LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR EFTER REGNSKABSBEKENDTGØRELSENS § 132
LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR EFTER REGNSKABSBEKENDTGØRELSENS § 132
1. FORRETNINGSMODEL
Sampension Livsforsikring A/S (Sampension Liv) er moderselskab i Sampension koncernen og ejet af overenskomstparterne på de overenskomstområder, hvor Sampension Liv er valgt som pensionsleverandør. Koncernen består herudover af en række datterselskaber, hvoraf det væsentligste er Sampension Administrationsselskab A/S (Sampension).
Hertil kommer Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører. De fire finansielle virksomheder indgår i forsikrings- administrationsfællesskabet Sampension Administrationsselskab A/S, der varetager virksomhedernes aktiviteter vedrørende pensions- og forsikringsadministration samt investeringsforvaltning.
Sampension Liv har cirka 293.000 kunder og er det tredjestørste pensionsselskab i Danmark målt på balancesum. Hovedparten af de forsikrede arbejder i kommuner, stat eller regioner. Sampension Liv tilbyder også pensionsordninger til private virksomheder og organisationer samt genforsikrer pension for knap
18.000 tjenestemænds f pension for størstedelen af landets kommuner.
Denne redegørelse er en del af ledelsesberetningen i årsrapporten 2020 for Sampension Liv.
2. SAMFUNDSANSVAR
Ud over at varetage pensionsopsparernes økonomiske sikkerhed er Sampension Liv som en del af arbejdsmarkedspensionssystemet med til at sikre en samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling med en god balance mellem offentlige ydelser og ydelser forankret i arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionerne indskriver sig som en væsentlig grundpille i den danske model og har siden 1980’erne været medvirkende til den fortsatte udvikling af et sikkert og ansvarligt arbejdsmarked.
Sampension Liv har et ansvar for at forvalte pensionsordninger på en sådan måde, at kundernes interesser varetages bedst muligt. Det gøres ved at holde fokus på det væsentlige, som gør pensionsordninger mere værd:
• Lave omkostninger
• Høje afkast
• Et fleksibelt pensionsprodukt
• Personlig kundeservice
• Helhedsorienterede rådgivningsværktøjer.
Sampension Xxx løfter hermed en bredere samfundsopgave. Politikken for samfundsansvar er tilrettelagt som et forretningsdrevet samfundsansvar, hvor samfundsansvaret søges realiseret gennem virksomhedens forretningsområder. Det er virksomhedens bærende formål at sikre gode pensionsordninger til kunderne, hvilket afspejles ved, at overskuddet går til kundernes pensionsopsparing.
Ansvarlige investeringer – politik og retningslinjer
Sampension Livs investeringer tilrettelægges, så de er samfundsmæssigt samt klima- og miljømæssigt ansvarlige. Fokus på investeringernes miljø- og klimamæssige aftryk, sociale indvirkning og god selskabsledelse reducerer risici og understøtter dermed et langsigtet konkurrencedygtigt afkast. Politikken for ansvarlige investeringer har således tre fokusområder:
• Investeringernes sociale indvirkning
• God selskabsledelse
• Investeringernes miljø- og klimamæssige aftryk.
Arbejdet med samfundsansvar hviler på en ambition om at efterleve og indarbejde internationale FN- konventioner, herunder FN’s Global Compacts 10 principper, De seks principper fra det FN-støttede PRI, Principles for Responsible Investment, OECD’s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd for institutionelle investorer, Parisaftalens klimamål om at holde den globale opvarmning under 2 grader – og tæt på 1,5 grader – i forhold til præindustrielt niveau og G20-landenes Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD). Sampension Liv anvender blandt andet TCFD’s anbefalede målemetode til at opgøre investeringernes klimarelaterede risici.
Derudover støtter Sampension op om en række netværksorganisationer, der primært arbejder med at fremme klimainvesteringer.
• Institutional Investors Group on Climate Change eller ’IIGCC’, som er et europæisk baseret forum for institutionelle investorer med formål om at påvirke politiske beslutningstagere til at adressere de fremtidige klimaudfordringer bl.a. gennem lavere udledning af drivhusgasser.
• CDP (tidligere Carbon Disclosure Project), som er en global klimaorganisation, der har som formål at øge fokus på at skabe en langsigtet bæredygtig økonomi ved at påvirke selskaber og byer til at måle, rapportere og forstå den miljømæssige påvirkning, der følger af deres udledning af drivhusgasser.
• Climate Action 100+, som er et globalt investor-initiativ. Initiativet har mere end 540 investorer med værdier for over 320.000 mia. kr. bag sig. Det er en aktiv organisation, der arbejder for, at verdens største udledere af drivhusgasser skal forpligte sig til at tage nye initiativer, der begrænser klimaforandringerne.
• Dansif, der er et dansk netværksforum for professionelle investorer og andre, der beskæftiger sig med ansvarlige investeringer. Målet er at udbrede og udveksle erfaringer samt facilitere en diversificeret debat på området. Sampension var med til at stifte Dansif.
Socialt ansvarlige investeringer
Den socialt ansvarlige investeringspolitik er baseret på FN konventioner vedrørende grundlæggende menneskerettigheder. Direktionen foranlediger, at selskaberne i porteføljen screenes på baggrund af nedenstående krav.
Selskaberne anvender ikke børnearbejde, jf.
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (1989) Artikel 32, ILO’s Konvention (nr. 138) om minimumsalder (1973) og ILO’s Konvention (nr. 182) om de værste former for børnearbejde (1999).
