomst Transportoverenskomsten mellem DIO I (ATL) og 3F.
• For vikararbejde inden for serviceområdet er den toneangivende overenskomst Serviceoverenskomsten mellem DIO II (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Landssammenslutningen for Rengøring og Service un- der Serviceforbundet.
Stk. 2. Uanset det ovenfor anførte, kan arbejdstiden dog på første og sidste dag af et vikariat aftales frit, idet vikaren dog mindst skal aflønnes for 4 timer pr. dag.
Stk. 3. Såfremt der i brugervirksomheden, enten i overenskomsten eller i medfør af lokalaftale, er mulighed for at arbejde på deltid, kan der med vikaren træffes aftale om ansættelse på deltid. Vikaren har i denne situation ikke krav på afløn- ning for 4 timer pr. dag.
§ 5. Særlig opsparing
Stk. 1. Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
5% | 6% | 7% |
af den ferieberettigede løn som særlig opsparing.
Stk. 2. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsop- sparing.
Stk. 3. Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræ- den opgøres saldoen og beløbet udbetales. For vikarer der har valgt omsorgsdage og/eller seniorfridage udbetales der ikke ved udgangen af juni måned.
I 2020 sker udbetalingen ved kalenderårets udløb. Alternativt kan vikarbureauet og den enkelte vikar aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen.
Stk. 4. Såfremt LG ikke garanterer for beløbenes udbetaling, indestår DIO II.
§ 6. Opsigelse
Stk. 1. Såfremt opsigelse finder sted under beskæftigelse hos en brugervirksom- hed gælder følgende varsler:
Fra vikarbureauet:
• Mindre end 1.924 timers lønnet beskæftigelse
inden for en periode på 15 måneder Intet varsel
• Mere end 1.924 timers lønnet beskæftigelse
inden for en periode på 15 måneder 14 dages varsel
Fra vikaren:
• Mindre en 1.924 timers lønnet beskæftigelse
inden for en periode på 15 måneder Intet varsel
• Mere end 1.924 timers lønnet beskæftigelse
inden for en periode på 15 måneder 7 dages varsel
Stk. 2. Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed forårsaget af andre arbej- deres arbejdsstandsning, ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og enhver force majeure.
Stk. 3. Vikarer udsendt af vikarbureau opnår opsigelsesbeskyttelse i perioden med ret til løn under sygdom, dog maksimalt 70 dage, jf. § 9, afsnit 5, når vikaren har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i 5.772 timer.
Beskyttelsen mod opsigelse under sygdom gælder alene, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse. Opsigelse under sygdom kan finde sted ved afskedigelser i større omfang. Det er ikke en forudsætning, at afskedigel- serne er om fattet af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang.
Stk. 4. Medarbejdere, der har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i mindst 1.443 timer inden for en periode på 15 måneder, kan ikke opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtigt på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.
Stk. 5. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskærin- ger, virksomhedslukning eller andre på vikarbureauet beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i A-kassen/fagforeningen.
Denne ret gælder kun ved egentlig opsigelse fra vikarbureauet, i henhold til § 6, stk. 1, og ikke når udsendelser afsluttes på grund af brugervirksomhedens forhold.
§ 7. Løn under sygdom
I sygdomstilfælde gælder Sygedagpengeloven.
Herudover er der aftalt følgende:
Stk. 1. Vikarbureauet betaler løn under sygdom og tilskadekomst til vikarer, der er i beskæftigelse hos en brugervirksomhed, og som på sygdomstidspunktet har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i mindst 962 timer. Vikaren skal
opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra vikarbureauet i medfør af Sy- gedagpengeloven.
Stk. 2. Anciennitet i vikarbureauet anses ikke for afbrudt under sygdom i indtil 3 måneder, indkaldelse til militærtjeneste i indtil 3 måneder, orlov i forbindelse med graviditet og fødsel samt ved udløb af vikariater, såfremt vikaren starter nyt vika- riat, når dette tilbydes af vikarbureauet.
Overstiger perioden mellem to vikariater for samme vikarbureau 12 måneder, bortfalder alt tidligere optjent anciennitet.
Stk. 3. Sygeløn til ansatte ydes af vikarbureauet i indtil 70 kalenderdage regnet fra første hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperio- des udløb, regnes vikarbureauets betalingsperiode fra første fraværsdag i den før- ste fraværsperiode.
Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, pr. time dog maksimalt
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 128,50 | kr. 131,00 | kr. 133,50 |
og højest for 37 timer om ugen.
Stk. 4. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er vikarens forventede indtjenings- tab pr. arbejdstime i forhold til den aftalte arbejdskontrakt inkl. systematisk fore- kommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregnings- grundlaget vikarens indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet inkl. systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.
Stk. 5. Feriegodtgørelse af sygeløn beregnes i henhold til § 15.
Stk. 6. Retten til betaling af sygeløn stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skydes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af Sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Stk. 7. Vikarer, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der plan- lagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.
§ 8. Xxxxx første sygedag og børneomsorgsdage
Stk. 1. Til vikarer, der har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i mindst 1.443 timer, indrømmes der frihed med fuld løn, pr. time dog maksimalt
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 128,50 | kr. 131,00 | kr. 133,50 |
når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af vedkommendes syge, hjemmevæ- rende barn under 14 år. Dette vilkår omfatter alene barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og vikaren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn, dog maksimalt
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 128,50 | kr. 131,00 | kr. 133,50 |
i timen de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har vikaren ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men vikaren kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing.
Stk. 2. Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Vikarer, der har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i mindst 1.443 timer, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Vikarer, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give vikarbureauet meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men vikaren kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til det faktiske fravær.
Stk. 3.1. Børneomsorgsdage indtil 1. maj 2022
Xxxxxxx, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgs- dage i perioden 1. maj til 30. april (gammelt ferieår). Vikaren kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. periode, uanset hvor mange børn vikaren har. Reglen ved- rører børn under 14 år.
