Common use of Vurdering Clause in Contracts

Vurdering. Det er Finanstilsynets vurdering, at det er uforeneligt med § 3 i bekendtgø- relse om god skik for finansielle virksomheder at indgå aftaler ved brug af negativ aftaleindgåelse. Negativ aftaleindgåelse, hvor en kunde bliver bundet af en aftale uden positivt at have tilkendegivet at ville indgå en aftale, men alene ved at have undladt at reagere, er i strid med god skiks krav om at handle redeligt og loyalt i forhold til kunderne. Finanstilsynet finder, at dette også er tilfældet, når der benyttes negativ afta- leindgåelse om nye forsikringsdækninger i tilknytning til fornyelse af en eksi- sterende forsikring. Dette skyldes, at kunderne måske ikke er opmærksomme på, at de ved at betale den opkrævede præmie ikke blot fornyer deres eksi- sterende forsikring, men også tegner en ny forsikring med en supplerende dækning. Finanstilsynet har ikke vurderet, hvorvidt en kunde efter de aftaleretlige regler er bundet af en forsikringsaftale, som er indgået på den nævnte måde. En sådan vurdering må i givet fald foretages af domstolene eller ankenævn. Finanstilsynet finder ikke, at Topdanmark handler i overensstemmelse med § 3 i god skik bekendtgørelsen fordi dækningen er varslet og kan ses som en naturlig forlængelse af den eksisterende dækning. Det faktum, at dækningen kan ses som en udvidelse af ulykkesforsikringen, betyder kun, at Topdan- mark kunne have varslet en ændring af den oprindelige forsikringsaftale, hvorved Strakserstatning var blevet en del af aftalen. Det ville også have imø- dekommet kundernes forventning om, at forsikringsselskabet ”sikrer dem bedst mulig dækning”, også ”uden kunden udtrykkeligt har tilkendegivet øn- ske om at indgå en ny forsikringsaftale”, som anført af Topdanmark i sit hø- ringssvar. Topdanmark har imidlertid valgt at lade Strakserstatning være en frivillig eks- tradækning, og i så fald skal den tilbydes kunderne som et supplement, som kunderne aktivt skal acceptere. Det kan efter Finanstilsynets opfattelse ikke føre til et andet resultat, at kun- derne ”overraskes over, at dækningen ikke er med automatisk, men skal kø- bes særskilt”. Finanstilsynet vurderer heller ikke, at Topdanmarks pilotprojekter med hen- holdsvis aktiv og passiv accept ændrer på afgørelsen. Kundernes mulighed for at fravælge Strakserstatning og dermed opretholde hidtidige forsikringer uændret, ændrer heller ikke Finanstilsynets vurdering. Finanstilsynet påtaler på den baggrund, at Topdanmark Forsikring har hand- let i strid med § 3 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder ved at indgå aftaler med deres kunder ved anven- delse af negativ aftaleindgåelse i forbindelse med fornyelsen af kundernes ulykkesforsikring.