Selskaberne respekterer ligestilling uanset køn, race og religion, jf.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 2 og Artikel 23 stykke 2 (1948) og ILO’s Konvention (nr. 111) om diskrimination (1958), samt ILO’s Konvention (nr. 100) om ligeløn (1951).
Selskaberne respekterer den enkeltes ret til at oprette og være medlem af en lovlig fagforening, jf.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 23 stykke 4 (1948). ILO’s Konvention (nr. 87) om foreningsfrihed og retten til at organisere sig (1948), ILO’s Konvention (nr. 98) om retten til at organisere sig og kollektive forhandlinger (1949) samt ILO’s Konvention (nr. 154) om kollektive forhandlinger (1981).
Selskaberne respekterer samtlige ILO’s konventioner omhandlende arbejdsmiljøet
Der eksisterer i øjeblikket flere end 25 konventioner på dette område, omhandlende bl.a. sundhed, sikkerhed, arbejdstider og sweatshops.
Selskaberne gør ikke brug af tvangsarbejde, jf.
ILO’s Konvention (nr. 29) om tvangsarbejde (1930) og ILO’s Konvention (nr. 105) om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).
Selskaberne modarbejder alle former for korruption
Selskaber bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse, jf. FN’s Konvention mod Korruption (58/4) af 31. oktober 2003.
Børsnoterede selskabers ledelsesmæssige ansvar
Nedenstående principper for corporate governance i børsnoterede selskaber vil blive lagt til grund i det omfang, at screening og stemmeretsudøvelse gennemføres.
Bestyrelsessammensætning og organisering
Bestyrelsen i et børsnoteret selskab skal sammensættes, så de rette kompetencer er til stede for at varetage bestyrelsens strategiske, ledelsesmæssige og kontrolmæssige opgaver. Bestyrelsen skal sikre en rimelig balance mellem fornyelse og kontinuitet, være til rådighed i tilstrækkeligt omfang, agere uafhængigt af særinteresser og varetage aktionærernes interesser. Bestyrelsen skal som minimum have et revisionsudvalg og et vederlagsudvalg.
Bestyrelsens opgaver og ansvar
Bestyrelsen i et børsnoteret selskab har ansvaret for den overordnede strategiske ledelse af selskabet med henblik på at sikre værdiskabelsen. Bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategiske mål og sikre, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede i form af såvel finansielle som kompetencemæssige ressourcer. Bestyrelsen har ansvaret for at ansætte en kompetent direktion, fastlægge arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, planlægning og opfølgning samt risikostyring.
Kommunikation og samspil med virksomhedens interessenter
Et børsnoteret selskab skal kommunikere tydeligt om mål, strategi, konkurrencemæssig position, drift og risikostyring således, at informerede beslutninger om ejerskab i selskabet kan træffes af eksisterende og mulige aktionærer.
Risikostyring
Et børsnoteret selskab skal have systemer til analyse, måling og styring af risiko i alle operationelle aktiviteter. Bestyrelsen skal sikre, at selskabets kapitalstruktur minimerer dets kapitalomkostninger under behørig hensyntagen til selskabets strategi, stabilitet samt de generelle økonomiske forhold.
Aflønningsprincipper
Der skal i et børsnoteret selskab være åbenhed om alle væsentlige forhold vedrørende selskabets politik for og størrelsen af ledelsesmedlemmernes vederlag, herunder fratrædelsesgodtgørelse, eventuelle gyldne faldskærme samt forsikrings- og pensionsordninger. Selskabets politik for aflønning skal understøtte en langsigtet værdiskabelse. Programmer for aktieaflønning skal være revolverende og skal løbe over minimum 3 år efter tildeling. Optionsprogrammer skal være velbeskrevne og sikre langsigtet værdiskabelse.
Forbrugerinteresser
Et børsnoteret selskab skal agere ansvarligt i selskabets markedsføring overfor forbrugerne og skal sikre, at selskabets produkter kan benyttes på en sikker og helbredsmæssig forsvarlig måde, herunder ved at sikre tilstrækkelig og forbrugerorienteret kommunikation omkring sikker brug.
Vidensdeling og spredning af teknologi
Et børsnoteret selskab bør, med nødvendig respekt af hensynet til at beskytte dets kommercielle interesser, bidrage til at udbrede økonomiske og sociale fremskridt, herunder ved i proportionalitet med selskabets størrelse og ressourcer at understøtte vidensdeling og spredning af ny teknologi i de områder, selskabet opererer i, bl.a. ved at udvikle relationer til uddannelses- og forskningsinstitutioner og samarbejde med myndigheder samt ved at sikre licensgivning på rimelige vilkår.
Konkurrence
Et børsnoteret selskab skal udvise ansvarlig adfærd i konkurrencen med andre virksomheder og afstå fra at indgå i et kartel eller i kartellignende virksomhed, og selskabet skal samarbejde loyalt med myndigheder med henblik på afdækning af konkurrenceforvridende aktiviteter i de områder, det opererer i.
