Abonnementsvilkår
Abonnementsvilkår
På de næste sider kan du læse de vilkår, som gælder for din abonnementsaftale med ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
Vilkårene er sammen med de relevante prislister og tilmeldingsblanketter grundlaget for aftalen mellem dig og ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇. Nogle af punkterne i vilkårene er særlig vigtige for mange af vores kunder, og dem vil vi gerne fremhæve for dig her:
▪ Du har under visse betingelser fortrydelsesret i 14 dage fra aftalen er indgået. Læs mere i vilkårenes pkt. 1.A.
▪ Det er dig, der som kunde hæfter for betalingen for alle ydelser, som ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ leverer i henhold til abonnementsaftalen, også hvis der er registreret en betaler eller en bruger. Læs mere i vilkårenes pkt. 2.
▪ ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ lukker for din forbindelse, hvis regningen ikke bliver betalt. Læs mere i vilkårenes pkt. 12.
▪ Hvis der opstår fejl i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇. 's net, så dine services ikke virker, retter ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ fejlen inden for normal arbejdstid eller i henhold til indgået serviceaftale med foreningen. Læs mere om ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s fejlretning og erstatningsansvar i vilkårenes pkt. 13.
▪ Du er bundet af din aftale med ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ i 1 måneder fra aftalen er indgået - medmindre du benytter din fortrydelsesret. Du kan i øvrigt opsige aftalen med én måneds varsel. Læs mere i vilkårenes pkt. 14.
▪ Du skal være opmærksom på, at alle vilkårene på de næste sider gælder i deres helhed for aftalen mellem ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ og dig som kunde.
1. Abonnementsaftalen
Disse abonnementsvilkår gælder for aftaler om abonnement på de services, der udbydes af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
Et abonnement på en service omfatter følgende:
▪ Adgang til Andels.nets service.
▪ Mulighed for at bruge servicen med de til enhver tid tilknyttede funktioner og faciliteter for den valgte abonnementsform.
▪ Adgang til at abonnere på tillægsydelser, som udbydes i tilknytning til den valgte abonnementsform.
Et abonnement kan indgå i en særlig abonnementsform, hvor der gælder særskilte tillægsvilkår for abonnementsformen i tillæg til nærværende abonnementsvilkår.
1.A. Fortrydelsesret for forbrugere
Hvis kunden er forbruger, kan kunden fortryde sine bestillinger i indtil 14 dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen. Dette gælder dog ikke, hvis aftalen er indgået ved kundens fremmøde på ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s forretningssted eller hos forhandlere af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s tjenester.
Hvis kunden ved afgivelsen af sin bestilling har accepteret, at ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ påbegynder levering af tjenesten inden fortrydelsesfristens udløb, ophører kundens fortrydelsesret dog allerede ved ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s levering af tjenesten.
2. Aftalens parter
Parterne i denne aftale om abonnement på servicen er kunden (abonnenten) og ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af abonnementsvilkårene.
Abonnementet må ikke anvendes til formidling af servicen for andre end kunden eller dennes husstand/virksomhed eller en eventuel bruger.
Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til abonnementsaftalen, også i de tilfælde hvor der er registreret en betaler, jf. pkt. 2.A, eller en bruger, jf. pkt. 2.B, som er forskellig fra kunden.
2.A. Registrering og ændring af adresseoplysninger
Pågældende internetforbindelse sælges kun til privatkunder. Ved aftaleindgåelsen skal kunden give ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ oplysning om korrekt navn og adresse (folkeregisteradresse).
Kunden skal endvidere oplyse eventuel adresse (f.eks. kundens fritidsbolig eller en registreret brugers adresse, jf. pkt. 2.B), samt eventuelle særskilte adresser, hvortil betalingsopkrævninger skal sendes.
Kunden skal efter ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s anmodning dokumentere oplysningernes rigtighed. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan kræve bopælsattest og/eller billedlegitimation forevist, hvis det skønnes nødvendigt.
Oplysningerne og ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s registreringer heraf lægges til grund for abonnementsforholdet, indtil der meddeles ændringer heraf. Ved adresseændring skal kunden straks give ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ meddelelse herom.
2.B. Registrering af telefonnummer og e-mailadresse
Ved aftaleindgåelsen skal kunden afgive et dansk telefonnummer samt en gyldig e-mailadresse, hvortil ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan fremsende vigtig information, såsom vedr. faktura. Det er til enhver tid op til kunden at holde e-mailadresse og telefonnummer opdaterede.
