Stiftelsesdokument eksempelklausuler

Stiftelsesdokument. Som nævnt ovenfor, skal anmeldelsen om stiftelse af et kapitalselskab mindst følge oplysningsbestemmelserne i ANBKG § 16, stk. 1, nr. 1-8. Disse oplysninger tilvejebringes dels gennem selskabets stiftelsesdokument, som anført i KSL §§ 25-27, samt gennem selskabets vedtægter der følger af KSL §§ 28 og 29. Der skal, jf. KSL § 26, stk. 1 nr. 1 og ANBKG § 16, stk. 1 nr. 7, oplyses om kapitalselskabets stiftere i selskabets stiftelsesdokument. Betegnelsen ”stifter” dækker over den eller de personer, der initierer eller forestår stiftelsen af et kapitalselskab. En stifter behøver således ikke tegne kapitalandele i selskabet, hvorfor kapitalejeres rådgivere i form af advokater eller revisorer kan optræde som stiftere på vegne af deres klienter. Et kapitalselskab kan, jf. KSL § 24, stk. 1, stiftes af en eller flere stiftere, og kan under iagttagelse af førnævnte bestemmelses stk. 2-4, stiftes af såvel fysiske som juridiske personer. De oplysninger, der skal indeholdes i stiftelsesdokumentet om selskabets stiftere, omfatter hver enkelt stifters navn, bopæl og CPR- eller CVR-nummer. Stiftelsesdokumentet skal desuden, jf. KSL § 26, stk. 1, nr. 4 og 5, oplyse om dels den dato hvorfra stiftelsen skal have retsvirkning, samt den dato hvorfra stiftelsen skal tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende. Det bør dog bemærkes, at selskabets første regnskabsår, jf. årsregnskabslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., som udgangspunkt begynder på samme dato som underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, og at selskabets første regnskabsår jf. ÅRL § 15, stk. 2 kan omhandle en kortere eller længere periode end 12 måneder, dog maksimalt 18 måneder. Herudover skal stiftelsesdokumentet, jf. KSL § 27, stk. 1, nr. 1-4, oplyse om følgende beslutninger, truffet af selskabets stiftere: særlige rettigheder eller fordele der tilkommer stiftere eller andre, aftaler mellem stiftere eller andre der kan påføre kapitalselskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse, om selskabskapitalen kan tegnes mod apportindskud, og om revision af selskabets årsregnskab fravælges, såfremt dette lovligt kan fravælges i overensstemmelse med ÅRL. Stiftelsesdokumentet skal endvidere indeholde en række oplysninger vedrørende selskabets kapital og kapitalandele. Herom fremgår det af KSL § 26 stk. 1 nr. 2 og 3, at der skal oplyses om tegningskursen for kapitalandelene, samt om fristerne for tegning af, og indbetaling for, kapitalandele. Af KSL § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det desuden, at stiftelsesdokumentet skal angive stør...
Stiftelsesdokument. Stiftelsesdokumentet er den overordnede aftale mellem interessenterne om stiftelse af Ring 3 Letbane I/S. Aftalen binder de øvrige stiftelsesdokumenter sammen. I stiftelsesdokumentet fastlægges tidspunktet for stiftelse. Det forventes, at stiftelsen sker med virkning fra 1. januar 2014. Endvidere fremgår bl.a. bestyrelsens sammensætning, interessentskabets hjemsted og navn, åbningsbalance, godkendelser og revision, mv. Vedtægten er udformet med udgangspunkt i den modelvedtægt, der sammen med udredningen og udkast til principaftalen blev udsendt til behandling i kommunalbestyrelser og regionsrådet i foråret 2013. Vedtægten beskriver bl.a. interessentskabets ejerforhold, finansiering, låneoptagelse, hæftelse og principper for tilkøb. Endvidere beskrives rammerne for interessentskabs-, kvartals- og bestyrelsesmøder samt fastsættelse af vederlag. I det følgende opsummeres en række forhold, der er beskrevet i vedtægten. Interessentskabsmødet kan sammenlignes med en generalforsamling i et aktieselskab. Interessenterne udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Det interessentskabsmøde, hvor årsrapporten behandles, benævnes ordinært interessentskabsmøde. Alle væsentlige beslutninger på interessentskabsmøder kræver enstemmighed mellem interessenterne. Ordinært interessentskabsmøde afholdes inden udgangen af april hvert år. Kvartalsmøderne afholdes 3-4 uger efter fremsendelse af henholdsvis halvårsrapport og kvartalsrapportering. Enhver interessent er berettiget, men ikke forpligtet til at deltage i kvartalsmødet. Der kan ikke træffes beslutninger på kvartalsmøder. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der udpeges således: 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Den Danske Stat v/transportministeren 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Region Hovedstaden 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af de involverede kommuner i fællesskab i Borgmesterforum Bestyrelsesmedlemmer udpeget af Region Hovedstaden og de 11 kommuner udpeges for en periode på 4 år svarende til den kommunale / regionale valgperiode. Dog vælges medlemmerne af den første bestyrelse fra selskabets stiftelse til den 31. december 2017. Bestyrelsesmedlemmer udpeget af staten udpeges for en periode på 4 år i forbindelse med det ordinære interessentskabsmøde. Dog vælges medlemmerne af den første bestyrelse fra selskabets stiftelse til tidspunktet for afholdelse af det ordinære interessentskabsmøde i 2018. Formandens honorar udgør 300.000 kr. årligt. Næstformændenes honorar udgør 200.000 kr. årligt. Øvrige bestyrelsesmed...