Beskatning
Børsnoterede selskaber skal sikre gennemsigtighed og et højt informationsniveau omkring egne skatteforhold for både myndigheder og offentligheden for dermed at understøtte en korrekt vurdering af relevante skattemæssige forhold. Selskaberne skal sikre, at de både forholder sig til, hvad der er lovligt, og til intentionen bag den gældende regulering. Skat skal håndteres balanceret, forstået således, at skattebetalinger skal minimeres i det lovlige omfang, men således, at konstruktioner til nedbringelse af skattebetalinger i klar modstrid med lovgivers intentioner ikke anvendes. For at udmønte en ansvarlig skattepraksis på investeringsområdet, der ikke kun er rettet imod børsnoterede selskaber, skal Administrationen fastsætte nærmere principper for ansvarlig skattepraksis på investeringsområdet, der også dækker Sampensions investeringer i unoterede ejerandele.
Investeringspolitik på våbenområdet
Sampension Liv investerer ikke i selskaber, der producerer anti-personel miner eller komponenter hertil (i overensstemmelse med Ottawa-traktaten) eller på nogen måde er involveret i udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben (kernevåben, biologiske og kemiske våben).
Landescreening ved investering i statsobligationer og statskontrollerede selskaber
Sampension Livs investeringer i statsobligationer og statskontrollerede selskaber foretages kun i stater og selskaber, som ikke er udelukket, fordi staten eller nøglepersoner i staten er omfattet af væsentlige finansielle sanktioner eller forbud fra FN og EU. Eller hvis der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer. Principperne herfor tager udgangspunkt i UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP). Sampension Liv kan undlade eller udskyde en udelukkelse, hvis den skønnes at ville føre til en væsentligt forværret situation for den almindelige befolkning i staten.
Ovennævnte vil veje tungest i vurderingen af, hvorvidt Sampension Liv ikke vil investere i det pågældende lands statsobligationer. Følgende faktorer ud over menneskerettigheder kan efter en samlet vurdering medvirke til en udelukkelse, dog med mindre vægt:
ESG-nøgletallene viser bl.a. følgende:
• Miljødata og CO2-udledning for virksomheden falder primært grundet corona-pandemien og deraf følgende mindre aktivitet, men har også et iboende fald flere steder.
• Aktieporteføljens klimaaftryk falder markant. Den gennemsnitlige vægtede carbon intensitet, som anbefales af TCFD til vurdering af porteføljens afledte CO2-udledning, er faldet med 23 % fra 2019 til 2020. Den samlede afledte CO2-udledning fra den børsnoterede aktieportefølje lå i 2020 på 1,1 mio. ton mod 1,4 mio. ton året før.
• De sociale data viser en høj grad af kønsmæssig lighed i organisationen, herunder en stigende andel af kvindelige ledere til 44 %, hvilket betragtes som ligelig kønsfordeling. Lønforskellen mellem mænd og kvinder på 1,2 gange er udtryk for en ulige kønsfordeling på specialiststillinger, hvor lønnen typisk er højere. Opgørelser viser, at Sampension Administrationsselskab A/S har ligeløn ved sammenlignelige stillinger.
• Sampension er en god arbejdsplads med et lavt sygefravær, som i gennemsnit har ligget under fem dage pr. år siden 2016. Sygefraværet dykkede yderligere i 2020 som følge af ændret adfærd under corona- pandemien. Hele 156 personer havde ingen sygedage i 2020.
• Ledelsesdata viser, at bestyrelsen i Sampension Liv har en ligelig fordeling mellem kønnene som defineret i Erhvervsstyrelsens vejledning.
• I betalte skatter indgår pensionsafkastskat, som afhænger af de enkelte års realiserede investeringsafkast. Det er den væsentligste forklaring på udsvingene. Herudover er betalt A-skat noget mindre i 2020, da betalingen af tre måneders A-skat er udskudt til 2021 pga. regeringens corona hjælpepakker.
ESG-nøgletal definitioner
ESG-vejledningen er suppleret med seks nøgletal, som viser CO2-udledning fra aktieporteføljen, medarbejdere uden sygedage og betalte skatter for bedre at afspejle Sampensions bidrag til omverdenen, og nøgletallet for fastholdelse af kunder er udeladt, da det ikke er retvisende for kundetilfredsheden i et arbejdsmarkedspensionsselskab. Nøgletal er for Sampension Liv på det operationelle niveau og omfatter fx ikke ejendomsselskaber, hvor ejendommene er udlejet til eksterne parter. De sociale data er for datterselskabet Sampension Administrationsselskab, som varetager alle administrative opgaver for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsselskaber samt kapitalforvaltning i bred forstand og anden virksomhed, der er forbundet hermed. Alle medarbejdere i Sampension er ansat i dette selskab.
CO2-udledning i virksomheden
Tal for CO2-udledning følger GHG-protokollen (Green House Gas Protokol), som er en standard for rapportering af drivhusgasemissioner og den mest anerkendte internationale standard. Ifølge GHG- protokollen udarbejdes klimaregnskaber med udgangspunkt i en opdeling mellem direkte og indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger fra aktiviteter, som ejes eller kontrolleres af selskabet, mens indirekte udledninger er defineret som udledninger fra aktiviteter, som er afledt af selskabet, men ikke kontrolleres af selskabet.
Datagrundlaget beror på energi, - og forsyningsselskabernes forbrugsopgørelser, samt kørselsregnskab og kilometeropgørelse fra benyttede leasingselskaber og er opgjort for Sampension af Rambøll i december 2020.
Scope 1: Direkte klimagas udledninger fra kilder/aktiviteter, som ejes eller kontrolleres af selskabet, fx transport i selskabets egne/leasede biler. CO2e, for Scope 1 vises i metriske tons/år.
Scope 2: Indirekte klimagas udledninger fra indkøbt energi, fx el, varme og køl, som bruges af selskabet og leveres af ekstern leverandør. CO2e, for Scope 2 vises i metriske tons/år.