Stk. 3.2. Børneomsorgsdage fra 1. maj 2022 – 31. december 2022
Vikarer, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 1,33 børne-om- sorgsdage i perioden. Vikaren kan højst afholde 1,33 børneomsorgsdage i perio- den, uanset hvor mange børn vikaren har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Stk. 3.3. Børneomsorgsdage fra 1. januar 2023
Vikarer, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgs- dage pr. kalenderår. Vikaren kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalen- derår, uanset hvor mange børn vikaren har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hen- syntagen til virksomhedens tarv.
Stk. 4. Overstiger perioden mellem 2 vikariater for samme vikarbureau 12 måne- der, bortfalder alt tidligere optjent anciennitet.
Stk. 5. Beregningsgrundlaget er som anført i § 7, stk. 4.
§ 9. Børns sygdom/hospitalsindlæggelse
Stk. 1. Til vikarer ydes der fuld løn, i timen dog maksimalt
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 128,50 | kr. 131,00 | kr. 133,50 |
når det er nødvendigt, at vikaren indlægges på hospital sammen med det barn. Reglen vedrører børn under 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12-måneders periode.
Stk. 2. Vikaren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.
Stk. 3. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder vikarbureauet.
Stk. 4. Overstiger perioden mellem 2 vikariater for samme vikarbureau 12 måne- der, bortfalder alt tidligere optjent anciennitet.
Stk. 5. Beregningsgrundlaget er som anført i § 7, stk. 4.
§ 10. Barsels-, fædre- og forældreorlov
Kvindelige vikarer, der på det forventede fødselstidspunkt har været i lønnet be- skæftigelse i samme vikarbureau i mindst 1.443 timer, er berettiget til, inden for den aftalte beskæftigelsesperiode, at få løn under barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i mindst 1.443 timer, betales inden for den aftalte beskæfti- gelsesperiode løn under barsel i indtil 14 uger fra barnets modtagelse.
Lønnen svarer til den løn, den opgældende ville have oppebåret i perioden, i timen dog maksimalt
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 138,50 | kr. 141,00 | kr. 143,50 |
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn.
De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2020 eller senere, gælder følgende:
Vikarbureauet yder i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov fuld løn under fravær i indtil 16 uger.
Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder eller adoptant ikke, bort- falder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til ene eller den anden forælder. De 16 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i 2 perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at vikarbureauet er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til vikaren tilsvarende.
Forældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Stk. 4. Overstiger perioden mellem 2 vikariater for samme vikarbureau 12 måne- der, bortfalder alt tidligere optjent anciennitet.
Stk. 5. Beregningsgrundlaget er som anført i § 7, stk. 4.
Stk. 6. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.
Stk. 7. Forhøjet pensionsbidrag under barsel
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør
Pr. time Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag | kr. | 8,50 | kr. | 1.360,00 |
Arbejdstagerbidrag | kr. | 4,25 | kr. | 680,00 |
Samlet bidrag | kr. | 12,75 | kr. | 2.040,00 |
Til deltidsansatte betales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.
§ 11. Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1. Med det formål at yde vikarerne betaling for søgnehelligdage henlægger vikarbureauet for hver vikar et beløb svarende til 3,5% af vikarens ferieberettige- de løn. I nævnte beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.
Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse.
Stk. 2. Det opsparede beløb opgøres hvert år ved årets udgang. Organisationerne er enige om, at opgørelsen, hvor det er praktisk, kan finde sted ved udgangen af den lønningsperiode, hvis afslutningsdato ligger nærmest 31. december.
Stk. 3. Den for hver enkelt vikar henlagte søgnehelligdagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, 1. maj og Grundlovsdag, og dels i form af en restbetaling sammen med feriebetalingen i forbindelse med ferien i det følgende ferieår. Forskudsbeløbet for 1. januar fra- drages i alle tilfælde søgnehelligdagskontoen for det foregående kalenderår.
Stk. 4. Den i stk. 3 anførte forskudsbetaling udgør
• For voksne vikarer | kr. | 500,00 |
• For vikarer på 17 år | kr. | 400,00 |
• For vikarer under 17 år | kr. | 300,00 |
Forskudsbetalingerne ydes i øvrigt på dage, der falder på f.eks. weekend-lørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søndage.
Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e), 1. maj og Grundlovsdag falder. I til- fælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder ud- betalingen sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Stk. 5. Xxxxxxx har straks ved ansættelsen ret til søgnehelligdagsbetaling og til forskudsbetaling, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid er til rådighed på den pågældende vikars konto.
Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt ovennævnte for- skudsbeløb, at den pågældende vikar er på arbejde den sidste arbejdsdag før og den første arbejdsdag efter søgnehelligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie- og/eller lukkedage.
Stk. 6. Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en vikaren utilregnelig grund samt et af vikarbureauet godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsfor- sømmelse, såfremt vikaren den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til vikarbureauet og opnår en sådan godkendelse.
Dersom vikarbureauet ikke kan godkende den af vikaren angivne grund til for- sømmelse, gives der straks vikaren meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgive- rens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig.
Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling.
Stk. 7. Udbetales der ikke forskudsbetaling, bliver beløbet stående på vikarens søgnehelligdagskonto, hvorfra overskud overføres til udbetaling i det følgende ferieår.
En vikar, som skifter arbejdssted, får senest umiddelbart efter optjeningsårets ud- gang fra vikarbureauet tilsendt feriekort, som angiver vikarens nav, fødselsdato samt det beløb, vedkommende har til gode som søgnehelligdagsbetaling.
Stk. 8. Dersom en vikar arbejder på søgnehelligdag, 1. maj eller Grundlovsdag har vikaren, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbetaling.
