Udvendig støj eksempelklausuler
Udvendig støj. Der stilles nedenstående krav til bussernes støjpåvirkning. Movia måler det udvendige støjniveau ved en standmåling (bussen holder stille). Støjmålingerne foretages ud for siden af bussen midt på længderetningen og på begge sider af bussen. Målingerne foretages 1,2 m over vejen i en afstand af 7,0 m fra bussen og ved maksimalt reguleret motoromdrejningstal. Målepladsen skal være jævn og med belægning af asfalt eller beton. Målingen foretages med driftsvarm motor, i klart og roligt vejr og med bussen ved tjenestevægt. Målingen er kun gældende, hvis støj fra omgivelserne, herunder vindstøj, er mere end 10 dB(A) lavere end det målte støjniveau. Såfremt der forekommer støj på mere end kravet målt udvendigt, har Movia ret til at kræve den pågældende bus udtaget af drift omgående. Bussen kan genindsættes i driften, når støjkravet igen overholdes. Særligt med hensyn til støj ved nedbremsning gøres der opmærksom på, at støjniveauet under ingen omstændigheder må overstige kravet. Her foretages målingen 7,0 meter fra bussens side i en højde af 1,2 meter over vejen, mens bussen bremser. Støjniveauet må ikke overskrides i nogen bremsesituation.
Udvendig støj. Det udvendige støjniveau må aldrig overstige 77 dB. Det udvendige støjniveau måles ved en standmåling (bussen holder stille). Støjmålingerne foretages ud for siden af bussen midt på længderetningen og på begge sider af bussen. Målingerne foretages 1,2 m over vejen i en afstand af 7,0 m fra bussen og ved 1500 omdrejninger. Målepladsen skal være jævn og med belægning af asfalt eller beton. Målingen foretages med driftsvarm motor, i klart og roligt vejr og med bussen ved tjenestevægt. Målingen er kun gældende, hvis støj fra omgivelserne, herunder vindstøj, er mere end 10 dB(A) lavere end det målte støjniveau. Såfremt der forekommer støj på mere end kravet målt udvendigt, har Movia ret til at kræve den pågældende bus udtaget af drift omgående. Bussen kan genindsættes i driften, når støjkravet igen overholdes.
Udvendig støj. Den udvendige støj fra båden måles og beregnes efter den metodik, som fremgår af Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (BEK. Nr. 1735 af 21. december 2015), Bilag 1. Båden skal overholde LDEN 55 dB og LAFmax 70 dB, som fremgår af de vejledende støjgrænser for almindelig støj for Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål (skoler, hospitaler, plejehjem o.l.), jf. bekendtgørelsens Bilag 1, Tabel 2. Støjbelastningen fra båden bestemmes ved beregning, både i forbindelse med dokumentation af støjbelastningen og ved evt. senere kontrol. Det påhviler tilbudsgiver at tilvejebringe dokumentation for alle tilbudte bådes støjbelastning ved anvendelse i Københavns Havn i form af måling af kildestøj og beregning af bådens støjbelastning ved boligområder og støjfølsomme bygninger. Movia kan på et hvert tidspunkt i løbet af kontrakten gennemføre kontrolmåling af bådenes kildestøj samt beregning af bådens støjbelastning. Måling af kildestøj og beregning af bådens støjbelastning skal gennemføres som ”miljømåling-ekstern støj” af et af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium. Såfremt beregning af bådens støjbelastning overskrider den fastsatte grænseværdi, påhviler det operatøren at afhjælpe problemet inden for en rimelig tidsfrist. Ved driftsstart skal tilbudsgiver levere: • Ibrugtagningsrapport for overholdelse af indvendig og udvendig støj ved levering af bådene Der leveres en rapport per båd.
Udvendig støj. Den udvendige støj fra båden må ikke noget sted overstige 55 dB(A) målt 25 meter fra skibssiden. Bådens udvendige støj måles efter den metodik, som fremgår af ISO 2922:2000 Acoustics — Measurement of airborne sound emitted by vessels on inland waterways and harbours. Bådens udvendige støj beregnes på baggrund af en tidsvægtning af ovenstående konditioner. De nærmere vilkår for gennemførelse af støjmåling og beregning af støjudledningen fastlægges af Movia i dialogfasen. Tilbudsgiver skal i forbindelse med levering af bådene dokumentere test af måling af bådens støjudledning. Måling af støjudledning indvendig såvel som udvendig skal gennemføres af et akkrediteret prøvningsinstitut. Såfremt der er konstruktionsmæssige forskelle på de enkelte både, som kan have en betydning for niveauet af støjudledningen, skal der gennemføres individuelle støjmålinger for hver bådtype.