Energiforbrug: Det totale energiforbrug for transport, el, og varme, samt energiforbrug fra vedvarende energikilder (solcelleanlæg). Vises som samlet forbrug i GJ/år.
Vedvarende energiandel: Hvor stor en andel af det totale energiforbrug, der stammer fra vedvarende energi. Vises som % af det samlede energiforbrug.
Vandforbrug: Summen af alt forbrugt vand. Forbruget vises som m3/år.
CO2-udledning i den børsnoterede aktieportefølje
Ved måling af CO2 -udledning i investeringsporteføljer anvendes fire mål, som er anbefalet af Taskforce for Climate related Financial Disclosure (TCFD). Beregningerne af aktieporteføljens klimaaftryk er foretaget af Institutional Shareholder Service på vegne af Sampension.
Total udledning fra den børsnoterede aktieportefølje er den absoluttet afledte emission opgjort for scope 1 og 2. Hertil kommer tre grundlæggende beregninger af aktieporteføljens klimaaftryk, som hver især siger noget om, hvor stor udledningen er relativt til enten mængden af investerede midler, omsætningen i virksomhederne og de enkelte investeringers vægt i porteføljen. Finansieret udledning viser udledning pr. investeret mio. EUR, Xxxxxx intensitet viser den ejerandelsvægtede udledning i forhold til den ejerandelsvægtede omsætning, Vægtet gennemsnitlige carbon intensitet viser selskabets udledning i forhold til selskabets omsætning vægtet med, hvor stor en andel selskabet udgør af porteføljen.
Disse udledningsnøgletal beskrives også nærmere i Sampensions klimarapport, der publiceres på hjemmesiden i maj 2021.
Øvrige nøgletal
Ved opgørelse af kønsdiversitet for øvrige ledelseslag defineres en leder, som en person med personaleansvar. Direktionen indgår ikke som en del af nøgletalsberegningen.
Betalte skatter er ikke en del af nøgletalsvejledningen og opgøres som den i året betalte selskabsskat, PAL- skat, moms, lønsumsafgift, arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat.
4. RISIKOVURDERING OG FOKUSOMRÅDER 2020
193 lande tiltrådte i 2015 de 17 verdensmål fra FN for at sætte fælles mål for det internationale samfund i retning af en mere bæredygtig verden i 2030.
Sampension sikrer den langsigtede værdi af investeringerne og nedbringer risikoen ved at basere in- vesteringsbeslutninger på informationer om selskabers arbejde med miljø og klima, sociale forhold og god selskabsledelse. Hvor Sampension gennem sine investeringer har et direkte ejerskab i virksomheder – eller finansierer deres forretningsdrift – udgør det aktive ejerskab i form af dialog og stemmeafgivelse et særligt vigtigt bidrag. Og det er her, Sampension i høj grad kan bidrage i forhold til FN’s verdensmål.
Aftryk på verdensmål
Sampension erklærer sig enig i FN’s verdensmål og tilslutter sig disse. Sampension ser de 17 verdensmål med 169 delmål og 232 indikatorer som en prisme, hvor igennem den eksisterende ansvarlige investeringspolitik og konkrete investeringer kan betragtes. Vurderingen af i hvilket omfang Sampensions investeringer understøtter FN’s verdensmål, udgøres derfor af en kortlægning af de pågældende virksomheders bidrag til verdensmålene gennem deres adfærd, produkter og ydelser. Udgangspunktet for analysen er investeringerne i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer.
Som institutionel investor med en fastlagt investeringstilgang foretager Sampension sine investeringer i bestemte aktivklasser på en bestemt måde. For aktier er der fx en bred tilstedeværelse i globale aktier. Enkelte selskaber kan udelades som investeringsmulighed, hvis de pågældende selskaber overtræder de fastlagte normer eller retningslinjer.
Under ’Vandhåndtering’ er der fx taget kontakt til Xxxxxx Xxxxxxx Midland vedr. opsætning af kvantificerbare mål for reduktion af virksomhedens vandforbrug. Under temaet ’Ansvarlig skattepraksis’ er der fx taget kontakt til Pandora omkring skattetransparens, mens der under ’ESG Governance’ blandt andet er taget kontakt til Arrow Electronics – en amerikansk producent af elektronik hardware – fordi vi vurderer, at selskabet trods god performance på flere ESG-metrikker ikke har forankret ansvaret for bæredygtighed i selskabets top.
Under temaet ’Klimaforandringer’ er der taget kontakt til en række energiselskaber, samt mine-, forsynings-, kemi- og transportvirksomheder. Blandt disse er fx Tatneft, HollyFrontier og Kinross Gold, hvor sidstnævnte gør det godt på flere ESG-metrikker, men mangler at opstille mål for den samlede nedbringelse af GHG- udledning, hvis de skal være blandt de bedste indenfor deres sektor.
Screening og kritiske dialoger
Kritiske dialoger er en integreret del af Sampensions ansvarlige Investeringspolitik. De første kritiske dialoger blev iværksat i første kvartal 2020 med støtte fra vores samarbejdspartner på området, Institutional Shareholder Services (ISS).
Kritiske dialoger med i alt 32 børsnoterede selskaber, som Sampension er investeret i, er startet op i løbet af 2020. En række dialoger indeholder flere emner inden for såvel miljø (E), social (S) og governance (G). I alle tilfælde er det tale om emner, der potentielt kunne give anledning til at selskabet ekskluderes fra Sampensions investeringsunivers.