Stk. 9. Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden 3 må- neder efter udløbet af det kalenderår, inden for hvilket ferie skulle have været afholdt, vil kunne anvendes efter nærmere lokal aftale.
I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.
Stk. 10. DIO II garanterer for betaling i henhold til nærværende bilag af de søg- nehelligdagsbeløb, for hvilke feriekort er udstedt af DIO II’s medlemmer.
§ 12. Feriefridage
Xxxxxxx har ret til 5 feriefridage pr. ferieår, jf. stk. 2 og 3. Såfremt vikaren ikke er beskæftiget hele ferieåret, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
Stk. 1.1. Feriefridage indtil 1. maj 2022
Xxxxxxx har ret til 5 feriefridage i perioden 1. maj til 30. april (gammelt ferieår), jf. stk. 2 og 3. Såfremt vikaren ikke er beskæftiget hele perioden, beregnes ferie- fridagen(e) forholdsmæssigt i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
Stk. 1.2. Feriefridage fra 1. maj 2022 – 31. december 2022
Vikaren har ret til 3,33 feriefridage, jf. stk. 2 og 3. Såfremt vikaren ikke er be- skæftiget hele perioden, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
Stk. 1.3. Feriefridage fra 1. januar 2023
Vikaren har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår, jf. stk. 2 og 3. Såfremt vikaren ikke er beskæftiget hele perioden, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
• Vikaren opsparer 2,25% af den overenskomstmæssige løn eksklusive betaling for overarbejde.
• For hver feriefridag á 7,4 time udbetales a conto kr. 750,00.
• For ungarbejdere udgør beløbet kr. 500,00. Der kan dog aldrig udbetales mere, end der er opsparet på kontoen.
• For deltidsmedarbejdere opgøres beløbet forholdsmæssigt.
• Vikarbureauet kan ved fratræden vælge at opgøre kontoen, dog skal denne op- gøres senest ved ferieårets udløb.
• Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen.
Stk. 3. Xxxxxxxxx, udbetaling og placering
Der kan uanset jobskifte kun afholdes de i stk. 1 nævnte feriefridage i hver ferieår.
Hvis feriefridagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og vikaren – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales.
Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferielo- ven.
Ved fratræden betales der ikke feriegodtgørelse af løn under feriefridage eller kompensation herfor.
§ 13. Seniorordning
Vikaren kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder.
I seniorordningen kan vikaren vælge at anvende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.
Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med seniorfridage administreres ef- ter samme regler som for udbetaling af feriefridage, jf. § 12, stk. 2, dog således at der aldrig kan udbetales mere, end der er opsparet.
Såfremt vikaren ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 15, til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes på vikarens frihedskonto.
Vikarens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomst- mæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for vikarbureauet.
Vikaren skal senest 1. november give vikarbureauet skriftlig meddelelse om, hvorvidt vedkommende ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende ka- lenderår og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal vikaren give be- sked om, hvor mange seniorfridage vedkommende ønsker at afholde i det følgen- de kalenderår. Disse valg er bindende for vikaren og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Vikaren kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mellem virksom- heden og den enkelte vikar indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskom- stens seniorordning på følgende punkter:
• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af egne midler. I den situation holder vikarer på timeløn fri på de aftalte seniorfri- dage uden løn, mens vikarer på fuldlønsordningen trækkes 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefridage.
• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperi- ode, hvori vikaren er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I øvrigt gælder
• at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten fi- nansieringen sker via særlig opsparing, konvertering af pensionsmidler eller egne midler,
• at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder, at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler, samt
• at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virk- somhederne.
PensionDanmark skal kun informeres, når der sker konvertering af pensionsmid- ler.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til vikarbureauets og bruger- virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage.
For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. § 12, stk. 2 og stk. 3.
For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag be- taling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig be- regning. Ved kalenderårets udløb opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. § 12.
Der er mulighed for at aftale fravigelser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.
DIO II garanterer for beløbenes udbetaling.
§ 14. Ansættelsesaftaler
Ansættelse i brugervirksomheder af vikarer ud over 1 måned med en gennemsnit- lig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal bekræftes ved en ansættelsesaftale.
Der henvises i øvrigt til Bilag 1. Ansættelsesaftale.
Overførsel af anciennitet imellem vikarbureauer
Hvis en vikar, der har været udsendt til en brugervirksomhed, til udførelse af ar- bejde dækket af Vikaroverenskomsten, udsendes af et nyt vikarbureau til samme brugervirksomhed, inden der er gået 10 arbejdsdage fra vikarens ophør på bruger- virksomheden, kan vikaren på anmodning få sin anciennitet under Vikaroverens- komsten overført til det nye vikarbureau.
Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden der overføres.
Vikaren skal anmode det nye vikarbureau om overførsel af anciennitet senest to uger efter vikaren er påbegyndt sin udsendelse til brugervirksomheden og skal på forlangende kunne dokumentere ancienniteten, der ønskes overført.
Vikaren bevarer den overførte anciennitet, så længe vikaren er udsendt til samme brugervirksomhed til udførelse af arbejde dækket af Vikaroverenskomsten.
Overførsel af anciennitet fra brugervirksomhed til vikarbureau.
Hvis en vikar, der har været ansat på en brugervirksomhed og har udført arbejde, der kunne dækkes af Vikaroverenskomsten, udsendes af et vikarbureau til samme brugervirksomhed, inden der er gået 10 arbejdsdage fra vikarens ophør på bruger- virksomheden, kan vikaren på anmodning få sin seneste anciennitet fra bruger- virksomheden overført til vikarbureauet for så vidt angår arbejde, der kan dækkes af Vikaroverenskomsten.
Vikaren skal anmode vikarbureauet om overførsel af anciennitet senest to uger efter vikaren påbegynder sin udsendelse til brugervirksomheden og skal på for- langende kunne dokumentere ancienniteten, der ønskes overført.