Vurdering. Når en kunde ansøger om et lån, skal kunden – afhængig af lånetypen – afgive en række oplysninger, der danner grundlag for bankens kreditværdig- hedsvurdering. Den skal foretages på baggrund af fyldestgørende oplysnin- ger om den konkrete kundes økonomiske forhold, og må ikke være baseret alene på simple, udokumenterede erklæringer fra kunden. Ved 30 dages bevilget overtræk (op til 15.000 kr.) har banken oplyst, at ind- tægt oplyses af kunden, mens det ved de andre lånetyper, efter det oplyste, indhentes fra e-skat. Når indtægten alene oplyses af kunden og ikke doku- menteres, er der tale om en simpel, udokumenteret erklæring fra kunden. Banken udarbejder et budget på baggrund af enten oplysninger fra kunden, f.eks. om huslejens størrelse, eller ved brug af estimater. Banken indhenter som udgangspunkt ikke dokumentation for kundens oplysninger, medmindre rådgiveren vælger det (ved boligfinansiering i den semiautomatiske proces). Dermed er der tale om simple, udokumenterede erklæringer fra kunden. Når banken anvender estimater, lægger banken ikke kundens faktiske, faste ud- gifter til grund. Når der er tale om et lån til boligfinansiering, og lånet gennemgår den semi- automatiske proces, vises de anslåede udgifter i budgettet, ifølge bankens oplysninger, til kunden. Dette ses ikke at ske ved de øvrige lån, der gennem- går den semiautomatiske proces eller ved lånene, der gennemgår den digi- tale proces. Dermed har kunden ikke mulighed for at tilføje udgifter, som ban- ken ikke har medtaget, eller korrigere udgifternes størrelse, hvis de ikke er retvisende. Dermed lægger banken ikke nødvendigvis kundens faktiske, fa- ste udgifter til grund. Det følger af kreditaftaleloven § 7 c, at Danske Bank inden kreditaftalens ind- gåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på baggrund af fyldestgø- rende oplysninger. Da Danske Bank ikke indhenter dokumentation for oplysninger givet af for- brugeren og anvender estimater for en stor del af udgifterne i budgettet, er det Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank ikke foretager en kreditværdig- hedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftaleloven § 7 c. Dermed er der risiko for at låntagers beregnede rådighedsbeløb afviger fra låntagers faktiske forhold. Danske Bank kan dermed ikke være sikker på, at låntager reelt er i stand til at tilbagebetale det ansøgte lån. Ved vurderingen af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, anvender Danske Bank beløb, der ligger lidt under satserne fra gældssaneringsbe- kendtgørelsen. F.eks. er bankens beløb for en enlig […] kr., mens beløbet i gældssaneringsbekendtgørelsen er 6.990 kr. Hvis låntager er studerende på SU til videregående uddannelse og kunden ikke har eller ønsker SU-lån, kræ- ver Danske Bank kun et rådighedsbeløb på 4.000 kr. pr. måned. I den semiautomatiske og i den digitale proces ses Danske Bank ikke at fo- retage en individuel vurdering af, om de anførte rådighedsbeløb er tilstræk- keligt for den pågældende låntager. Hvis låntager har børn, anvender Danske Bank et rådighedsbeløb pr. barn på 2.800 kr. pr. måned uanset barnets alder. Banken tager således ikke højde for, i modsætning til f.eks. pejlemærket i gældssaneringsbekendtgørelsen, at udgifter til børn afhænger af deres alder. Det er Finanstilsynets vurdering, at det Danske Bank ikke er uforeneligt med § 3 i bekendtgø- relse stand til at vurdere, om god skik for finansielle virksomheder låntager vil være i stand at indgå aftaler ved brug af negativ aftaleindgåelse. Negativ aftaleindgåelsebetale lånet tilbage, hvor når Danske Bank ikke foretager en kunde bliver bundet af en aftale uden positivt at have tilkendegivet at ville indgå en aftaleindividuel vurdering af, om låntagers rådighedsbeløb vil være tilstrækkeligt, men alene ved at have undladt at reagere, er i strid med god skiks krav om at handle redeligt og loyalt stedet baserer kreditværdighedsvurderingen på standar- diserede rådighedsbeløb. Dette gælder særligt i forhold til kundernestuderende, hvor Danske Bank finder en