Sampensions aktieportefølje er global, og en række velkendte globale selskaber som for eksempel Facebook, NIKE, Teva og Alphabet har været i dialog med Sampension i løbet af 2020. Dialogpunkterne for disse selskaber har typisk været indenfor menneske- og arbejdstagerrettigheder. I afslutningen af 2020 påbegyndtes dialoger med en række bilfabrikanter indenfor miljøområdet. Her drejer dialogpunkterne sig om selskabernes arbejde med amerikanske emissionsstandarder.
De fleste selskaber indgår i dialogerne med et ønske om af afklare og løse de problemstillinger, som ISS på vegne af Sampension har påpeget. Ofte rejses en given problemstilling på baggrund af rapporterede hændelser eller retssager, hvori selskabet tager del. I andre tilfælde rejses problemstillingen som følge af omtale i medierne, og dialogen tager i disse tilfælde udgangspunkt i at verificere problemet. Senere i dialogforløbet aftales de ændringer i retningslinjer og processer, som selskabets skal implementere, og endeligt monitoreres og bekræftes, at aftalen efterleves fra selskabets side.
I 2020 afsluttedes 8 af de 32 opstartede dialoger. I alle tilfælde efter et positivt dialogforløb, hvor selskaberne har efterlevet Sampensions krav til løsning. En række af de øvrige udestående dialoger forventes afsluttet med positivt resultat, og kun enkelte dialoger er ikke forløbet tilfredsstillende, hvoraf mindst en dialog forventes at lede til eksklusion.
Hertil er der screenet for kul og tjæresands-aktiviteter samt selskabernes omstillingsevne. Sampension investerer ikke i selskaber, hvor andelen af omsætningen, der kan relateres til kul- eller tæresand, overstiger 30 % og for 2021 er grænsen nedsat til 25 %. Desuden vurderer Sampension løbende selskabernes evne og villighed til at indgå i den nødvendige transition til fremtidens lavemissionssamfund. Selskaber, der vurderes ikke at være omstillingsparate, ekskluderes også fra aktieporteføljen.
Eksklusionslister
Sampension opererer i lighed med de fleste øvrige pensionsvirksomheder i Danmark med en eksklusionsliste. Eksklusionslisten indeholder selskaber, hvor hele eller dele af selskabets forretningsområde vurderes ikke at være foreneligt med Sampensions politik og retningslinjer for ansvarlige investeringer. Desuden indeholder eksklusionslisten selskaber, hvor konkrete aktiviteter eller forhold i selskabets virke bevirker, at Sampension ikke vil investere i selskabet.
276 selskaber var ved udgangen af 2020 på Sampensions eksklusionsliste. En stor andel af disse – 208 – er klimarelaterede eksklusioner. De resterende 68 eksklusioner relaterer sig dels til forhold i miljømæssige (E),
sociale (S) eller governance (G) forhold i selskaberne, ligesom enkelte selskaber er ekskluderet som følge af internationale sanktioner eller Sampensions landeeksklusioner. I tilfælde hvor Sampension har valgt at ekskludere et land, investerer Sampension således ikke i statsobligationer udstedt af det pågældende land og investerer ej heller i statskontrollerede selskaber.
Enkelte selskaber blev i 2020 gen-inkluderet i investeringsuniverset. Det drejer sig primært om selskaber, hvor opdaterede oplysninger godtgjorde, at disse ikke længere var involveret i produktion og distribution af a-våben og/eller kontroversielle våben.
Unoterede aktier er underlagt de samme retningslinjer som børsnoterede aktier, hvor den ansvarlige politik inddrages via due diligence-processen og søges implementeret med de nødvendige aftaler med forvaltere. I porteføljen af direkte ejede ejendomme udlejes ikke til selskaber, der figurerer på eksklusionslisten.
Ligeledes investeres der ikke i internt forvaltede porteføljer i obligationer og gældsandele i selskaber på eksklusionslisten. Eksklusionslisten offentliggøres løbende på xxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxx- information/ansvarlige-investeringer/Ekskluderede-selskaber.
Stemmeafgivelse
En vigtig del i udmøntningen af Sampensions aktive ejerskab sker igennem afstemningerne på selskabernes generalforsamlinger. Sampension stemmer altid på C25 selskabernes generalforsamlinger og desuden på generalforsamlinger for selskaber, hvor vi ejer mere end 3 % af aktiekapitalen. Vi benytter os af rådgivning fra ISS i processen, men vurderer altid selvstændigt hvilken holdning Sampension har til de givne afstemningspunkter.
For øvrige børsnoterede selskaber søger Sampension-fællesskabet at maksimere påvirkningen af selskaberne sammen med andre institutionelle investorer via netværk. Vi stemmer altid på generalforsamlinger for selskaber, hvor der er en igangværende kritisk dialog.
I 2020 stemte Sampension på mere end 600 afstemningspunkter, og i langt overvejende grad fulgte vi indstillingerne fra ISS. Ligeledes stemte vi i langt overvejende grad for forslagene stillet af selskabernes bestyrelser. I de tilfælde hvor Sampension stemmer imod bestyrelsen, er det ofte punkter relateret til incitament baseret aflønning, hvor Sampension ønsker KPI baserede programmer og øget transparens omkring programmerne.