2.C. Registrering af anden bruger
Der kan i følgende tilfælde registreres en bruger, der er forskellig fra kunden:
▪ Hvor kunden og brugeren indgår i samme koncern.
▪ I andre særlige situationer og da kun for et begrænset antal brugere pr. kunde (værge, forpagter eller lignende).
3. Kvalitets- og serviceniveau
Oplysning om de til enhver tid gældende kvalitetskrav, herunder leveringstid og fejlretningstid, kan fås ved henvendelse til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
4. Leveringstidspunkt
Ved levering af ydelser i henhold til abonnementsaftalen fastlægger ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ på baggrund af en nærmere vurdering af arbejdets omfang m.v. et leveringstidspunkt, som meddeles kunden i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s skriftlige ordrebekræftelse. Leveringstidspunktet fastlægges i videst muligt omfang efter kundens ønske.
5. Tilslutning af kundens udstyr og interne net
Kunden skal sikre, at forbindelsen til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur benyttes på en måde, der ikke forårsager forstyrrelser, afbrydelser eller lignende for ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇´s infrastruktur. Indtræder sådanne forstyrrelser m.v., skal kunden straks træffe foranstaltninger herimod, f.eks. regulere ankommende og afgående trafikmængder.
Kunden skal sikre, at udstyr, der tilsluttes ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, er CE-mærket i
overensstemmelse med reglerne i lov om radio- og teleterminaludstyr m.v. samtidig skal kunden sikre, at udstyret er beregnet til at kunne tilsluttes til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, og at udstyret bruges i overensstemmelse med sit formål.
Hvis udstyr eller interne net, der tilsluttes ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, giver anledning til forstyrrelser i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇´s infrastruktur på grund af fejl eller lignende i udstyret eller det interne net, er kunden forpligtet til straks at afbryde tilslutningen. Trådløse netværk SKAL krypteres.
6. IP-adresse.
Evt. faste IP-adresser tilhører ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ og stilles kun til kundens rådighed, indtil abonnementsaftalen ophører. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ har ret til at ændre kundens faste IP-adresser, når det er påkrævet af hensyn til trafik, drift eller tekniske forhold, herunder ved eventuel flytning af abonnementet, jf. pkt. 9. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ informerer kunden om ændringer med et passende varsel.
Kunden afholder selv alle udgifter i forbindelse med nødvendige tilpasninger i kundens udstyr m.v.
7. Behandling af kundeoplysninger.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ registrerer forbrugs- og regningsdata med henblik på at kunne foretage eventuel opkrævning af bl.a. betaling for kundens forbrug af internetadgang, telefoni og TV. Forbrugs- og regningsdata omfatter bl.a. IP-adresse, størrelsen af den overførte datamængde målt i Megabytes (MB) samt tidsregistrering af forbruget.
8. Flytning.
Kunden kan bestille flytning af abonnementet inden for ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ til gældende dagspris (se prisliste på hjemmeside). Såfremt det ikke er muligt at levere tjenesten på den nye installations- adresse, jf. pkt. 1, ophører abonnementsaftalen.
9. Priser.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ fastsætter priser for services i henhold til abonnementsaftalen.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ opkræver oprettelsesafgift og abonnementsafgift samt eventuelt forbrugsafgifter. Derudover kan ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ opkræve specifikke afgifter og gebyrer for tillægsydelser og engangsydelser m.v. Oplysning om de til enhver tid gældende priser kan fås ved henvendelse til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ eller på Andels.nets hjemmeside på ▇▇▇▇▇://▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
10. Betaling.
Betaling sker i danske kroner og opkræves forud som udgangspunkt ved betaling af girokort eller via PBS.
Oprettelsesafgift opkræves i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftalen.
Abonnementsafgift opkræves fra leveringstidspunktet, jf. pkt. 4, og opkrævningen sker normalt månedsvis forud. Eventuelle forbrugs-afgifter, øvrige afgifter og gebyrer opkræves bagud, normalt kvartalsvis.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan ved aftaleindgåelsen eller på et senere tidspunkt kræve forudbetaling af abonnementsafgiften for den aftalte uopsigelighedsperiode, jf. pkt. 14.