Vikaren bevarer den overførte anciennitet, så længe vikaren er udsendt til samme brugervirksomhed, hvor vikaren var ansat.
§ 15. Pension
Stk. 1. Pension ydes til de vikarer, der er fyldt 20 år, og som har haft lønnet be- skæftigelse i vikarbureauet i sammenlagt mindst 320 timer inden for de seneste 2 år, eller som er fyldt 20 år og er optaget i en arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold.
Stk. 2. Af den pensionsgivende løn opkræves et bidrag på 12% som indbetales til PensionDanmark. Virksomhedens bidrag er 8% og medarbejderens bidrag er 4%.
Stk. 3. Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sundhedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag.
Stk. 4. For vikarbureauer, der ved overenskomstens ikrafttræden har aftalt ar- bejdsmarkedspensionsordninger i andre selskaber, kan disse opretholdes.
Såfremt der er enighed mellem vikarbureauet og vikaren herom, kan det aftales, at pensionsbidraget i stedet indbetales til en anden ordning inden for DA/LO-om- rådet, med henblik på at vikaren kan opretholde en tidligere etableret arbejdsmar- kedspension.
Omkostningerne i en firmapensionsordning må ikke afvige væsentligt fra det al- mindelige omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, jf. den til enhver tid gældende ramme for omkostninger i firmapensionsordninger i Indu- striens Overenskomst. Tilpasning hertil skal i givet fald ske inden 12 måneder fra indmeldelsen i DIO II.
Stk. 5. Der betales ikke pension til vikarer, der oppebærer folkepension.
Stk. 6. Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbe- taling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, her- under anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.
Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uved- kommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.
§ 16. Ferie
Stk. 1. Der henvises til Xxxxxxxxxxx bestemmelser.
Stk. 2. DIO II og 3F’s Transportgruppe er enige om, at vikarbureauet kan anvende den af organisationerne, godkendte feriegarantiordning.
XXX XX giver sædvanlig garanti for pengenes tilstedeværelse.
Stk. 3. Ved beregning af feriegodtgørelse under sygdom og tilskadekomst anven- des uanset aflønningsforhold og aflønningsform en daglønsats, der udgør kr. 1.078,18, således at feriegodtgørelsen pr. dag udgør kr. 134,77 og beregnes for 5 dage pr. uges fravær. 1. marts 2021 udgør satserne kr. 1.101,86 og kr. 137,73 og 1. marts 2022 kr. 1.125,17 og kr. 140,65.
For deltidsansatte beregnes feriegodtgørelse forholdsmæssigt.
§ 17. Rejsetid og rejsearbejde i udlandet
For vikariater i brugervirksomheder, der er beliggende mere end 25 kilometer fra vikarens bopæl, kan der i særlige tilfælde, i overensstemmelse med sædvanlig praksis, aftales betaling for rejsetid ud over 25 kilometer.
Stk. 2. Rejsearbejde i udlandet
Når vikaren udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, og arbejdets varighed overstiger 1 måned, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn – og arbejdsvilkår, befordring, den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under
opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i ud- landet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Såfremt ovennævnte aftale ikke er udleveret til vikaren i overensstemmelse med ovenstående frist eller er mangelfuld, kan bod ikke pålægges arbejdsgiveren, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på ovenstående regler.
§ 18. Tillidsrepræsentanter
Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant
I enhver virksomhed eller – for større virksomheders vedkommende i enhver af- deling af denne – med 5 arbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede ar- bejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.
I virksomheder eller afdelinger med under 5 arbejdere vælges ingen tillidsrepræ- sentant, medmindre begge parter ønsker det.
Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på den pågældende virksomhed.
Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de arbejdere, der har arbejdet der længst.
Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.
Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mu- lighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når mindst en tredjedel af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende.
Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgruppe og meddelt DIO II for de pågældende virksomheder, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for 3F’s Transportgruppe.
3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræ- sentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræ- sentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DIO
II’s side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.
Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsen- tants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
Stk. 6. Klager og henstillinger
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger ønsker det, kan vedkommende forelægge deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet.
Føler tillidsrepræsentanten sig ikke stillet tilfreds ved ledelsens afgørelse, står det vedkommende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen. Men det er tillidsrepræsentanten og dennes kollegers pligt at forsætte arbejdet uforstyr- ret, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.
På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst fire arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten.
Stk. 8. Funktion i arbejdstiden
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkom- mendes produktive arbejde.
”Den nødvendige tid” betyder at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
• Reglerne for behandling af faglig strid
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de med- arbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræ- senterer.
Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden, må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes re- præsentant.
Hvis aftale i henhold til stk. 8, afsnit 4 er truffet, eller hvis der på ledelsens foran- ledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal vedkommende for den tid, der med- går hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.
Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejds- tid.
Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinjer.
Hvis medarbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 11. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Så- fremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende perio- de på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.
Stk. 12. Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 11, 1. afsnit, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1 til 3, skal denne rette henvendelse til DIO II, der derefter kan rejse spørgsmålet jf. § 22. Faglig strid.
Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbe- gæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperio- den, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.
Stk. 13. Beskyttelse efter ophør af tillidserhverv
En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 6. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.
Note: Tillidsrepræsentantreglerne gælder også for virksomheder, der beskæftiger havnearbejdere, der dagligt uden mønstring møder til arbejde og i øvrigt opfylder de i denne paragraf fastsatte betingelser.
§ 19. Lokale aftaler
Der kan – under forudsætning af lokal enighed – indgås lokale aftaler, som fravi- ger eller supplerer overenskomstens bestemmelser. Dette giver mulighed for at afprøve muligheder, som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for.
Sådanne lokale aftaler skal indgås skriftligt mellem den ansvarlige ledelse på ar- bejdspladsen og medarbejdernes tillidsrepræsentant – eller såfremt en sådan ikke er valgt, med 3F’s lokale afdeling.