5. MÅLING AF KLIMARISICI
Formålet med at beregne den afledte udledning af klimagasser er både at vise aktieporteføljens klimaaftryk, men samtidigt at give et billede på, hvor eksponeret porteføljen af børsnoterede aktier er overfor klimarelaterede finansielle risici. Denne kvantificering af risici, der er forbundet med overgangen til et lavemissionssamfund – de såkaldte transitionsrisici – er funderet i CO2-udledningen fra de selskaber, der er investeret i. Beregningerne er komplekse at foretage og ikke mindst fortolke. Det er svært at forholde sig til absolutte niveauer eller at sammenligne med andre porteføljer, da investeringers afledte udledning udover den grundlæggende beregningstilgang er kraftigt påvirket af investeringstilgang, geografisk og sektormæssig fordeling og evt. faktortilgang for at nævne nogle. Men vurderet over tid belyser udledningsmetrikker, hvilken vej porteføljens eksponering mod klimarisici bevæger sig. Alle tal i de følgende skemaer er for fællesskabets samlede portefølje.
Sampension arbejder med tre grundlæggende beregninger af aktieporteføljens klimaaftryk, som hver især siger noget om, hvor stor udledningen er relativt til enten mængden af investerede midler, omsætningen i virksomhederne og de enkelte investeringers vægt i porteføljen.
Carbon udledningsmetrikker baseret på markedsværdier
Carbon udledningsmetrikker (t CO2 ækv iv alenter) | 2020 Portefølje Benchmark | 2019 Portefølje Benchmark | ||
Carbon intensitet (pr. mio. EUR) | 192 | 195 | 240 | 248 |
Vægtet gennemsnitlig carbon intensitet (pr. mio. EUR) | 157 | 165 | 203 | 223 |
Finansieret udledning (pr. mio. EUR) | 159 | 102 | 221 | 139 |
’Finansieret udledning’ viser udledning pr. investeret mio. EUR, ’Carbon-intensitet’ viser den ejerandelsvægtede udledning i forhold til den ejerandelsvægtede omsætning, ’Vægtet gennemsnitlig carbon-intensitet’ viser selskabets udledning i forhold til selskabets omsætning vægtet med, hvor stor en andel selskabet udgør af porteføljen – indeholder således ikke et element af ejerskab. Mere forklaring på carbon-beregninger og fordele og ulemper kan findes på hjemmesiden og i den fulde klimarapport. Benchmark udgøres af den af bestyrelsen fastlagte sammenvægtning af globale, EM og danske aktier. Kilde: ISS
Det ses, at aktieporteføljens udledning er faldet i forhold til 2019 for alle de anvendte metrikker. Porteføljens finansierede udledning er faldet med 28 %, mens udledningsmetrikken, der viser noget om porteføljeselskabernes evne til at producere udledningseffektivt er faldet 20 %. Den af TCFD anbefalede udledningsmetrik, der viser noget om porteføljens eksponering mod udledningsintensive selskaber, er faldet 23 %. Disse forbedringer skyldes bl.a. den fortsatte implementering af de klimainitiativer, der blev vedtaget i december 2019, men også fordi verdens børsnoterede virksomheder set over en bred kam har bevæget sig i en for klimaet god retning i forhold til deres udledning.
I lyset af beregningstilgangen i den kommende klimarelaterede EU Regulering har Sampension valgt også at beregne carbon udledningsmetrikker ud fra en ’Enterprise Value’-tilgang1:
Carbon udledningsmetrikker baseret på Enterprise Value
Carbon udledningsmetrikker (t CO2 ækv iv alenter) | 2020 Portefølje Benchmark | 2019 Portefølje Benchmark | ||
Carbon intensitet (pr. mio. EUR) | 160 | 178 | 192 | 229 |
Vægtet gennemsnitlig carbon intensitet (mio. EUR) | 148 | 164 | 193 | 223 |
Finansieret udledning (pr. mio. EUR) | 79 | 61 | 102 | 84 |
Kilde: ISS
Det ses først og fremmest, at den afledte finansierede udledning fra Sampensions investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer ligger på et lavere niveau målt i forhold til de samlede investeringer i de to aktivklasser. Dette skyldes anvendelsen af den mere retvisende fordelingsnøgle for fordelingen af virksomhedernes udledning.
Overordnet ses i øvrigt de samme forbedringer i udledningsmetrikkerne i forhold til sidste års måling som ved den rene aktiebaserede tilgang. Porteføljen ligger 10 % lavere end den sammenlignelige globale investeringsportefølje for både den centrale metrik ’Carbon intensitet’og den af TCFD anbefalede metrik.
De anførte carbon udledningsmetrikker er én måde at anskue aktieporteføljens klimaeksponering på, og det er værd at fremhæve, at udledningsmetrikkerne er baseret på historiske tal og dermed bagudskuende i deres natur. De giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af den fremtidige udledning fra selskaberne i porteføljen, da selskaber kan have besluttet tiltag vedrørende selskabets egenudledning.
1 Beregningstilgangen alene baseret på ejerandelen af selskabernes markedsværdier tager ikke højde for, at selskaber kan have forskellige finansieringsstrukturer, og tager således ikke højde for, at eksempelvis asiatiske selskaber ofte anvender mere gældsfinansiering end aktieudstedelse, når de skal fremskaffe kapital. I den vedtagne EU Regulering på området for bæredygtighed (Disclosure Forordning og den grønne taksonomi) er det besluttet at anvende en tilgang til fastlæggelse af carbon udledningsmetrikker, der kan benævnes ’Enterprise Value’-tilgang. Denne tilgang inddrager både aktiekapital og gældsfinansiering i fordelingsnøglen i det enkelte selskab, når dennes GHG-udledning skal fordeles til investorerne. Tilgangen kan således i højere grad siges at afspejle, hvor stor en udledning man som investor finansierer med sine investeringer frem for alene at fokusere på ejerskab over udledningen i selskaber, der investeres i.