På den enkelte regning opkræves som udgangspunkt den samlede betaling for kundens forbrug og eventuelle gebyrer påløbet siden udskrivning af seneste regning. I visse tilfælde kan opkrævning dog af tekniske eller driftsmæssige årsager forekomme på en senere regning. Til driftsmæssige årsager kan efter omstændighederne henføres bl.a. tilfælde, hvor opkrævning på en senere regning er nødvendig som følge af fejl eller forstyrrelse i driften af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s afregningssystemer.
Ved forsinket betaling er ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb, og indtil betaling sker, og i øvrigt i henhold til rentelovens bestemmelser. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er endvidere berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er berettiget til på samme regning at opkræve betaling vedrørende abonnement på andre ydelser, der udbydes af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇, og vedrørende andre ydelser, der leveres af tredjemand, hvor ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ varetager opkrævningen på dennes vegne.
Hvis kunden kun delvis betaler en regning omfattende flere krav uden angivelse af, hvad
betalingen vedrører, afskrives betalingen forholdsmæssigt på de enkelte krav, men dog forud på krav, der vedrører forsyningspligtydelser.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan – efter orientering af kunden herom – lade tredjemand, herunder andre selskaber der samarbejder med ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇, varetage opkrævningen af betaling for ydelser omfattet af disse abonnementsvilkår.
10.A. Ændring af opkrævningsinterval og straks betaling.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan ved aftaleindgåelsen eller på et senere tidspunkt ændre opkrævningsintervallet, herunder kræve betaling straks, såfremt der er begrundet anledning til at antage, at kundens betalingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt rettidigt. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan bl.a. i følgende situationer ændre opkrævningsintervallet eller kræve betaling straks:
A. Kunden har gentagne gange misligholdt sin betalingsforpligtelse i henhold til abonnementsaftalen.
B. Kundens forbrug af Internettjenesten skønnes væsentligt at overstige tilsvarende kunders gennemsnitsforbrug af Internettjenesten eller udviser meget betydelig og pludselig stigning i forhold til tidligere. Dette gælder dog kun, hvis kunden har abonnement med
forbrugstaksering.
C. Kunden har ikke hjemstedsadresse i Danmark.
D. Kunden er registreret hos et uafhængigt kreditoplysningsbureau eller i et advarselsregister.
Opkrævningsintervallet kan som udgangspunkt efter begæring fra kunden ændres til det sædvanlige, når grundlaget for det ændrede opkrævningsinterval er bortfaldet.
Hvis opkrævningsintervallet er ændret i henhold til pkt. A, kan opkrævningsintervallet efter begæring fra kunden ændres til det sædvanlige, når kunden har betalt sin gæld til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇, og der i 1 år herefter ikke har været grundlag for at opretholde ændret opkrævningsinterval.
Hvis opkrævningsintervallet er ændret i henhold til pkt. B, kan opkrævningsintervallet efter begæring fra kunden ændres til det sædvanlige, når der i en periode på 1 år ikke på ny har været grundlag for et ændret opkrævningsinterval.
11. Sikkerhedsstillelse og kreditvurdering.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan ved aftaleindgåelsen eller på et senere tidspunkt foretage en kreditvurdering af kunden og kan til brug herfor indhente oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller advarselsregistre.
Hvis ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ ved aftaleindgåelsen eller på et senere tidspunkt finder begrundet anledning til at antage, at kundens betalingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt rettidigt, er ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ berettiget til at forlange sikkerhedsstillelse i form af kontant depot eller uigenkaldelig anfordringsgaranti i et pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab, der er godkendt af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan blandt andet stille krav om sikkerhedsstillelse i følgende situationer:
A. ▇▇▇▇▇▇ har misligholdt sin betalingsforpligtelse i henhold til abonnements-aftalen.
B. Kunden har ikke hjemstedsadresse i Danmark.
C. Kunden er registreret hos et uafhængigt kreditoplysningsbureau eller i et advarselsregister.
D. Kunden ønsker at oprette et abonnement i et tilfælde, hvor en anden kundes forbindelse til Internettjenesten eller adgang til internettjenesten er blevet afbrudt på grund af misligholdelse, og hvor kunden har tilhørt denne anden kundes husstand i den periode, hvor restancen er opstået, og fortsat tilhører denne husstand.