kunde kreditværdig til at kunne optage et lån på basis af et fremtidigt rådighedsbeløb, der er er beskedent og væsentligt under hvad man sædvanligvis anser som nødvendigt for at kunne opretholde en beske- den levefod. Når der anvendes så lave rådighedsbeløb skal banken have et særligt godt kendskab til kundens forhold og evne til at kunne klare sig for beløbet. På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank ikke foretager kreditværdighedsvurderingen på baggrund af fyldestgø- rende oplysninger om låntager. Finanstilsynet finder, påbyder derfor Danske Bank A/S at dette også er tilfældet, når der benyttes negativ afta- leindgåelse om nye forsikringsdækninger i tilknytning til fornyelse af foretage en eksi- sterende forsikring. Dette skyldes, at kunderne måske ikke er opmærksomme på, at de ved at betale den opkrævede præmie ikke blot fornyer deres eksi- sterende forsikring, men også tegner en ny forsikring med en supplerende dækning. Finanstilsynet har ikke vurderet, hvorvidt en kunde efter de aftaleretlige regler er bundet af en forsikringsaftale, som er indgået på den nævnte måde. En sådan vurdering må i givet fald foretages af domstolene eller ankenævn. Finanstilsynet finder ikke, at Topdanmark handler kreditværdig- hedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 3 7 c, stk. 1, jf. § 43, stk. 1, i god skik bekendtgørelsen fordi dækningen lov om finansiel virksomhed forud for indgåelsen af en kreditaftale, herunder blandt andet at • indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægt og do- kumentation for indtægt, hvis der er varslet tale om simple erklæringer, • indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens faktiske, faste udgifter og kan ses som dokumentation for udgifterne, hvis der er tale om simple erklæringer. • foretage en naturlig forlængelse individuel vurdering af, om forbrugerens rådighedsbeløb efter optagelse af den eksisterende dækning. Det faktumdet ansøgte lån vil være tilstrækkeligt til, at dækningen kan ses som en udvidelse forbru- geren vil være i stand til at betale ydelserne på lånet tilbage til tiden. Påbuddet skal efterleves fra den dato, det er modtaget af ulykkesforsikringen, betyder kunDanske Bank A/S. Det betyder, at Topdan- mark kunne have varslet en ændring af den oprindelige forsikringsaftaleDanske Bank ikke må yde nye lån fra denne dato, hvorved Strakserstatning var blevet en del af aftalenhvis oven- stående påbud ikke overholdes, medmindre banken iværksætter mitigerende foranstaltninger. Det ville også have imø- dekommet kundernes forventning om, at forsikringsselskabet ”sikrer dem bedst mulig dækning”, også ”uden kunden udtrykkeligt har tilkendegivet øn- ske om at indgå en ny forsikringsaftale”, som anført af Topdanmark i sit hø- ringssvar. Topdanmark har imidlertid valgt at lade Strakserstatning være en frivillig eks- tradækning, og i så fald skal den tilbydes kunderne som et supplement, som kunderne aktivt skal acceptere. Det kan efter Finanstilsynets opfattelse ikke føre til et andet resultat, at kun- derne ”overraskes over, at dækningen ikke er med automatisk, men skal kø- bes særskilt”. Finanstilsynet vurderer heller ikke, at Topdanmarks pilotprojekter med hen- holdsvis aktiv og passiv accept ændrer på afgørelsen. Kundernes mulighed Frist for at fravælge Strakserstatning og dermed opretholde hidtidige forsikringer uændretdokumentere efterlevelse af påbud er den 26. oktober 2023. Do- kumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. Hvis de midlertidige mitigerende tiltag afløses af andre, ændrer heller ikke Finanstilsynets vurdering. midlertidige eller varige, tiltag, skal dokumentation for fortsat efterlevelse af påbud sendes til Finanstilsynet påtaler på den baggrund, at Topdanmark Forsikring har hand- let i strid med § 3 i bekendtgørelse nr. 330 umiddelbart efter imple- menteringen af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder ved at indgå aftaler med deres kunder ved anven- delse af negativ aftaleindgåelse i forbindelse med fornyelsen af kundernes ulykkesforsikringdisse tiltag.