Derfor kan man bl.a. fokusere på, hvor mange investeringer, der eksempelvis er i selskaber med aktiviteter indenfor kuludvinding, eller hvor stor en eksponering der er mod selskaber med klimavenlige aktiviteter. Her viser de tidligere nævnte klimainitiativer fortsat positive effekter. Bl.a. ser vi ifølge ISS, at det nu er 19 % af el- produktionen fra elforsyningsselskaberne i porteføljen, der er grøn, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til ultimo 2019, hvor andelen var 16 %. Samtidigt ligger den potentielle udledning fra de fossile reserver, der ejes af selskaberne i porteføljen 32 % under det tilsvarende tal for benchmark.
Ønskes et fremadskuende billede af porteføljens eksponering mod klimarelaterede risici, kan man se på porteføljens ’Energy Transition Score’, der udtrykker, hvor forberedte selskaberne i porteføljen er på overgangen til et lav-emissionssamfund.
Energy Transition Score
(0-100) | 2020 Portefølje Benchmark | 2019 Portefølje Benchmark |
Energy Transition Score | 40 40 | 38 37 |
Kilde: Xxxxx Xxxxx
Det ses først og fremmest, at aktieindekset for globale aktier (benchmark) i 2020 har oplevet en fremgang fra 37 til 40, hvilket betyder, at de børsnoterede selskaber i verden i gennemsnit har anlagt strategier, der i højere grad tager højde for overgangen til en verden, hvor udledningen af klimagasser skal være lavere. 100 er højeste score og svarer til en fuldstændig overgang til en klimaneutral økonomi.
Sampensions portefølje af børsnoterede selskaber har gennemsnitligt set også været i en god udvikling med en stigning i ’Energy Transition Score’ til 40. Dermed er porteføljens parathed til et lavemissionssamfund 18
% højere, end da vi opgjorde porteføljens parathed første gang ultimo 2018.
En anden måde at se fremad på er at vurdere, hvorvidt selskaberne har fastlagte strategier eller mål for at komme i overensstemmelse med de internationale klimamål. Også på dette område er der en betydelig udvikling, indenfor de ’værktøjer’ selskaberne kan anvende. Og ’Science Based Targets initiativet’ er den målestok, som efterhånden har overtaget rollen som standarden2.
Kilde: ISS
Sampension har investeret i godt 1.300 børsnoterede selskaber. I figuren ses det, at i alt 51 % af investeringsporteføljens værdi er i selskaber, der vurderes at have enten en ambitiøs strategi, har et SBTi- commitment eller et godkendt SBTi-commitment. Mens 32 % af selskaberne ikke har en strategi for at komme i overensstemmelse med det som videnskaben i dag anser som nødvendigt i forhold til de internationale klimamål.
For at belyse klimarisici i Sampensions investeringsportefølje yderligere giver Xxxxx Xxxxx mulighed for at fokusere på nogle andre målepunkter, der giver et øjebliksbillede af porteføljen kontra, hvis vi havde investeret passivt i verdensaktieindekset.
2 Se xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx
2020 | 2019 | |||
Portefølje Benchmark | Portefølje Benchmark | |||
Understøttelse af grøn omstilling | 8,3% | 6,0% | 7,5% | 4,4% |
Kuludvinding | 0,0% | 0,0% | 0,1% | 0,4% |
Elforsyningsselskaber, der anvender kul | 0,2% | 0,6% | 0,9% | 1,1% |
Fossile selskaber | 4,1% | 5,7% | 6,2% | 8,1% |
Kilde: Xxxxx Xxxxx
Note: Opgjort med 20% omsætningsgrænseværdier
Aktieporteføljens andel af selskaber, der understøtter den grønne omstilling i form af grønne produkter og ydelser, er steget med 10 % siden ultimo 2019, og ligger godt 38 % højere end benchmark. Der er i den børsnoterede aktieportefølje ikke længere en eksponering mod selskaber, der driver kuludvinding.
Benchmark ligger til sammenligning med en eksponering lige over 0 %3.
Eksponeringen mod elforsyningsselskaber, der anvender kul i deres energimix er faldet knap 80 % siden sidste år, og ligger 67 % lavere end benchmark. Endelig er eksponeringen mod selskaber med en eller anden form for fossil aktivitet faldet med 34 % i forhold til ultimo 2019. Og porteføljens eksponering mod denne type selskaber er 28 % lavere end benchmark.
Arbejdet med klimarelaterede risici og muligheder ved klimaforandringer uddybes yderligere i Sampensions klimarapportering, der offentliggøres på hjemmesiden på xxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxx- information/ansvarlige-investeringer.
6. LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD
Sampension Liv er ejet af overenskomstparterne på de overenskomstområder, hvor Sampension Liv er pensionsleverandør. Sampension Livs aktiekapital på 800.000 kr. er fordelt med den ene halvdel til lønmodtagerorganisationerne og den anden halvdel til arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationerne. Aktiekapitalen er fordelt på 800 aktier à 1.000 kr. Udbytte til aktionærerne kan ifølge Sampension Livs vedtægter udgøre op til 5 %, dog maksimalt 40.000 kr. Der er ikke udbetalt udbytte siden 2011, da aktionærerne ønsker, at overskuddet kommer kunderne til gode.