Ved sikkerhedsstillelse i henhold til pkt. A kan ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ fastsætte sikkerheden til et beløb svarende til det dobbelte af det beløb, kunden er i restance med, dog mindst 2.000 kr.
Ved sikkerhedsstillelse i henhold til pkt. B, C og D fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen til et beløb svarende til, hvad ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ forventer at fakturere kunden i 2 kvartaler, dog mindst 2.000 kr. Kundens forpligtelse til at stille sikkerhed ophører som udgangspunkt, når det forhold, der lå til grund for sikkerhedsstillelsen, ikke længere er aktuelt. Når kundens forpligtelse til at stille sikkerhed er ophørt, frigives sikkerhedsstillelsen af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ efter begæring fra kunden.
Hvis der er stillet sikkerhed i henhold til pkt. A, ophører kundens forpligtelse til at stille sikkerhed, når kunden har betalt sin gæld, og der i en periode på 1 år efter gældens indfrielse ikke har været anledning for ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ til at søge sig fyldestgjort i sikkerhedsstillelsen. Kunden afholder alle udgifter i forbindelse med sikkerhedsstillelse. Kontant depot forrentes ikke over for kunden.
12. Kundens forhold.
12A. Kundens forhold.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ påtager sig ikke at kontrollere og har ikke ansvar for hvilke informationer, der stilles til kundens rådighed ved adgang til internettet. Dette omfatter bl.a. informationer fra hjemmesider, e- mails, links, nyhedsgrupper eller chatgrupper.
Kunden kan ved downloading af materiale fra internettet eller ved åbning af programmer i modtaget e-mail løbe en risiko for at inficere sin hardware og software med virus. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar for skader og tab som følge heraf.
▇▇▇▇▇▇ har selv ansvaret for alle informationer, som kunden stiller til rådighed for andre via
internettjenesten. Kundens brug af kunstneriske, litterære og andre ophavsretsbeskyttede værker uden samtykke kan udgøre en krænkelse af tredjemands ophavsrettigheder. Brug af sådanne værker kan f.eks. ske ved distribution eller download. Det er kundens ansvar, at brugen af sådanne værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere.
I forbindelse med kundens handel på internettet eller ved kundens erhvervelse af net ydelser fra tredjemand har ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ intet ansvar for kundens og tredjemands indbyrdes mellemværende.
Upload på mere end 10000 gigabyte pr. kalender måned, betragtes som erhvervsmæssig brug af Internet forbindelsen.
Overskrides grænsen på 10000 gigabyte upload pr. kalender måned, sænkes hastigheden på Internet forbindelsen til 1 Megabit/s, indtil udløb af pågældende kalender måned.
12.B. Lejet udstyr
For udnyttelse af tjenesten kan kunden evt. leje udstyr, der understøtter den aktuelle teknologi. Udstyret forbliver ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ ejendom, med mindre andet fremgår.
Udstyret skal bruges som anvist af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇, og det er ikke tilladt at foretage uautoriserede indgreb eller ændringer i udstyret. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan løbende opdatere og optimere alle indstillingerne og software i udstyret eller kræve at kunden gør dette, jf. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇’s vejledninger.
Kunden er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader på ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ s udstyr og installationer på installationsadressen, som kunden - eller nogen, som kunden har ansvar for forvolder.
For ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇`s udstyr og installationer på installationsadressen bærer kunden desuden risikoen for tyveri, bortkomst og hændelige skader, f.eks. brandskader, vandskader og direkte lynnedslag. Kunden skal godtgøre Andels.nets tab i de nævnte tilfælde. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ bærer risikoen for hændelige skader i form af lynskader som følge af overspænding i nettet.
Ønsker kunden at returnere udstyr, skal dette ske efter forudgående aftale med ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
12.C. Kundens misligholdelse (▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s lukkeret)
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af forpligtelser i henhold til abonnementsaftalen er ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ berettiget til at afbryde kundens services.
Følgende forhold anses blandt andet for væsentlig misligholdelse:
A. ▇▇▇▇▇▇ undlader rettidigt at opfylde ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s krav om sikkerhedsstillelse, jf. pkt. 11.
B. Opkrævning af oprettelsesafgift betales ikke rettidigt.
C. Opkrævning af abonnementsafgifter og eventuelle forbrugsafgifter m.v. betales ikke efter ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s fremsendelse af et rykkerbrev.