§ 20. Adgang til lønoplysninger
Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdæk- ning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger
I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplys- ninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe lønoplysningerne.
3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe
Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den an- sattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Anmærkning: Den anonymisering, der omtales i stykket, må ikke forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.
Stk. 4. Inddragelse af organisationerne
Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DIO II, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring afholdes møde mellem orga- nisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modta- gelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organi- sationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbin- delse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Anmærkning: Der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Det er et legitimt formål og må ikke forhindres med henvisning til Fortrolighedsbestemmelsen.
Fortrolighedsbestemmelsen skal forstås således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sa- ger har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løn- dumping, vil heller ikke være i strid med Fortrolighedsbestemmelsen.
Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.
§ 21. Underleverandører
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksomhe- den indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal
indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virk- somheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videre- gives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DIO II-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat ho- vedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til DIO II med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tids- frist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DIO II rette henvendel- se til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i DIO II og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller i- værksat.
Stk. 3. Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikarar- bejde
Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikarar- bejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplys- ninger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirk- somhedens ansatte medarbejdere.
Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksom- heders arbejde for brugervirksomheden.
Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan 3F’s Transportgruppe begære et afklarende møde overfor DIO II. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sam- men med mødebegæringen.
3F’s Transportgruppe kan ligeledes begære et afklarende møde overfor DIO II i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræ- sentant på brugervirksomheden.
Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DIO II. Mødet afholdes på brugervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.
På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:
• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer
• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virk- somhed
• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomhe- den og den forventede tidsplan for deres løsning
• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakom- mende virksomheds medarbejdere
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skri- ves et referat af mødet.
§ 22. Faglig strid
Henvendelse om overholdelse af overenskomstens bestemmelser skal rettes til vi- karbureauet og ikke til brugervirksomheden.
Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden. Forhandlingerne gen- nemføres hurtigst muligt.
Opnås der ved forhandling på virksomheden ikke enighed, fortsætter forhandlin- gerne under medvirken af den lokale afdeling af 3F samt en repræsentant for DIO
II. Forhandlingerne gennemføres så vidt muligt senest 3 uger efter at en af parter- ne har anmodet om møde.
Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende oplys- ninger:
• Virksomhedens navn, således at den klart kan identificeres.
• Navnene på de personer, der deltager i forhandlingen, med angivelse af, om disse repræsenterer de ansatte eller virksomheden.
• Beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter.
• Beskrivelse af den forhandlingsløsning, der opnås – eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter.
• Referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten (hvor en sådan er valgt og har deltaget), den lokale 3F afdelings repræsentant, repræsentanten for virksomhedens ledelse samt hvor XXX XX har deltaget af repræsentanten herfra.
Er parterne enige, kan mægling efter nedenstående stk. 2 iværksættes uden forud- gående lokal forhandling.
Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan DIO II eller 3F’s Trans- portgruppe begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæg- lingsmødet klart fremgår af begæringen.
Har der været lokale forhandlinger, jf. stk. 1, skal referatet vedlægges.
Mæglingsmøde skal, såfremt en af parterne kræver dette, eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverensstem- melsen er opstået.
Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbe- gæringens modtagelse i den modstående organisation.
Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmin- dre andet aftales.
På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationerne mæglingsmænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller af- tale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre reg- ler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisationerne frem- sætter begæring herom.
1. Frist for begæring af faglig voldgift
A. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal inden 14 arbejdsdage efter, at forhandlingerne er endt uden enighed skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation.
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
2. Frister for klageskrift, svarskrift, replik og duplik
A. Senest 25 hele arbejdsdage efter der er begæret faglig voldgift, fremsender klager til modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.
Er klageskriftet ikke modtaget senest 25 hele arbejdsdage efter der er begæret faglig voldgift, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen, jf. dog punkt 4.1.
B. Den indklagede organisation skal snarest og senest 15 hele arbejdsdage efter modtagelse af klageskrift til den klagende organisation fremsende svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.
Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplys- ninger der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling, jf. dog punkt 4.2.
C. Replik fremsendes til den indklagede organisation og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde kl. 16.00 senest 15 hele arbejdsdage før retsmødet.
D. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde kl. 16.00 senest 10 hele arbejdsdage før rets- mødet.
De i punkt A, B, C og D nævnte tidsfrister kan fraviges ved aftale.
Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af pro- cesskrifterne, hvem der ønskes afhørt.
A. Efter afgivelse af klageskrift anmoder organisationerne i fællesskab en op- mand om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Samtidig med anmodningen sendes kopi af klageskriftet.
Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de sna- rest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det op- lyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.
B. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhand- ling mellem opmanden og organisationerne.
C. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer:
1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.
D. Senest en uge før retsmødet fremsendes kopi af samtlige processkrifter til op- manden.
4. Mulighed for genoptagelse af faglig voldgift
4. 1. Mulighed for genoptagelse af faglig voldgift ved ikke rettidigt klage- skrift
A. Er klageskriftet ikke modtaget rettidigt, jf. punkt 2A, kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at væ- re villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.
B. For så vidt angår frister for svarskrift, replik og duplik henvises til punkt 2B, 2C og 2D.
4. 2. Mulighed for genoptagelse af faglig voldgift ved ikke rettidigt svar- skrift
A. Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, jf. punkt 2B, kan svarskrift alligevel betragtes som rettidigt fremsendt såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 ar- bejdsdage efter fristens udløb til den modstående organisation fremsender svarskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskom- sten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.
B. For så vidt angår frister for replik og duplik henvises til punkt 2C og 2D.
5. Øvrigt vedrørende retsmødet og voldgiftsretten
A. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
B. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og for- retningsorden som ikke fremgår af nærværende regler.
C. I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmå- let om rettens kompetence afgøres.
Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter retsmø- det og så vidt muligt elektronisk.