Bestyrelse
Sampension Livs bestyrelse består af repræsentanter for aktionærerne, to bestyrelsesmedlemmer indstillet af bestyrelsen samt repræsentanter for koncernens medarbejdere. Bestyrelsen har i 2020 afholdt fem møder, et seminar og en temadag.
Revisions- & risikoudvalg
I overensstemmelse med EU’s og danske krav til revisionsudvalg i virksomheder af interesse for offentligheden har bestyrelsen i Sampension Liv nedsat et særskilt revisions- & risikoudvalg. Tidligere nationalbankdirektør Xxxxxx Xxxxxxx er formand for revisions- & risikoudvalget og lever gennem erhvervsforløb og uddannelsesmæssig baggrund op til kvalifikationskravene i henhold til reglerne om revisionsudvalg. Xxxxxx Xxxxxxx lever endvidere op til kravene om uafhængighed.
Udover Xxxxxx Xxxxxxx bestod revisions- & risikoudvalget i 2020 af tre medlemmer udpeget af bestyrelsen: Xxxx Xxxxxxxx (bestyrelsesformand), Xxx Xxxxxxxx (næstformand for bestyrelsen) og Xxxx Xxxxx Xxxxxx (bestyrelsesmedlem). Der har i 2020 været afholdt fire møder i revisions- & risikoudvalget.
Rammerne for revisions- & risikoudvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium. Udvalgets primære opgaver er at:
3 Som dog afrundes til nul.
• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen
• forberede bestyrelsens behandling og beslutning vedrørende risikodokumenter om selskabets kapital-, solvens- og operationelle forhold
• overvåge om risikostyringssystemer, interne kontrolsystemer og intern revision fungerer effektivt
• overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet mv.
• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed.
Der er for administrationsfællesskabet etableret en whistleblower-ordning, der sikrer, at ansatte i Sampension via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser af relevant regulering begået af virksomheden, herunder vedrørende bestikkelse og korruption, konkurrenceret, svig og økonomisk kriminalitet, chikane og diskrimination samt beskyttelse af personoplysninger.
Whistleblowerordningen er i overensstemmelse med ny lovgivning for whistleblower-ordninger, der træder i kraft pr. 1. januar 2022.
Indberetninger til whistleblowerordningen sker via en whistleblower it-platform, og henvendelser hertil screenes af advokatvirksomheden Xxxxxxx Xxxxxxx, der varetager whistleblowerordningen. Xxxxxxx Xxxxxxx informerer herefter formanden for revisions- & risikoudvalget og den ansvarlige for compliancefunktionen via it-platformen. Der har ikke været indberetninger i 2020.
Risici og risikostyring
Den samlede styring af investeringsaktiver og livsforsikringshensættelser har til formål at sikre kunderne det størst mulige afkast og de bedst mulige forsikringsdækninger under behørig hensyntagen til risikoen.
Målsætningen for styring af de kortsigtede risici er blandt andet, at investeringspolitikken og risikoafdækningen tilsammen skal sikre tilstrækkelige reserver til, at den solvensmæssige overdækning er komfortabel og til, at risikoen for ydelsesnedsættelse er begrænset.
Bestyrelsen har besluttet appetitten for de væsentligste risici i politikker og retningslinjer, og derved fastlagt et overordnet niveau for risikotagning og risikoafdækning. Der rapporteres løbende på overholdelse af de udstukne rammer, og som led i processen for vurdering af egen risiko og solvens tager bestyrelsen stilling til risikoprofilen samt overholdelse af risikoappetitten.
Forsikringsrisici
Forsikringsrisici i gennemsnitsrentemiljøet omfatter risikoen for stigninger i levetid, ændringer i invalide- hyppighed, omskrivning til fripolice, tilbagekøb og pensioneringstidspunkt. De forskellige risikoelementer analyseres løbende. En forøgelse af levetiden vil betyde, at de løbende pensionsydelser skal udbetales over en længere årrække. I Sampension Liv opgøres livsforsikringshensættelserne i overensstemmelse med Finanstilsynets model for levetidsforudsætninger, der dels baseres på selskabets egne erfaringer og dels på Finanstilsynets benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.
I markedsrente dækkes alle risikosummer for egen regning. Der er ikke indgået genforsikringskontrakter på pensionsforsikring. Risikosummen er forskellen mellem den opsparede reserve og den reserve, der skal afsættes til fremtidige betalinger ved invaliditet og død.
Selskabets risikostyring er uddybende beskrevet i Rapport om Xxxxxxx og Finansiel Situation – den såkaldte SFCR. Rapporten er offentlig tilgængelig og kan findes på xxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxx/Xx-Xxxxxxxxxx/Xxxxxxxxx- information/aarsrapporter/Rapport-om-solvens-og-finansiel-situation.
Udvalg for ansvarlige investeringer
Den ansvarlige investeringspolitik omfatter alle fire parter i administrationsfællesskabet. Bestyrelserne har nedsat et tværgående udvalg, der kvalificerer og indstiller til beslutninger på ESG-området. Udvalgets formål er at drøfte sociale, klima-, miljø- og selskabsmæssige overvejelser ved investeringsbeslutninger foretaget i de fire pensionsvirksomheder med henblik på at opnå enighed om de principper, der skal indgå i pensionsvirksomhedernes politik for ansvarlige investeringer.