D. Kunden undlader efter krav fra ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ herom at træffe foranstaltninger med henblik på at afhjælpe forstyrrelser m.v. af trafikken i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, jf. pkt. 5.
E. Kunden har tilsluttet udstyr, der ikke er CE-mærket eller beregnet til tilslutning til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, jf. pkt. 5, og undlader efter krav fra ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ herom at frakoble udstyret.
F. Kunden undlader efter krav fra ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ herom at afbryde tilslutning af udstyr eller interne net, der på grund af fejl eller lignende i udstyret eller det interne net giver anledning til forstyrrelser i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, jf. pkt. 5.
G. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ afskæres fra at få adgang til egne anlæg og installationer med henblik på fejlsøgning m.v., jf. pkt. 13.▇.
▇. ▇▇▇▇▇▇ afgiver urigtige oplysninger eller undlader at give meddelelse om adresseændring, jf. pkt. 2.A.
I. Abonnementet anvendes til formidling af trafik for andre eller benyttes af flere i forening, som ikke tilhører kundens husstand/virksomhed, eller som ikke er registreret som bruger, og dette forhold bringes ikke til ophør umiddelbart efter påtale fra ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
J. Kunden portscanner andre computere på internettet eller søger at skaffe sig uautoriseret adgang til systemer tilsluttet internettet (hacking).
K. Kunden medvirker til spredning af virus.
L. Kunden spreder e-mails, som er uønsket for modtageren (spam, kædebreve eller lignende).
M. Kunden krænker tredjemands ophavsrettigheder ved download, distribution eller lignende.
N. Kunden sletter eller forfalsker transmissionsinformation, herunder IP-adresser eller headerinformation.
O. Kunden overtræder gentagne gange de til enhver tid gældende uskrevne regler for god skik på internettet. Afbrydelse af kundens forbindelser i henhold til pkt. A, B eller C kan kun ske for de forbindelser, der ikke er betalt for, medmindre der foreligger svig eller gentagne gange for sen eller manglende betaling. Afbrydelse af kundens forbindelser medfører ikke afslag i abonnementsafgiften for den pågældende periode.
P. Kunden bruger forbindelsen med erhvervsmæssigt formål for øje. Kunden henvises til at tegne en særskilt aftale med ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.
Hvis kunden retter det forhold, der gav anledning til afbrydelsen, samt betaler eventuel forfalden gæld, foretager ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ snarest genåbning af kundens forbindelser. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er berettiget til at opkræve et gebyr herfor.
Hvis kunden ikke retter det forhold, der gav anledning til afbrydelsen, kan ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ opsige abonnementsaftalen uden varsel, jf. pkt. 14.
En kunde, der væsentligt har misligholdt abonnementsaftalen ved at undlade at betale forfalden gæld, kan ikke på ny indgå aftale med ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ om abonnement på services, før gælden er betalt.
13. Andels.nets misligholdelse.
13.A. Fejlafhjælpning.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ afhjælper fejl i egne anlæg og installationer i overensstemmelse med de gældende fejlretningstider, jf. pkt. 3. Fejlafhjælpning sker i almindelighed inden for normal arbejdstid (mandag
- fredag fra kl. 09.00 til kl. 17.00). Der kan herudover tegnes abonnement på udvidet service.
Kunden skal sikre, at ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ med henblik på fejlsøgning og fejlretning snarest kan få adgang til egne anlæg og installationer på installationsadressen.
Kunden er forpligtet til i nødvendigt omfang at medvirke med henblik på fejlsøgning og fejlretning i kundens anlæg og installationer på installationsadressen.
Hvis der anmeldes en fejl i forbindelse med abonnementet, og det viser sig, at der ikke er fejl i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, er kunden forpligtet til at dække ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s udgifter til fejlsøgning.
13.B. Afslag i abonnementsafgiften
Hvis ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ ikke overholder det, jf. pkt. 4, fastlagte leveringstidspunkt i forbindelse med ændring af eksisterende services, eller hvis der opstår fejl i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s infrastruktur, der medfører afbrydelse af kundens forbindelse til services foretager ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ efter henvendelse fra kunden et forholdsmæssigt afslag i abonnementsafgiften for den pågældende periode. Dette vil dog kun ske, hvis kunden har været uden forbindelse i den pågældende periode i samlet mere end 2 døgn.