Parterne har nedsat et organisationsudvalg, hvor de nedenfor under punkterne 1 til 3 anførte spørgsmål af hver af organisationerne kan begæres behandlet:
1. Uoverensstemmelser af principiel karakter vedrørende forståelse af overens- komster og dermed ligestillede aftaler indgået mellem organisationerne (DIO II og 3F eller en af 3F’s afdelinger).
2. Sager i en lokal uoverensstemmelse, hvor afgørelsen skønnes at kunne få be- tydning for flere overenskomstområder.
3. Sager hvor organisationerne har til hensigt at gøre organisationsansvar gælden- de. Den organisation, der har til hensigt at gøre organisationsansvar gældende, har pligt til at indbringe sagen for udvalget. Gøres organisationsansvar gælden- de i et fællesmøde, skal den klagende organisation forinden begære afholdt et plenummøde under fællesmødet. En eventuel videreførelse af en organisations- ansvarspåstand i et klageskrift forudsætter, at sagen forinden har været behand- let i organisationsudvalget. Såfremt tidsfristen ved Arbejdsretten hindrer dette, skal sagen behandles i organisationsudvalget, inden sagen domsforhandles.
I udvalget deltager 2 faste medlemmer – 1 fra hver side. De to faste medlemmer kan suppleres af 1 eller eventuelt flere fra hver side.
Såfremt der ikke ved organisationsudvalgsmødet opnås enighed, videreføres sa- gen ved fortsat mægling.
Stk. 5. Fornyelsesaftalens fortolkning
Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, skal der på et hvilket som helst tidspunkt i overenskomstperioden være adgang til at forelægge sådanne tvister for Hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne.
Udtalelser fra hovedudvalgene er bindende for organisationerne.
Nærværende er gældende for såvel Fællesoverenskomsten som for andre overens- komstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Fæl- lesoverenskomsten.
§ 23. Udviklingsfonde
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden
Til DA/LO Udviklingsfonden opkræves 45,0 øre pr. præsteret arbejdstime.
Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 udgør bidraget 47,0 øre pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 2. Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (HTUS) har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker handels- og transportbranchen i det danske samfund – herunder aktiviteter der styrker og udvider det organisere- de arbejdsmarked. Parterne har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde.
Dette kan eksempelvis ske ved at:
• Xxxxxx samarbejdet mellem ledelserne i XXX XX’x medlemsvirksomheder og 3F’s tillidsrepræsentanter.
• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DIO II’s medlemsvirksomheder, eksem- pelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, efter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.
• Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transportbranchens be- tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.
Fonden tilføres kr. 0,30 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2020 tilføres kr. 0,35 pr. præsteret arbejdstime.
Nyoptagne medlemmer af DIO II kan kræve, at bidraget til fonden bortfalder det første år af medlemskabet af DIO II. Herefter betales normalt bidrag.
Herudover henvises til Bilag 9. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Ud- viklings- og Samarbejdsfond.
§ 24. Varighed
Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft 1. marts 2020 og kan opsiges med 3 måneders varsel til en 1. marts, dog tidligst til 1. marts 2023.
Stk. 2. Nye vikarbureauer, som har indgået overenskomst med en afdeling af 3F, kan ved overenskomstens udløbstidspunkt vælge at blive omfattet af nærværende overenskomst.
København, den 25. marts 2020
DI Overenskomst II 3F Fagligt Fælles Forbund, v/ DI Transportgruppen
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
Bilag 1. Ansættelsesaftale
Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:
For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelses- forholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.
Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2 måneder ef- ter, lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne.
Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen.
Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe.
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmel- se med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om mang- lende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systema- tisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
Bilag 2. Nyoptagne virksomheder – Optrapningsordning.
Virksomheden uden pensionsordning på indmeldelsestidspunktet
Senest fra tidspunktet for DIO II’s meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DIO II, skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20% af de overenskomstmæssige bidrag.
• Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40% af de overenskomstmæssi- ge bidrag.
• Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60% af de overenskomstmæs- sige bidrag.
• Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80% af de overenskomstmæs- sige bidrag.
• Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bi- drag.
Virksomheder med pensionsordning på indmeldelsestidspunktet
For virksomheder, der på meddelelsestidspunktet er omfattet af en arbejdsmar- kedspensionsordning, gennemføres optrapningen således:
Pensionsbidraget på meddelelsestidspunktet er gældende indtil et år efter indmel- delsen.
Senest et år efter indmeldelsen forhøjes bidraget til den nærmeste højere bidrags- sats, jf. ovennævnte optrapningsskala.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes indenfor perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe efter begæring, eventuelt efter tilpasningsforhandling.
Optrapning på særlig opsparing
Nyoptagne medlemmer af DIO II kan kræve, at bidraget til særlig opsparing om- fattes af en optrapningsordning.
Vikarbureauerne kan i vikarens løn fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag, fraregnet 4,0 procentpoint. Dog vil man ikke kunne aflønne med timeløn under minimallønssatsen/normallønssatsen.
Vikarbureauerne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til den særlige opsparing, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenstående optrap- ningsordning. Såfremt vikarbureauet ikke ønsker optrapning, betales det fulde bi- drag.
Bidraget fastsættes således:
• Senest fra tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse skal vikarbureauet henlægge 25% af det overenskomstmæssige bidrag til særlig opsparing.
• Senest 1 år efter skal henlæggelsen udgøre mindst 50% af det gældende bidrag.
• Senest 2 år efter skal henlæggelsen udgøre mindst 75% af det gældende bidrag.
• Senest 3 år efter indmeldelsen skal henlæggelsen udgøre 100% af det aktuelle bidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal vikar- bureauets bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid henlægges til særlig opsparing.
Optrapningsordningen skal protokolleres senest 2 måneder efter indmeldelsen.