Vurdering. Det er Finanstilsynets vurdering, at det er uforeneligt med § 3 i bekendtgø- relse om god skik for finansielle virksomheder at indgå aftaler ved brug af negativ aftaleindgåelse. Negativ aftaleindgåelse, hvor en kunde bliver bundet af en aftale uden positivt at have tilkendegivet at ville indgå en aftale, men alene ved at have undladt at reagere, er i strid med god skiks krav om at handle redeligt og loyalt i forhold til kunderne. Finanstilsynet finder, at dette også er tilfældet, når der benyttes negativ afta- leindgåelse om nye forsikringsdækninger i tilknytning til fornyelse af en eksi- sterende forsikring. Dette skyldes, at kunderne måske ikke er opmærksomme på, at de ved at betale den opkrævede præmie ikke blot fornyer deres eksi- sterende forsikring, men også tegner en ny forsikring med en supplerende dækning. Finanstilsynet har ikke vurderet, hvorvidt en kunde efter de aftaleretlige regler er bundet af en forsikringsaftale, som er indgået på den nævnte måde. En sådan vurdering må i givet fald foretages af domstolene eller ankenævn. Finanstilsynet finder ikkebemærker i forhold til Trygs argument om, at Topdanmark handler § 28 hjemler mu- lighed for at lade Førerforsikring og ”udvidet hjælp” omfatte af den bestående forsikring ved varsling, at denne bestemmelse giver forsikringsselskaberne adgang til at ændre i overensstemmelse med § 3 en bestående forsikring uden at skulle opsige forsikrin- gen og indgå aftalen på ny. Baggrunden for reglen er, at den sikrer, at kun- derne ikke risikerer at stå uden forsikring i god skik bekendtgørelsen fordi dækningen perioden mellem opsagt forsikring og ny aftale. Ændringerne kan være til ugunst for kunden i form af fx ændrede tilkendel- sesvilkår, ændret dækningsomfang eller nedsat forsikringssum. Det er varslet dog Finanstilsynets opfattelse, at reglen kun finder anvendelse, når der er tale om ændringer, der vedrører og er en naturlig forlængelse af den bestående for- sikring og som ikke ville kunne fravælges af nye kunder, som vælger at tegne den pågældende forsikring. Det er derfor ikke muligt at varsle en frivillig og selvstændig tilvalgsdækning i forlængelse af den eksisterende forsikring. I sådanne tilfælde må der indgås en supplerende forsikringsaftale. Finanstilsynets finder, at Tryg´s Førersikring ikke kan ses som en naturlig forlængelse udvidelse af den eksisterende dækninglovpligtige ansvarsforsikring og/eller en kaskoforsikring, da forsikringerne dækker kunderne på helt forskellig vis. Det faktumFinanstilsynet finder derfor, at dækningen kan ses som en udvidelse af ulykkesforsikringen, betyder kun, at Topdan- mark Tryg ikke ville kunne have varslet varsle en ændring af den oprindelige forsikringsaftaleforsik- ringsaftale, hvorved Strakserstatning var blevet Førerforsikringen blev en del af aftalen. Det ville også have imø- dekommet kundernes forventning om, at forsikringsselskabet ”sikrer dem bedst mulig dækning”, også ”uden kunden udtrykkeligt har tilkendegivet øn- ske om at indgå en ny forsikringsaftale”, som anført af Topdanmark i sit hø- ringssvar. Topdanmark har imidlertid valgt at lade Strakserstatning være en frivillig eks- tradækning, og i så fald skal den Førerforsikring vil altid skulle tilbydes kunderne som et supplement, som kunderne kun- derne aktivt skal acceptere. Det kan efter Finanstilsynets opfattelse ikke føre til et andet resultat, at kun- derne Fø- rerforsikring er en ”overraskes overefterspurgt dækning”, og at kunderne ”har den opfattelse, at dækningen ikke fører af bilen altid er med automatisk, men skal kø- bes særskiltdækket af bilens ansvarsforsikring”. Finanstilsynet vurderer heller ikkeomvendt at ”udvidet hjælp” kan ses som en naturlig udvidelse af seniorulykkesforsikringen, da den udvidede forsikring dækker samme skader som seniorulykkesforsikringen, blot i et yderligere omfang. Fi- nanstilsynet finder derfor, at Topdanmarks pilotprojekter med hen- holdsvis aktiv Tryg kunne have varslet en ændring af den op- rindelige forsikringsaftale, hvorved ”udvidet hjælp” var blevet en del af aftalen. Tryg har imidlertid valgt at lade ”udvidet hjælp” være en frivillig ekstradæk- ning, og passiv accept ændrer på afgørelseni så fald skal den tilbydes kunderne som et supplement, som kun- derne aktivt skal acceptere. Kundernes mulighed for at fravælge Strakserstatning og dermed opretholde hidtidige forsikringer uændret, ændrer heller ikke Det er herefter Finanstilsynets vurdering. Finanstilsynet påtaler på den baggrundopfattelse, at Topdanmark Forsikring Tryg ikke har hand- let i strid med § 3 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik handlet redeligt og loyalt over for finansielle virksomheder sine kunder ved at indgå aftaler om Førerforsikring og ”udvidet hjælp” med deres kunder ved anven- delse anvendelse af negativ aftaleindgåelse i forbindelse med fornyelsen af kundernes ulykkesforsikringaftaleindgåelse.