Beløbet fratrækkes ved en efterfølgende opkrævning af abonnementsafgift
13.C. Erstatningsansvar
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatnings-regler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ eller nogen, som ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ har ansvaret for, med nedenfor anførte begrænsninger:
A. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s services i forbindelse med foranstaltninger, der skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsyns-myndighederne, medmindre ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ har forsømt at begrænse ulemperne herved.
B. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, produktionstab, tab som følge af at services ikke kan benyttes som forudsat, tab som følge af at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes og lignende, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
C. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af uopfordret eller uønsket fremsendelse af data til kunden eller som følge af kundens tab af personlige data eller installeret software.
D. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af uvedkommendes adgang til kundens data og/eller systemer.
13.D. Force majeure
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er ikke forpligtet til at betale erstatning, jf. pkt. 13.C, såfremt den manglende levering eller afbrydelse m.v. skyldes forhold uden for ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s kontrol, herunder men ikke begrænset til lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, krig, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s egne medarbejdere.
14. Opsigelse og uopsigelighedsperiode.
Den første måned er aftalen uopsigelig fra abonnentens side. Herefter kan abonnenten opsige
aftalen med en måneds varsel til udløb den første i den følgende måned. Dette kan ske skriftligt pr. brev eller via mail til ▇▇▇▇@▇▇▇▇▇▇.▇▇▇. Fra ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇`s side kan abonnementet opsiges med en måneds varsel.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ opgør parternes mellemværende på tidspunktet for aftalens udløb og foretager refusion eller opkrævning af et eventuelt differencebeløb, hvis dette overstiger 25 kr.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan opsige aftalen uden varsel, hvis kundens forbindelse til servicen er afbrudt som følge af misligholdelse i henhold til pkt. 12.C.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ kan i øvrigt opsige abonnementsaftalen eller dele heraf med mindst 3 måneders varsel, herunder hvis ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ ophører med at udbyde servicen.
Hvis ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ helt eller delvist ophører med at udbyde abonnementsformer eller tillægstjenester, funktioner eller faciliteter, kan ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ opsige abonnementsaftalen herom eller dele heraf med mindst 1 måneds varsel.
15. Driftssikkerhed og ændringer af services.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s services og for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ tilstræber at informere kunden om ændringer med passende varsel, hvis ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ skønner, at ændringen har væsentlig betydning for kundens brug af servicen.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ forbeholder sig ret til i særlige tilfælde midlertidigt at begrænse mulighederne for anvendelse af services på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ forbeholder sig endvidere ret til at teste for åbne porte (herunder proxies) samt åbne e- mailservere (relays) på kundens udstyr, der kan give anledning til misbrug.
16. Ændring af vilkår og priser.
Andels kan ændre disse abonnementsvilkår, særskilte tillægsvilkår samt abonnementsafgifter og forbrugsafgifter med et varsel på mindst 1 måned.
Ændringerne varsles over for kunden ved annoncering i landsdækkende dag-blade eller ved fremsendelse af en skriftlig meddelelse, eventuelt i forbindelse med udsendelse af en opkrævning eller pr. e-mail. Væsentlige ændringer varsles dog over for kunden ved fremsendelse af en skriftlig meddelelse, eventuelt i forbindelse med udsendelse af en opkrævning eller pr. e-mail.
Ændringer af rent begunstigende karakter, herunder for eksempel generelle nedsættelser af priser, kan dog gennemføres uden forudgående varsel.
Ændring af engangsafgifter, herunder oprettelsesafgifter og flytteafgifter m.v. kan ske uden varsel ved indførelse i ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s prisliste.
17. Tvister og klager.
I tilfælde af tvist mellem kunden og ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ om forhold, der udspringer af abon-
nementsaftalen, kan kunden klage til ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇. ▇▇▇▇▇▇.▇▇▇ træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet.
▇▇▇▇▇▇.▇▇▇'s afgørelse kan indbringes for Teleankenævnet, ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇, ▇ ▇▇▇ ▇▇., ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ V, tlf. ▇▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ eller ▇▇▇▇▇▇▇▇@▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇. Hvis Teleankenævnet ikke finder at have
kompetence til at behandle en indbragt klage, vil Teleankenævnet i muligt omfang oversende klagen til den rette myndighed.