Optrapningsordningen kan ikke anvendes til at reducere bestående bidrag, heller ikke ved skift af overenskomstpart inden for DA-området.
Note: ”Virksomheder kan i medarbejderens løn fradrage det på indmeldelses- tidspunktet gældende bidrag, fraregnet 4,0 procentpoint. Dog vil man ikke kunne aflønne med timeløn under minimallønsatsen/normallønsatsen.”
Parterne har drøftet rækkevidden af, at der ikke kan ske aflønning ”med timeløn under minimallønssatsen/normallønsatsen”. Parterne er i den forbindelse enige om, at der ved indfasningen af særlige opsparing ikke kan ske fradrag i tillæg, som en vikar måtte være berettiget til i henhold til overenskomst, lokalaftale eller overenskomstmæssig kutyme. Derimod kan der ske fradrag i individuelt aftalte tillæg.
Parterne bekræfter desuden, at muligheden for at fradrage det gældende bidrag til særlig opsparing i vikarens løn i henhold til indfasningsreglerne, kun har be- tydning for vikarer, der aktuelt er ansat i vikariater på indmeldelsestidspunktet, og kun så længe de aktuelle vikariater varer.
Bilag 3. Fremtidens kompetencebehov i vikarbranchen
En branche med et højt fagligt niveau vil stå stærkt i konkurrencen om ordrer og medarbejdere, nu og i fremtiden.
Faglærte medarbejdere vil være et mål på vejen til at indfri virksomhedernes mu- ligheder for vækst samt medarbejdernes muligheder for beskæftigelse.
Det er parternes vurdering at faglærte medarbejdere vil være fremtidens kerne- medarbejdere, såvel i den enkelte konkurrencedygtige virksomhed som i en kon- kurrencedygtig branche som helhed.
Baggrunden for denne vurdering er en fælles afdækning af konturerne for fremti- dens vikarbureauer og deres kunder. Afdækningen har identificeret en række stra- tegiske udfordringer, som bl.a. knytter sig til fremtidens kompetencebehov. Ud- fordringerne flyder bl.a. af:
• Øgede forventninger fra kunderne med hensyn til kompetencer, såvel faglige som generelle (kundebetjening, minimering af skader, fejlfri levering, fleksibi- litet mv.)
• Fortsat stigende behov for hurtige ansættelser af arbejdskraft
• Flere og hyppigere jobskift
• Digitalisering af virksomhederne hvor medarbejderne – ud over deres fysiske transport-/logistikarbejde – inddrages i virksomhedens data-feed, skal kommu- nikere digitalt om udførelsen af arbejdet og fungere effektivt som digitale slut- brugere
• Stadig mere avancerede værktøjer, grej, køretøjer mv.
• Stadig mere komplicerede logistiksystemer
• Internationalisering
• Fortsat markante krav fra myndigheder (miljø, sikkerhed mv.)
Fagligt-tekniske kompetencer er stadig efterspurgte, mens kravene til IT-kompe- tencer er vokset markant. Det samme gælder kompetencekravene i forhold til lo- gistik, virksomhedsforståelse, innovation, miljø, kundebetjening mv.
Det kalder på nye kompetencestrategier i vikarbranchen. Samt overvejelser om, hvordan kompetencefonden kan støtte den påkrævede kompetenceudvikling.
Bilag 4. Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste
Parterne vil arbejde for etablering af en konsulenttjeneste til at understøtte arbej- det med at sikre flere faglærte i transport- og logistikbranchen.
Tjenesten skal finansieres af midler fra HTSK-fonden.
Bilag 5. Kompetenceudvikling
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med hen- blik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes kon- kurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til stadighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virk- somheder i branchen.
For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden).
HTSK-fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne overenskomst. Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.
Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler et årligt bidrag til fonden på kr. 780,00 pr. fuldtidsansat medarbejder.
Stk. 2. Det lokale samarbejde
Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelses- planlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medar- bejder.
Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialo- gen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives i en formu- lar, som udarbejdes af bestyrelsen for HTSK-fonden. Formularen kan være IT- baseret og skal benyttes i det omfang, uddannelsesplanen danner baggrund for ansøgning om støtte i HTSK-fonden.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn
I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sædvanlig over- enskomstmæssig løn. I stk. 4, punkt D dog kun med op til 85% af sædvanlig over- enskomstmæssig løn.
”Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I ”sædvanlig over- enskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid.
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse
A. Individuel kompetencevurdering
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i individuel kompetencevurdering.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for indvandrere.
Herudover har medarbejderne ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vej- ledning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.
C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 962 timers uafbrudt ancien- nitet i virksomheden, har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efterud- dannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomheds- uddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er des- uden en betingelse, at kurserne er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over aftalt uddannelse”. Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3.
For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddan- nelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering, jf. punkt A. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetence- vurdering fører til en plan, der viser vejen til de kurser/uddannelses aktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med selvvalgt uddannelse, og af virksomhe- den/medarbejderen ved udarbejdelse af en virksomhedsuddannelsesplan. Kompe- tencevurderingen/erhvervsskolens plan samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos HTSK-administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra HTSK-fonden.
For den erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støt- te fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannel- sesplanen, som beskriver relevante kurser for medarbejderens varetagelse af sin funktion i virksomheden. Registrering af virksomhedsuddannelsesplanen skal ske hos HTSK-administrator.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion. HTSK-fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse) Medarbejdere, der har mindst 962 timers uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til
at akkumulere denne ret. Dog kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente uddannelsesuger forbruges først.
Det er en forudsætning
• at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,
• at de pågældende kurser er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udar- bejdede ”Positivliste B over selvvalgt uddannelse”, og
• at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og VEU- godtgørelsen/SVU.
Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, be- tales op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 til medarbejde- ren, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse.
E. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsigelse og fratrædelse.
Det er en forudsætning
• at de pågældende afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold,
• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
Medarbejderne har herudover under samme forudsætninger ret til at deltage i yderligere to ugers uddannelse. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel for- længes med to uger, såfremt de dokumenterer, at de gennemfører i alt 4 ugers kursus inden for det forlængede opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal, som en be- tingelse for denne ret, hurtigst muligt, og senest inden for den første uge efter opsigelsen, skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse yderligere to u- gers uddannelse ønskes benyttet.
Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fra- trædelsen.
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning
Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddannelse, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, eller op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbejdere, der deltager i uddan- nelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomheden eventuel VEU-godtgørelse, Statens
Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den pågældende uddannelse berettiger til.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A, B og E, modtager virksomheden en refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltager- godtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dette desuagtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der fore- ligger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende uddannelse.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har midler hertil. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i Bilag 6. Kompetenceudviklingsfond.
Bilag 6. Kompetenceudviklingsfond
Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) har til formål at sikre udviklingen af medarbejdernes kompeten- cer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmulig- heder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Virksomhedernes bidrag kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsva- rende beregninger og indbetalinger af ATP for den anførte medarbejdergruppe.
Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af de mellem parterne indgåede overenskomsters dækningsområde.
Opkrævningerne til fonden forestås af administrator valgt af fondens bestyrelse, pt. PensionDanmark.
Stk. 3. HTSK-fonden Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompeten- ceudviklingsfond
Parterne har etableret et sameje, som administrerer de i Bilag 5, stk. 1, afsnit 5 opgjorte bidrag.
De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter udarbejdet af HTSK-fon- dens bestyrelse.
Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer:
• Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder
• Retningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virksom- hedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor
• Regnskabsaflæggelse og revision
• Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg
• Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, hvis denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter
Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra DIO II og 3F’s Transportgruppe.
Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed, der er omfattet af overenskomsterne mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe, el- ler af et uddannelsesudvalg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af samme.
Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning, skal dette ske gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområdet.
Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse.
Stk. 5. Anvendelse af fondens midler
Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles i henhold til Bilag 5.
Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddannel- sesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse.
Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der fore- kommer relevante i forbindelse med intentionerne.
Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gøre dette.
En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksom- heden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden. Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virksom- heden – alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræsentanten indgår på medarbejdersiden, med mindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til en kollega. Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af fondens bestyrelse.
Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have ét uddan- nelsesudvalg.
Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelses- udvalg skal følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse.
Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle ”egne midler” kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond.
Fonden støtter – inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning – kom- petenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor.
Stk. 7. Andre overenskomstområder og virksomheder
med tiltrædelse til en mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe indgået overenskomst
HTSK-fonden kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomhe- der indgå i den under stk. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra et område ikke bruges på et andet.
Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe, uden at være medlem af DIO II, f.eks. ved tiltrædel- sesoverenskomster, skal indbetale til fonden. Bestyrelsen kan pålægge disse virk- somheder et omkostningsbestemt administrationsgebyr for behandlinger af an- søgninger fra disse virksomheders ansatte. Bestyrelsen sikrer, at ind- og udbeta- linger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæs- sigt holdes adskilt fra DIO II’s medlemsvirksomheders midler.
Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen
Vedtægterne eller ændringer heri godkendes af DIO II og 3F’s Transportgruppe.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannel- sesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtigelser eller forpligtigelser i øv- rigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.
Bilag 7. Implementering af Ligelønsloven mv.
Ligelønsloven er implementeret i overenskomsten ved følgende protokollattekst:
Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættel- sen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmod- tagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behand- les ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbin- delse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et krite- rium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestem- melse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og mid- lerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskel- len.
Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig for- skelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændig- heder i øvrigt.
En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplys- ningerne kan videregives til enhver.
En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en løn- modtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsen- tanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodta- ger eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder første punktum dog kun hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at for- mode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
Stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt løn- statistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6- cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønfor- skelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virk- somheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsop- delte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrup- per med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgi- veren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det an- vendte lønbegreb.
Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Sta- tistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Dan- marks Statistik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik ef- ter afsnit 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virk- somheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virk- somheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i over- ensstemmelse med reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde køns- opdelt lønstatistik bestod.
En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstæn- digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indi- rekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings- princippet ikke er blevet krænket.
Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til oven- stående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
Stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen.”
Ligelønsloven finder herefter ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem parterne. Tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
I denne aftale indarbejdes ændringer i Ligelønsloven, som følge af eventuelle æn- dringer af EU-retlige forpligtelser.
Bilag 8. Elektroniske dokumenter
Virksomheden kan med frigørende virkning kan aflevere lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelses- forhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- boks, eller via e-mail.
Når medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anven- des den elektroniske løsning ikke.
Bilag 9. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond
Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (HTUS-fonden, jf. § 23, stk. 2, tilføres yderligere bidrag som følger:
• Virksomheder omfattet af Transport- og Logistikoverenskomsten mellem DIO I (ATL) og 3F’s Transportgruppen bidrager med kr. 0,20 pr. præsteret arbejds- time. Fra 2. kvartal 2020 udgør bidraget kr. 0,25 pr. præsteret arbejdstime.
• Virksomheder omfattet af de øvrige overenskomster dækket af fonden bidrager med kr. 0,30 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2020 udgør bidraget kr. 0,35 pr. præsteret arbejdstime.
Bidragene til fonden opkræves sammen med bidraget til HTSK-fonden. De opgø- res og opspares separat fra de øvrige midler i HTSK.
Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de uforbrugte bidrag i henhold til dette protokollat til overenskomstparterne, med mindre disse træffer aftale om en anden anvendelse af midlerne.
2020
2023
DI – Dansk Industri
H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Tlf. 0000 0000
xx.xx
Vikar overenskomst
3F Fagligt Fælles Forbund
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf. 00 000 000
0x.xx